Proteindrikke er normalt færdigblandede drikke som er relativt dyre. I stedet for en færdigblandet proteindrik kan du spare penge ved at købe proteinpulver og selv blande det til en proteindrik. Med proteinpulver kan du lave mange forskellige typer smoothies og andre proteindrikke. En proteindrik behøver ikke være kedelig at drikke.
Når du skal lave en proteindrik skal den baseres på et proteinpulver. Du kan benytte flere forskellige typer proteinpulver til din proteindrik. Den mest anvendte type proteinpulver til proteindrikke og smoothies er valleprotein, på engelsk whey protein. Valleprotein har en overlegen aminosyreprofil, scorer højt på de parametre man bedømmer kvaliteten af protein på (fx PDCAAS og PER) og smager desuden godt.
Hvad bruges proteindrik til?
Proteindrikke indtages af mange forskellige mennesker med forskellige formål. I 'gamle dage' var det kun folk der trænende hård styrketræning og som ønskede større muskler der anvendte proteinpulver og proteindrikke. I dag anvendes proteindrikke til en lang række forskellige formål.
Proteindrik og vægttab
I forbindelse med vægttab er det essentielt at indtage nok protein. Dels mætter protein godt, dels har protein en termogen effekt og endeligt er et højt indtag af protein med til at 'forsvare' den muskelmasse som man har under fedtlaget. Det er essentielt at begrænse tabet af muskelmasse under en slankekur for at undgå den såkaldte jo-jo effekt. En proteindrik er en nem måde at få ekstra protein på uden at indtage en masse unødige kalorier.
Er du interesseret i at lære mere om hvordan en proteindrik kan hjælpe til vægttab så læs artiklen 3+2 diæten her.
Proteindrik og muskelopbygning
Muskler er opbygget af proteiner og proteindrik har derfor altid været et meget anvendt kosttilskud af dem der ønsker at opbygge muskelmasse. Uden tilstrækkeligt indtag af protein kan kroppen ikke opbygge muskelmasse og mange supplerer derfor deres kost med en eller flere proteindrikke hver dag. Især lige efter træning er det essentielt at indtage en proteindrik da musklerne her er ekstra modtagelige overfor protein og andre næringsstoffer. Man kalder perioder efter træning for 'the window of opportunity'.
Læs om hvordan man opbygger en kostplan til styrketræning ved brug af proteindrik ved at klikke på linket.
Proteindrik og småtspisende
Blandt ældre beboere på plejehjem eller på sygehuse opleves nogle gange et større vægttab. Især hvis de ældre også rammes af sygdom kan vægttabet blive ukontrolleret stort og alvorligt med træthed, uoplagthed og nedsat livskvalitet som følge. Et vægttab kan ofte forebygges med et dagligt indtag af proteindrik. Hvis den ældre ikke vil indtage en proteindrik kan man også blande proteinpulveret op med fx yoghurt eller endda bage det ind i brød eller kager.
Du kan finde proteinrige opskrifter her.
|