Søg
Indkøbskurv Kurv


Af Helene Sprogøe - @helenes_sunde_koekken 


I er mange, der gerne vil sende en stor tak til Jytte, som i 1960 deltog i en bagekonkurrence i det nordlige Jylland. Hendes kageopskrift blev her snuppet af Amo og markedsført i hele landet som Drømmekagen fra Brovst. Halleluja!
Og nu vi er i gang, så lad os også lige takke vores ambassadør, Helene, for at lave denne opskrift på drømmekage, som er uden tilsat hvidt sukker, har et langt højere fiber- og vitaminindhold end originalen, men er lige så svampet, blød og lækker. Måååms!
 

Ingredienser


Bunden
  • 120 g ‘juicy’ dadler (uden sten).

  • 3 æg

  • 80 g glutenfri havregryn

  • 2 tsk bagepulver

  • 1 tsk vaniljepulver

  • 1 dl kokosmælk/kokosvand eller alm. mælk

  • 2 tsk loppefrøskaller (ekstra havregryn kan og så bruges).

  • 30 g kokosolie


Toppen
  • 100 g ‘juicy’ dadler (uden sten).

  • 1 – 1½ dl kokosmælk eller alm. mælk

  • 60 g kokosmel

  • 30 g kokosolie


Fremgangsmåde

  1. Blend havregrynene til mel

  2. Hæld havregrynene over i en skål og fjern nu stenene fra dadlerne.

  3. Blend dadlerne sammen med æg, kokosolie og kokosdrik.

  4. Tilsæt bagepulver og vaniljepulver og blend videre.

  5. Tilsæt så havregrynmelet og loppefrøskaller og rør dejen godt sammen.

  6. Lad den stå og trække i 5-10 min, så loppefrøskallerne kan trække lidt af væden.

  7. Hæld så dejen op i en form, der er 16*16 cm beklædt med bagepapir.

  8. Bag kagen i 25 min, ved 180 grader (varmluftovn). Lav fyldet imens.

  9. Fjern stenene fra dadlerne.

  10. Put dem i en minihakker sammen med kokosdrik og kokosolie.

  11. Blend det godt sammen.

  12. Put det i en gryde og varm det stille og roligt op.

  13. Vend kokosmelet i og lad det stå og simre lidt.

  14. Når kagen har fået 25 min ved 180 grader, skruer du ovnen op på 200 grader (varmluftovn).

  15. Smøre så fyldet på kagen.

  16. Bag den i 5 min. med fyldet ved 200 grader (varmluftovn).

  17. Derefter lader du kagen køle lidt af, og den er klar til servering 

Drømmekage - uden sukker og mel

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler