Kreatin

Kreatin kan bedst beskrives som en kvælstofholdig organisk syre, som er naturligt forekommende. Vi har allerede kreatin i musklerne, og det meste af det er noget, vi selv har produceret. Det, som vi ikke selv producerer, får vi gennem animalske kilder, såsom kød og fisk. Det er dog relativt små mængder, der optages fra kosten. Det er derfor, kreatin som kosttilskud kan hjælpe med at opnå højere koncentrationer i muskelcellerne.

Når vi indtager kreatin, bliver det gradvist akkumuleret i musklerne, hvor niveauet af kreatin stiger. Der er derfor ingen akut effekt af kreatin – det er noget, man opbygger over dage og uger. I musklerne bliver det gemt som kreatinfosfat, som bruges til at gendanne ATP – kroppens universelle energimolekyle. Vi har fire forskellige energisystemer i kroppen, der kan producere ATP i musklerne: glykolyse, betaoxidering, citronsyrecyklus og fosfagenerne.

Fosfagenerne er primært kreatin. I hvile vil kroppen helst bruge betaoxidering, som er spaltning af fedtstoffer. Hos en utrænet person er det 50-80 % af energien, der kommer fra fedt. I takt med at man træner hårdere, vil kroppen hellere bruge sukker som energi og lukker derfor lige så stille ned for betaoxideringen. Når intensiteten stiger endnu mere, lukker citronsyrecyklussen også ned, da den ikke kan følge med – herefter er der kun glykolysen og fosfagenerne tilbage. Når man træner helt til grænsen, er det fosfagenerne, der udtømmes først.

Fosfagenerne/kreatinen er det, man kalder for det alaktiske anarobe stofskifte, og det er netop det anarobe stofskifte, der sker, inden der bliver dannet mælkesyre. Kreatinen gør, at der er flere fosfagener til stede, hvilket skubber produktionen af mælkesyre bagud i tid. Derfor kan du få følelsen af, at der går længere tid, inden mælkesyren sætter ind. 

Timing har også en betydning for effekten af kreatin. Vi anbefaler at indtage 3 g kreatin efter træning. Hvis man drikker en proteinshake efter træning, kan man med fordel komme kreatin heri.