Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
Bodylab Bootcamp
| Blogs / Den ubekvemme sundhed |
| Sundhed. Min første reaktion, når jeg hører ordet er: ”årh Christ altså, hvad bliver jeg nu sat til. Skal jeg nu til at tabe mig 5 kg på 14 dage, gå på juicedetox eller dyrke yoga dagligt? Der var engang, hvor sundhed, for mig var et positivt ladet ord. Det er det til dels stadig. Men jeg fanger efterhånden ofte mig i selv i at tænke, at jeg egentlig helst bare vil være fri for at høre mere om det. Hvis det skal være så besværligt, så kan det simpelthen være lige meget. Dog forudser jeg, at sundhed kommer til at være et fortsat centralt emne de næste mange år, så nu kan jeg ligeså godt forsøge at få på plads, hvad jeg mener sundhed er. Jo hurtigere vi får styr på det her sundhedscirkus, jo hurtigere kan vi lukke ørene for den ulidelige larm om 14-dageskure, juicefaste, detox og diverse slankemidler, vi dagligt bliver bombarderet med. I stedet kan vi fokusere på hvad sundhed helt basalt drejer sig om. Dette blogindlæg kommer egentlig af, at jeg sad og læse i et magasin om psykolog. På forsiden var overskriften ”styrk din sundhed”. Det gjorde mig forhåbningsfuld. Endelig var der nogen, der satte fokus på den psykiske sundhed, som efter min mening, bliver nedprioriteret af mange. Da jeg åbner bladet, bliver jeg dog alligevel skuffet. Her er nemlig punkter med råd om: Detox, omega 3, motion, celleprøver, nattesøvn, kål, mørk chokolade osv. Har vi ikke snart opfattet at kroppen har brug for næringsstoffer og søvn. Ikke detox. Skal vi ikke droppe at retfærdiggøre madvarer. Brug nu bare tiden på at nyde dit mørke chokolade, frem for at sidde og lede efter artikler, der proklamerer det er sundt. Det er da, at ødelægge det for os selv. Jeg tror min frustration bunder i, at jeg virkelig havde håbet på at åbne et magasin, som i højere grad ville tage fat i den indre velvære. Det ene punkt, der havde noget med psykisk sundhed at gøre, var at man skulle grine mere. Det kan vi sikkert alle sammen godt. Men alligevel blev underbygget med belægget at et latteranfald ”får gang i kroppen” og derfor også er træning. Er det ikke lidt bekymrende, at noget så lykkeligt som latter også skal gå op i træning? Skal vores sundhed virkelig afhænge af tal? ”Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, mental og social velvære – ikke kun fravær af sygdom.” Citatet om sundhed ifølge WHO (world health organisation) er kommet ret meget med på banen det sidste stykke tid. Og det er jo skønt, når noget så spot on kommer i fokus. De fleste har fanget hvad fysisk sundhed er. Spis sundt, bevæg dig. Men hvad med den mentale del? Det kræves, at den psykiske del er på plads, hvis man vil have lov til at kalde sig selv i balance, som ligeledes er et kæmpe hurra-ord for tiden.  Præstation – stress eller styrke?Der er i øjeblikket stor fokus på præstation. Vi presser os selv. På meget kort periode af tid, er der blevet afholdt Ironman, halvmarathon, marathon, DBFF debutantsstævne, toughest race og andre spændende løb.Jeg bor lige der hvor der er nogen, der har bestemt at samtlige løb skal afholdes. Det betyder dermed at jeg rigtig mange søndage, bliver bombarderet med diverse løb og sportspræstationer. Da jeg for tredje søndag i træk, blev forhindret i at køre ud fra min vej, blev jeg så pissetosset at jeg i protest flyttede afspærringerne og farede ud af byen, for at slippe for sport. Og det tog så godt halvanden time, fordi alt selvfølgelig var afspærret. Som man kan fornemme, var den dag bare lidt op ad bakke. Jeg tog mig selv i at tænke, at jeg måske skulle prøve at sætte mig et mål om at gennemføre en eller anden form for løb, forhindringsbane, maraton, whatever. Det ville jo være lidt sjovt. Og efterhånden føler jeg, at jeg som den snart den eneste i Danmark hverken har præsteret at løbe hverken halvt eller helt maraton. Og så fik jeg stoppet mig selv. For jeg orker det ikke. Jeg magter ikke det præstationsræs, vi har gang i for tiden. Vi skal hele tiden være bedre, stærkere, hurtigere. Og konkurrere. Det er lidt af en kompleks størrelse, for jeg går virkelig ind for at forbedre sig og være den bedste udgave af sig selv og alt det der gejl. Jeg har virkelig stor respekt for folk, der sætter sig et mål. Og gennemfører det. Ofte er det målsætninger, der motiverer. Det har jeg fuldt ud forståelse og respekt for. Man skal gøre lige det der gør én glad. Men man skal også have lov til at sige ”jeg gider sgu ikke”. Uden at have en snert af dårlig samvittighed. Vi skal give os selv lov til hverken at være den stærkeste, hurtigste, sundeste eller bedste. Det er sjovt, hvordan det kan være angstprovokerende at gå efter bare at være helt normal og middelmådig, når mange er os er stræbere. Det er ikke ment som at man ikke skal gøre sit bedste, men måske er der nogen, der kunne slippe for mindreværdskomplekser og stress over ikke at være gode nok, hvis vi bare kunne acceptere middelmådighed. Med andre ord: Der skal være plads til os alle. Om man er jernmand eller bare godt kan lide at gå lange ture. Der skal være plads til hver vores individuelle mål og levemåder, der passer til os og vores hverdag. Og de mål bør biddrage til velvære og sundhed. Ikke til stress. Andres præstationer bør ikke være en hammer i hovedet. Vi får ikke noget konstruktivt ud af at sammenligne os selv med andre. Vores forudsætninger, genetik, tid, motivation og sind er vores helt egen og individuelle. Og derfor kan vi lige så godt lære at passe (på) os selv. Hive os selv op, i stedet for at blive trukket ned af hvad andre gør og kan.  Ingen sundhed uden mental sundhedFor lige at hive fat i WHO’s definition af sundhed, så tror jeg netop at det mentale del er den, vi desværre ofte glemmer. Måske fordi den ikke kan måles udefra. Netop den store fokus på præstation og stræben på det perfekte, fjerner vores motivation til at fokusere på det folk umiddelbart ikke kan se. Vi kan få komplimenter som ”Du ser godt ud” ”Hvor er du sej og stærk” ”Du lever bare så sundt”. Men hvor tit får vi at vide: ”Hvor virker du bare til at have det rigtig godt. Sikke en mental sundhed, du udstråler”. Jesus altså, det siger man jo ikke til nogen. Vi kan derimod sagtens sige til folk, de ser triste eller trætte ud. Men mental sundhed bliver ikke krediteret ligeså højt som den fysiske præstation. Og vi har tydeligvis brug for det skulderklap præstation afføder. Hvis vi ikke konstant jagtede accept, vil færre stresse over ikke at træne hårdt nok. Eller spise sundt nok. Vi er på alle måder et resultatorienteret samfund. Om vi vil det eller ej. Vi vil kunne måle resultaterne. Vi vil se vægten gå nedad, taljen blive mindre, makrotallene passe og kunne smide mere vægt på i fitnesscentret. Fordi det er målbart. Det kan vi forholde os til. Så snart vi skal fokusere på det psykiske aspekt, så bliver det hele lidt for hokus pokus agtigt. Så skal vi til at sidde og mærke efter, hvordan vi har det nede i maven. For her kan man ikke bare måle fremskridt på en uge. Folk klapper dig ikke på skulderen, hvis du fortæller om hvordan, du har øvet dig i at sætte dig ned i 15 minutter, trukket vejret ned i maven og mærket efter hvordan du egentlig har det. Der er ikke nogen, der kommer op til os og siger ”hold kæft, hvor ser du bare velbalanceret ud”. Vi opnår ikke vilde resultater, som vi kan poste som før/efter billeder af. Selvom det kunne være ret interessant, at se progressionsbilleder fra personer, der har fokuseret på dette. Det er lidt interessant med de her før/efter billeder. For rigtig ofte kan man se om den givne person, har opnået mentalt velvære eller om det er en lang sultekur, de har været igennem. For selvom det er hamrende sejt, at følge med i folks vægttabsbilleder, så vil jeg langt hellere høre om hvordan personen bag billedet har det psykisk efter et vægttab, fremfor at fokusere på tallet på vægten. Jeg har flere gange oplevet at sidde med folk, der ønsker at tabe sig. Når man spørger ind til hvilke sidegevinster, de forventer, så er svaret ofte: ”bedre velvære”. Rigtig ofte går vægttabet hen og bliver sidegevinsten. For hvis man arbejder med at være tilpas i sin egen krop, elske og acceptere sig selv (ja, beklager – det er lidt kliché.. Men det passer jo) og stopper med at sammenligne sig selv med resten af verden. Og så bliver vægttab og præstation altså sidegevinster og øget velvære bliver pludselig primærgevinst. Selvfølgelig kan vægttab og præstation biddrage til øget mental velvære. Uden tvivl. Jeg er selv tosset med at slå en PR eller gennemføre noget, jeg ikke troede, jeg kunne. Men den mentale sundhed må altså ikke tilsidesættes til fordel for hverken vægttab, præstation og resultater. Men hvordan agerer vi fremadrettet? Skal vi så bare smide alle vores mål over styr og meditere i cirkel? Nej, på ingen måde. Der er mange, der forbinder mental sundhed med sådan noget zen-halløj. Og da jeg luftede mine tanker om dette indlæg til en ven, fik jeg kommentaren: ”hvad mener du med, der ikke er fokus på mental velvære? Der er sgu da yoga og meditionsretreats over det fucking hele” Okay, fucking, men det er ikke det jeg mener. Lad os sige, at du har en stresset hverdag. Du beslutter dig for at fokusere på dit mentale velvære. Du tager på en yogaferie, pudser din glorie og vender tilbage til din stressede hverdag. En uge efter mærker du ikke en skid til den uges ro, du lige har givet dig selv. Men så behøver du ikke, at tænke på det mentale indtil du kan lave samme stunt igen året efter. Det er vores problem: hurtigløsninger. Vi gør det hele tiden. I stedet for at ændre vores mønstre og fokusere på det mentale på lang sigt, så tyr vi til quick fixes, så vi slipper for at håndtere det på længere sigt. Det er altså lidt at lægge ansvaret fra sig. Som om det er en konto, der skal fyldes op. Hvis du tager en uges ro og mindfulness, så har du fyldt opfyldt din kvote og så kan du ellers bare fylde på med stress det næste år. Det er samme princip med detox. Man lever skidt i en uge, så knokler man på med detox i en uge, for så at vende tilbage til vante rytmer – så går regnestykket jo ligesom op ikke? Nej. Nej! Sundhed er ikke et regnestykke eller en ligning, der skal gå op. Det er noget livslangt, og så snart din sundhedsplan, slankekur, diæt osv har en udløbsdato, hvor du skal være i mål, så kan det, efter min mening, ikke kategoriseres som sundhed. Medmindre udløbsdatoen hedder resten af livet. Sundhedens tre aspekterDet er jo en mærkelig udfordring, når vi bliver sat til at mærke efter. Det ville være langt mere håndgribeligt, hvis man fik til opgave at tabe 5 kg og fik en kostplan i hånden. Det er den nemme løsning. Hvor svært og snørklet det end lyder, så mener jeg, at vi kommer længst med at lytte. Til os selv. Give slip på perfektionen udadtil og fokusere på mavefornemmelsen. 5 kg er hurtigt tabt. Og mindst lige så hurtigt taget på. At arbejde med at acceptere sig selv som man er, virker måske uoverskueligt, men er meget mere brugbart i længden. For hvem gider at føle sig utilstrækkelig? For mig er sundhed mange ting. Og ja, fysisk aktivitet er en rigtig stor del af den. For mig. For styrke er en af de ting, der bidrager til min psykiske sundhed. Når jeg føler mig stærk fysisk, så følger min psyke rigtig ofte med. Men jeg har også prøvet at de fysiske præstationer tærede på mig mentalt. Og her er det hamrende vigtigt, for mig, at stoppe op og mærke efter. Det behøver ikke nødvendigvis at være, man trækker vejret og tænker over livet. Det kan være at gå en tur, omringe sig med mennesker man holder af, spise god mad, drikke god vin. For social sundhed er netop også vigtigt. Det er helt individuelt hvad der lader os op mentalt, men det er noget så vigtigt, at vi lærer at den sociale og mentale velvære, bør have ligeså stor del i vores sundhed som squat og protein. - Linnea Moos |