Holy crêpe! Thin and crispy pancakes in no time.
Nå, så Bodylab har lavet en ny Pancake & Waffle Mix. Big deal… forestiller vi os, at du tænker.
Men den her er anderledes. Det lover vi. For med Traditional Pancake & Waffle Mix kan du lave pandekager præcis som dem, din mor lavede til dig, da du var lille – bare langt hurtigere og med mere protein. Vi snakker tynde, gyldne pandekager med helt sprøde kanter og den umiskendelige smag af klassiske danske pandekager. Det er sådan lidt nostalgi på pose.
Men hvis jeg vil have klassiske pandekager, bruger jeg da bare Classic-udgaven af jeres almindelige Pancake & Waffle Mix?
Prøv det. Den er bare bedre egnet til små, tykke pandekager – du ved, den ægte amerikanske slags, som gør sig godt med masser af sirup (eller Deluxe Zero Topping). Traditional Pancake & Waffle Mix giver en lidt mere crêpe-agtig pandekage, som er helt tynd og crispy.
Proteinindholdet er dog det samme i begge varianter: nemlig 30 % premium protein, som er udvundet af frisk mælk fra køer. Og vi har heller ikke tilsat sukker, så det eneste sukker, du får, er naturligt forekommende sukker i produktet.
Traditional Pancake & Waffle Mix kan også sagtens bruges til at lave vafler. Det ligger lidt i navnet. Her tilsætter du bare lidt mindre vand, end du ville gøre i en pandekagedej, og så er det ellers direkte i vaffeljernet. Ret nemt.
Sådan laver du tynde, traditionelle pandekager eller crêpes:
- Hæld 200 ml vand eller mælk i en shaker, og tilsæt 100 g Pancake & Waffle Mix
- Ryst indholdet godt sammen til en jævn blanding.
- Kom lidt fedtstof på en pande ved medium varme, og hæld dejen på panden.
- Giv pandekagerne 20-30 sekunder på hver side, indtil de er gyldenbrune.
Bør nydes straks for den bedste smagsoplevelse. Vi anbefaler at toppe med
Deluxe Zero Topping eller
Deluxe Zero Jam i rigelige mængder!