Artikler / Flourstoffer under luppen |
Er fuld amning efter tre-fire måneder sundhedsskadeligt for dit barn?Af Kenneth RingsmoseAmning er synonym med livets begyndelse. Det er en begivenhed, der på smukkeste vis forstærker det solide bånd mellem mor og barn og fylder barnet med en uerstattelig tryghed og tro på guld og grønne skove. Det samme gør sig i øvrigt gældende for de fleste mænd, når de befinder sig i nærheden af et par bare bryster. Alt andet synes i disse øjeblikke at være ret ligegyldigt, og det indre barn genoplives til fulde, når motorbåden atter bliver trukket i gang. I dag lever vi i et samfund, hvor der er en tendens til hurtigst muligt at gøre amning overflødigt, så mødre kan vende tilbage til ”vigtigere” opgaver i hverdagen. Markedet bugner med produkter med modermælkserstatning og babymad, der sigter mod at gøre ammeperioden så kort som muligt. Hvor der er penge at tjene, er der folk til at putte dem i lommen. De fleste er dog heldigvis klar over, at der ikke findes nogen form for erstatning af modermælk, der kan give spædbørn de samme optimale betingelser for en god og sund start på livets vej som den ægte vare. "Jo længere moderen ammer barnet, både fuldt og delvist, des større mængde fluorstoffer bliver der overført." Ikke desto mindre bragte Politiken forleden en artikel, hvor de fortalte om et nyt studie, der sår tvivl om fordelene ved at amme fuldt ud i mere end tre-fire måneder på trods af sundhedsstyrelsens anbefaling om at amme fuldt ud, til barnet er mindst 6 måneder. Læsere af Bullshit-Buster vil vide, at sundhedsstyrelsens anbefalinger til tider lader til at blive skabt ved at lukke øjnene, rulle en terning og håbe på, den ikke ender i lokummet. Men er det også tilfældet denne gang, eller holder deres anbefalinger stik? Lad os starte med at se på det nye studie, der blev omtalt i Politiken i slutningen af august. Studiet viser, at amning udover alle de sunde stoffer også overfører kemiske flourstoffer til barnet gennem modermælken. Jo længere moderen ammer barnet, både fuldt og delvist, des større mængde fluorstoffer bliver der overført. Således vil børn der er blevet ammet fuldt ud i 6 måneder være belastet med en større mængde flourstoffer i kroppen end børn, der kun er blevet ammet fuldt ud i 3-4 måneder. Studiet fortæller også, at der stadig kan ses forskel i børnene efter 5 år. Denne opdagelse bruger forskerne i et interview med Politiken til at sætte spørgsmålstegn ved de sundhedsmæssige fordele ved at amme fuldt ud efter 3-4 måneder, da andre studier har vist en sammenhæng mellem indholdet af flourstoffer i børn og en reduceret effekt af børnevacciner. Hvad er flourstoffer overhovedet?Flourstoffer er kemiske stoffer, der anvendes flere steder i industrien. De virker vand- og fedtafvisende og bruges derfor i en række produkter som pizzabakker, madpapir, bagepapir, poser med mikrobølgepopcorn og anden fedtafvisende mademballage samt pander med slip-let, imprægneringsmidler og vandafvisende overtøj. Flourstofferne menes at kunne overføres fra mademballage og pander med slip-let til varm og fedtet mad. Imprægneringsmidler fra møbler og tøj slides med tiden af overfladen af produkterne og blandes med støv, som vi risikerer at indtage.Dét som gør flourstoffer lige så modbydelige som en tændt stjernekaster i urinrøret og får dem til at skille sig ud fra mange af de andre kemiske stoffer, som vi omgiver os med, er det faktum, at flourstoffer nedbrydes ekstremt langsomt i kroppen. Således vil flourstoffer, der optages i kroppen blive hængende i årevis, inden de forsvinder fra kroppen igen. Da vi lever i en verden, hvor det er lige så svært at undgå flourstoffer, som det er for fodboldlandsholdet at vinde en fodboldkamp, er der i praksis tale om en ensretning, hvor vi konstant indtager flere flourstoffer, end vi slipper af med igen. År for år stiger vores krops indhold af flourstoffer altså stødt, uden vi kan gøre ret meget ved det – i hvert fald på den korte bane. Man kan så spørge sig selv, hvorfor i alverden flourstoffer ikke er ulovlige at anvende i industrien. Sundhedsstyrelsens svar er, at vi faktisk endnu ikke ved, om de er farlige for os eller ej. Vi ved bare, at de hober sig op i os. Forskningen er stadig håbløst bagud i forhold til at vurdere den sundhedsmæssige risiko ved indtag af flourstoffer. Dog er der nogle vigtige indikationer, der viser os, at vi ikke skal tage for let på flourstofferne. Som forskerne af det omtalte studie nævner, ses der en sammenhæng mellem udsættelse for flourstoffer gennem moderen i fostertilværelsen og en forøget risiko for abort og nedsat fødselsvægt. Så det lader altså til, at flourstofferne trods alt pisser os lidt ned ad ryggen allerede. På den baggrund lader det til, at Politikens artikel om det nye studie er: NO BULLSHIT! MEN Politikens artikel med interviewet af én af studiets forfattere skaber et meget uheldigt dilemma for nybagte mødre med dette citat: ”Professor Philippe Grandjean vil »naturligvis ikke fraråde amning i det hele taget«. »Men vi pointerer, at de sundhedsfaglige argumenter for at amme fuldt ud er begrænsede efter tre-fire måneder«.” Et hav af studier har nemlig vist, at der er en klar sundhedsmæssig fordel for barnet ved at amme fuldt ud i 6 måneder frem for kortere tid. Disse fordele indebærer forbedret immunforsvar, reduceret risiko for udvikling af leukemi, luftvejsinfektioner, astma, diabetes, fedme, pludselig spædbarnsdød og meget mere. Det er ikke så underligt, at voksne mænd stadig er voldsomt fascineret af bryster … Derfor er det naturligvis også dejligt, at Politiken har valgt at inddrage sundhedsstyrelsens synspunkter i sagen, som netop fortsat er at amme fuldt ud i mindst 6 måneder og derefter delvist til barnet er mindst 2 år. Og det er en holdning, som jeg vil bakke fuldt og fast op om. Vi har stærke beviser for alle de sundhedsmæssige fordele, der følger med for barnet, når disse anbefalinger overholdes og på trods af ovenstående faresignaler ved flourstoffer, der i højere grad bliver overført til barnet ved forlænget amning, skal vi altså huske, at vi ingen faste beviser har for, at disse flourstoffer overhovedet skader barnet. Selv sammenhængen mellem flourstoffer i børn og et tilsyneladende nedsat respons på børnevacciner er et sandkorn i Sahara sammenlignet med alle de fordele, man går glip af ved at forkorte ammeperioden. "Modermælkserstatning er for barnet, hvad junkfood er for os andre. Vi kan overleve på det, men det koster os dyrt på den lange bane." Vi har at gøre med en jordskredssejr til sundhedsstyrelsens anbefalinger og i samme omgang en fortjent pose BULLSHIT i hovedet på Professor Philippe Grandjean for at så tvivl i de nybagte mødre, der kun ønsker det bedste for deres afkom. Bevisbyrden er fortsat alt for skrøbelig til overhovedet at overveje at ændre sundhedsstyrelsens anbefaling på området. Om det engang i fremtiden så skulle ændre sig, når vi lærer mere om risikoen ved flourstoffer, kan kun tiden vise … Det kan virke som en logisk tanke at overveje i højere grad at benytte sig af modermælkserstatning i stedet for rigtig modermælk for at reducere indtaget af flourstoffer i barnet. Og ja, det ville da også være en smart løsning, hvis det ikke lige havde været fordi, at modermælkserstatning er en ufattelig dårlig erstatning for den ægte vare. |