Kaffe koffein?
De fleste kender til den opkvikkende effekt ved koffein, og koffein er nok det opkvikkende stof som de fleste mennesker i verden indtager på daglig basis. Koffein påvirker centralnervesystemet, så man bliver mere vågen, udholdende og får en bedre reaktionsevne. Flertallet af dem som dagligt indtager koffein, gør det ikke via kosttilskud, men via forskellige koffeinholdige drikke. Den mest udbredte er nok kaffe. Kaffe indeholder store mængder koffeinI kaffe er indholdet af koffein mellem 50-100 mg pr. kop – det er ca. dobbelt så meget koffein som te indeholder. Kaffens indhold af koffein er afhængig af kaffemærke samt naturligvis hvor stærkt du laver kaffen. Koffeinafhængighed og abstinenserHvis man drikker kaffe på daglig basis, og dermed indtager koffein hver dag, så opstår der en toleranceudvikling i forhold til koffein. Det indtræder allerede efter få dages sammenhængende brug. Det betyder, at man skal drikke mere kaffe, for at få den opkvikkende effekt. Når man har drukket kaffe igennem længere tid, og så stopper fra den ene dag til den anden, så kan der opstå abstinenssymptomer. Det kan være i form af let hovedpine, angst, træthed/energiløshed, øget irritabilitet og influenzalignende symptomer. Det er dog heldigvis symptomer som hurtigt aftager, og for de fleste vil det være overstået i løbet af en uges tid. Man kan godt nyde kaffe uden koffeinVil man gerne undgå koffein kan man få kaffe uden koffein. Såkaldt ’decaf’ kaffe. Koffeinfri kaffe fås ved at trække koffeinen ud af kaffen vha. vand. Koffeinindholdet i koffeinfri kaffe er under 0.01 procent. ,Andre spørgsmål: |