Artikler / Clinical sports nutrition - en anmeldelse |
I 2010 var jeg på ferie i Tyrkiet i 14 dage. Med på ferien havde jeg én bog, nemlig 4. udgaven af Clinical sports nutrition fra 2009. Det var en riiiimelig forskningstung sag på omkring 700 sider om ernæring for sportsfolk og jeg regnede ikke med, at jeg ville få læst ret meget i den. Det var jo trods alt meningen det skulle være en ferie. Men jeg endte med at sluge den i ét hug og nåede at blive færdig med den på de 14 dage. De seneste år har jeg så googlet bogen jævnligt for at se om der var en 5. udgave på vej, og i nov. 2015 var der så bid. Efter seks lange år kom 5. udgaven endeligt, og jeg vil her komme med en anmeldelse af bogen. 5. udgaven er på massive 828 sider og den er opdateret med nyeste forskning helt frem til 2014. Bogen er delt op i 25 kapitler, og for at give et overblik over indholdet får I lige kapiteloverskrifterne her: Som det fremgår kommer de vidt omkring. Det er rent guf for folk der interesserer sig for kost og træning. Bogens afsnit er skrevet af forskellige forfattere, med Vicki Deakin og Louise Burke som tovholdere. Burke og Deakin er to australske kvinder med et imponerende CV og mange års erfaring inden for sportsverdenen. Det mest frustrerende ved bogen er, at man bliver irriterende bevidst om, hvor lidt vi egentlig ved om kost og ernæring i træningssammenhæng. Hver gang man har læst én side og er klar til at konkludere noget, må man ofte slippe sit græsstrå og acceptere, at man igen blæser forvildet om i vinden. Vi ved ikke en skid. Der er måske 12 studier der peger mod øst og sagen er ret oplagt, men så er der så også lige 12 studier der peger mod vest, og så er vi lige vidt. Når der så oven i købet også er 4 studier der peger mod nord, så er frustrationen til at tage og føle på. På den anden side er det også måden at gøre det på. I hvert fald hvis man vil skrive en bog der er ærlig og redelig omkring de resultater den præsenterer. Det er forfriskende, i en verden fyldt med gurubøger, at forfatterne ikke er ude på at ‘sælge’ en bestemt vinkel. Vi får det hele som det er. Der er ingen halve sandheder, spektakulære overskrifter eller forhastede konklusioner. Det er ikke en ‘pop’ bog eller en ‘ugebladsbog’, men hardcore faglitteratur. Og selvom det kan være tungt til tider, vil jeg til enhver tid foretrække denne type ernæringsbog fremfor en eller anden smart, quick fix gurubog. 828 tætskrevne sider om sportsernæring er meget. Arbejder man inden for området er bogen derfor en guldgrube af viden, mens den almene læser, som måske blot interesserer sig for egen træning og ernæring, nok vil finde flere af afsnittene overflødige. Det at forfatterne forsøger at dække området så altomfavnende er både bogens styrke og bogens svaghed. Det betyder nemlig at bogen for den almene læser let bliver for dybdegående og uoverskuelig, mens man som sundhedsfaglig person, i visse afsnit af bogen savner endnu mere uddybning af et område. Det er som om forfatterne grundlæggende set har haft svært ved at begrænse sig, og så alligevel flere steder i bogen er gået hårdt ind redaktionelt, og har skåret hele områder væk for at bogen ikke skulle ende med at blive på 1400 sider. Et andet kritikpunkt er, at det er ret tydeligt at det er en opdateret udgave og ikke en helt ny bog. Der er rigtigt meget genbrug, og mange af de figurer og studier de henviser til, brugte de også i gamle udgaver af bogen. Mange af dem er tudsegamle og jeg sad ofte og tænkte: 'arhhh, der må sgu da være kommet en bedre figur siden 1988.' Det mest frustrerende ved bogen er, at man bliver irriterende bevidst om, hvor lidt vi egentlig ved om kost og ernæring i træningssammenhæng Eksempel på 19 år gammel figur. Der er som sådan ikke noget galt med figuren men altså. Det virker bare lidt oldschool med 19 år gamle referencer i en helt ny bog. Fra Burke & Deakin 2015 Alt dette er dog småting, for samlet set er bogen det rene guld. Lad os se på nogle af de positive ting ved bogen:
Alt i alt er bogen den absolut bedste og mest omfattende bog om sportsernæring på markedet lige pt, og der skal en overordentlig stor indsats til fra andre forfattere, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at fortrænge Deakin og Burke fra førstepladsen. Læsning af bogen forudsætter dog at man er rimelig god til engelsk og ikke lader sig skræmme af ca. 18 forskningsreferencer pr. side. Har man derfor ca. 600 kr. man ikke ved hvad man skal bruge til, og interesserer man sig for sportsernæring, så kan jeg kun anbefale at man spenderer dem på denne bog. Nogle af kapitlerne henvender sig nok mest til klinisk personale eller folk der bestrider mere specielle stillinger Bogen:Louise Burke & Vicki Deakin. Clinical Sports Nutrition, 5th ed. 2015. McGraw-Hill Education |