Interviews / "Angsten for at blive overvægtig vil altid sidde i mig" |
De fleste unge piger kender godt frygten for de ekstra kilo på sidebenene. Men for 25- årige Jeanette Koch Andersen har frygten grobund i noget helt konkret, nemlig en massiv overvægt, der da den var størst, lå på hele 112 kilo, og vidner om en barndom med mobning og dårligt selvværd. Af Patricia Wilson Hun står på badeværelset. Det er tidlig eftermiddag efter en lang dag i skolen. Længe har hun villet se, hvor galt det egentlig står til. Men det er først, da hun stiger op på vægten, at det går op for hende. De sorte tal på badevægten siger 112 kilo. 112 kilo! Realiterne rammer hende som en våd klud i ansigtet og først her går det op for hende, at den er helt gal, og at der kun er en vej: ”Det var et kæmpe wakeup call for mig. Jeg vidste jo godt, jeg var stor, og også nok større, end jeg burde, men at det stod så galt til, det havde jeg ikke regnet med”, sådan fortæller Jeanette om den dag, der skulle blive begyndelsen på en vægttabsrejse, hvor hun på blot 7 mdr. opnåede et imponerende vægttab på 46 kilo. Men Jeanettes historie vidner om en lille, usikker pige, der trøstede sig i lidt for meget mad og aldrig fik den anerkendelse, som hun så desperat ønskede: ”Jeg har ligeså længe, jeg husker været overvægtig og været lidt for madglad. Ikke nødvendigvis usund mad, men alt for meget mad. Hele min barndom er jeg blevet drillet rigtig meget med min krop og vægt”, fortæller Jeanette, der dog aldrig har opfattet sig selv som deprimeret på trods af de mange ekstra kilo: ”Jeg har egentlig altid været en ret glad pige. Madglad i hvert fald, siger hun med et smil. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i mange år har undgået mit spejlbillede og ikke kunne lide, hvad jeg så”, siger hun. "Jeg har ligeså længe, jeg husker været overvægtig og været lidt for madglad" Svedte 46 kilo afEfter hendes wakeup call den eftermiddag på badeværelset, besluttede hun sig derfor for, at NU skulle det være nok med de mange overflødige kilo på vægtkontoen, og hun begyndte derfor at træne og gå op i sin kost. Noget, som den 19-årige pige aldrig før havde skænket en tanke: ”Det var en kombination af god, sund basiskost med flere, små måltider og ture i det lokale træningscenter 6 gange om ugen, der fik de mange kilo til at forsvinde. Det gik rigtig stærkt i starten. Jeg kan huske, de først 3½ kilo røg på en uge”, siger hun.Men i takt med kiloene røg af den unge pige, mistede hun følingen med hendes nye, slankere jeg, og det hun selv så i spejlet. Og folk omkring hende begyndte at påpege, hun var blevet for tynd: ”Efter 7 måneders hård træning og sund kost, havde jeg smidt 46 kilo og folk kunne knap nok genkende mig, når de så mig på gaden. Jeg oplevede flere gange folk, der kom hen og sagde, hvem er du? Og fik et chok, når jeg fortalte dem, at jeg da var gode, gamle Jeanette”, siger hun og griner. "Efter 7 måneders hård træning og sund kost, havde jeg smidt 46 kilo og folk kunne knap nok genkende mig"”Men det var først efter et par veninder var begyndt at sige, at jeg var blevet for tynd, at det rigtig gik op for mig, hvor meget jeg egentlig havde tabt, og at jeg måske skulle passe på med at blive tyndere. Men jeg så jo stadig fede Jeanette, når jeg kiggede mig i spejlet”, siger Jeanette, der dengang vejede 66 kilo fordelt på hende 1.76 centimeter. I dag vejer Jeanette omkring 70 kilo, og hun passer stadig sin træning og kost, for hun vil ALDRIG tilbage til at veje det samme som før: ”Jeg kommer ALDRIG til at veje 112 kilo igen. Og selvom mit spejlbillede nogen gange lyver for mig, og jeg skammer mig ved at købe en plade chokolade eller en kage i supermarkedet, så ved jeg godt inderst inde, at jeg ikke er overvægtig længere. Men det er helt sikkert en følelse, der altid vil sidde i mig, ligegyldig hvor lidt jeg vejer”, siger hun. "Jeg kommer ALDRIG til at veje 112 kilo igen." The biggest looser i DanmarkSpørger man til Jeanettes ønsker for fremtiden, så står det helt klart, at hun gerne vil bruge sin egen erfaring og kæmpe vægttab til at hjælpe andre i samme båd. Derfor har hun oprettet sin egen vægttabs side på Facebook; "Jeanette - Støt kampen mod kiloene", hvor hun giver tips og tricks til at tabe sig-og ikke mindst vedligeholde et stort vægttab. Og hun udformer sågar kostplaner efter devisen om alt med måde. For Jeanette er langt fra tilhænger af lynkure:”Jeg tror simpelthen ikke på kure, hvor du f.eks. udelukker kulhydrater eller kun lever af kød. Hvis ens vægttab skal være langvarigt, så skal det være en fornuftig fordeling af lidt af det hele. Det er i hvert fald min erfaring det, der virker på lang sigt”. Derfor er hun også i gang med at uddanne sig til kok, og når hun er færdig om et års tid, er det planen, at hun vil tage en uddannelse som ernærings-og kostvejleder. ”Jeg vil rigtig gerne blive endnu klogere på kost og ernæring, men faktisk har jeg en endnu større og hemmelig drøm, nemlig at føre konceptet ”The Biggest Looser” (Amerikansk program, hvor det handler om at tabe sig mest) til Danmark. Og så har jeg en drøm om at starte min egen cafe med sund mad og juice. Det ville være stort og lige i min ånd”, siger Jeanette og smiler stort af selvtillid. "Jeg vil rigtig gerne blive endnu klogere på kost og ernæring" Funny facts om Jeanette:Yndlingsstyrkeøvelse: BenpresStørste last: Chokolade! Dengang jeg var overvægtig, var det generelt bare mad der var mit største last, men med tiden er det blevet chokolade. Det er simpelthen Guds bedste opfindelse, og så alligevel min største fjende! :D Yndlings sunde madvarer: Fisk! Jeg ELSKER fisk! Hvis jeg bliver inviteret på Fiskerestaurant i f.eks. Kerteminde, hvor der er fiskebuffet, så er jeg i himmelen! Men ellers er jeg nu også i himmelen når jeg får en god rød bøf! Kunne spise det morgen, middag og aften. Naturligvis den sunde slags såsom magert kylling. Den perfekte forkælelsesdag: Hvis jeg en dag skal forkæle mig selv med lidt af det usunde, hvilket ikke sker så tit længere, så er det en god middag om aften med vennerne og så en tur i byen, hvor jeg næste dag ikke skal tænke så meget over, at jeg spiser lidt usundt. Men jeg må kan også godt forkæle mig selv, uden det behøves at være usundt, f.eks. med forskellige lækre slags frugter, mørk chokolade eller mine kalorielette snacks og et par gode film! Underligste madvane: Hmm, sådan en har jeg vist ikke?! Cardio eller styrke? Begge dele. Jeg kan godt lide en blanding af det hele. Fordi så kan jeg virkelig mærke, at jeg har fået noget ud af min træning. Mit yndlingsprodukt fra Bodylab: Helt klart Bodylab Whey proteinpulver med smag af chokolade. Det er det eneste tilskud, jeg tager og mest fordi, det smager godt i shakes eller bagværk. "jeg har en drøm om at starte min egen cafe med sund mad og juice" Jeanettes træning:Jeanette træner et 2-split program med primært 3 øvelser til de store muskelgrupper og 2 øvelser til de små– derfor træner hun ’halvdelen af kroppen’ pr. gang og træner i alt 5-6 om ugen. En normal træningsuge kan derfor se sådan her ud:Mandag: Ben ryg, biceps og mave (afsluttende træning med interval) Tirsdag: Bryst, triceps, skuldre (afsluttende træning med interval) Onsdag: Pause Torsdag: Gentag Fredag: Gentag Lørdag: Cardio Søndag: Cardio Dag 1. Ben, ryg, biceps og mave
Dag 2: Bryst, triceps og skuldre
”Jeg tror simpelthen ikke på kure, hvor du f.eks. udelukker kulhydrater eller kun lever af kød" Jeanettes kostDet er rigtig vigtigt for mig at huske at variere maden, sådan at min forbrænding holdes i gang, og jeg ikke kommer til at kede mine smagsløg.Morgenmad: Jeg spiser sjældent det samme flere dage i træk, men et bud kunne være kylling-æggemuffins, med tomat, peberfrugt og krydderier, eller så bruger jeg samme til at lave en omelet. Alternativt spiser jeg havregryn med skummetmælk eller smoothies med havregryn i. Dertil drikker jeg en kop grønt the til eller en lækker ingefærdrik med æble og citron. Formiddag: Frugt og forskellige form for mandler og nødder uden salt. Frokost: Det kan være lige fra en fiberbolle eller grovflutes med magert pålæg, salat og andre sunde råvarer, til blandede salater med fisk, kød eller rester fra aftensmaden dagen inden. Eftermiddag: Når jeg kommer hjem, laver jeg ofte en lækker grøntsags- eller frugt smoothie. Jeg har masser skåret frossen frugt og grønt i fryseren hjemme, så det er hurtigt og nemt at lave. Det er lige fra mango, banan, jordbær, melon til spinat. Aftensmad: Det kan være alt lige fra kød og grønt, blandede grøntsager eller en lækker salat. Kylling, fisk og oksekød. Det vigtigste for mig er, at kødet er magert. Det kan også være wok-retter, supper eller mine sunde hjemmelavede burgere eller pizza. Selvom man lever sundt, man kan stadig godt lede efter sundere alternativer til det usunde. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Inden sengetid: Jeg drikker en kop grøn the og spiser mig et stykke frugt, hvis jeg trænger til noget. Sommetider laver jeg også sunde snacks og lækkerier med lavt indhold af kalorier og kulhydrater, som jeg spiser, når den søde tand melder sig. Og lige præcis den søde tand, skal der være plads til. En af Jeanettes favoritter er proteinkugler, som du får opskriften på lige her: OpskriftJeanette er vild med sundere, søde sager. Og når det skal være rigtig lækkert, finder hun inspiration på nettet. Her er opskrift på romkugler fra Proteinopskrifterdk.Ingredienser: 40 g affedtet kokosmel (eller affedtet mandelmel. Kan også erstattes af mere blendet havregryn*) 25 g banan (kan erstattes af usødet æblemos) 35 g blendede havregryn (kan udelades til fordel for 35g affedtet kokosmel eller mandelmel mere – jeg anbefaler her affedtet mandelmel, det giver den bedste konsistens**) 5 g ren kakaopulver 20 g Bodylab Zero 40 g Whey 100 med chokokolade 35 g skummetmælk (kan erstattes af kokosmælk eller æggehvide ) 10 g romessens (cirka 1,5 spsk) 5 g kokosflager
Jeanettes kosttilskudProteinpulverDiverse:Affedtet kokosmelAffedtet mandelmel Zero Zero Melis Zero Pure Gold |