Artikler / Occlusion training! Vejen til større muskler? |
Hvordan fungerer ”Occlusion Training” rent praktisk?Som nævnt, så går okklusionstræning ud på at hæmme blodtilførslen til den aktive muskel, ved at udsætte den for en eller anden form for afklemning. Metoden stammer oprindeligt fra Japan, hvor den går under navnet KAATSU træning. Man kan derfor også få specielle KAATSU bands, som i princippet fungerer som en blodtryksmåler, hvor det specielle band pumpes op til et optimalt tryk. Forskerne som arbejde med OT anvender typisk 50-100 mm HG, da det er tilstrækkeligt til at lukke for det venøse blood-flow. Ved at stimulere hypertrofi ved lav intensitet, får man mulighed for at anvende styrketræning på befolkningsgrupper, hvor tung og hård styrketræning ikke er anbefalelsesværdigt Hvilken effekt har OT træning?Umiddelbart lyder det som noget værre hokuspokus, men der sker faktisk en lang række interessante ting på det fysiologiske plan, når musklens blodtilførsel hæmmes. Under normale omstændigheder fungerer den motoriske enhedsrekruttering sådan, at de langsomme ST (slow-twitch) enheder aktiveres før de større og hurtigere FT (fast-twitch) enheder. I takt med at belastningen stiger, aktiveres et stigende antal FT enheder, og man skal derfor op på en betragtelig intensitet, før alle tilgængelige FT enheder er aktive. Men under iskæmiske forhold, det vil sige, når musklens blodtilførsel er hæmmet, så aktiveres de store FT enheder ved selv lav intensitet(1). Sandsynligvis fordi de motoriske enheder som er aerobe af karakter, udtrættes langt hurtigere, når blodtilførslen er hæmmet. Der findes flere iEMG undersøgelser, som rent faktisk dokumenterer, at en stor del af de tilgængelige FT enheder er aktive under OT træning(2,3). Hvordan ser et OT træningspas typisk ud?Hvis man vil gennemføre et OT træningspas, så skal man først sørge for at hæmme det venøse blood-flow. Enten vha. specielle KAATSU bands, hvor man har mulighed for at registrere trykket via en mm Hg måler, eller vha. almindelige knæbind. Hvis man har mulighed for at registrere trykket, så skal det som nævnt tidligere ligge på 50-100 mm Hg, og det er nok bedst at ligge tættere på de 100 end på de 50, hvis man vil være sikker på at det venøse blood-flow er hæmmet. Der sker en lang række interessante ting på det fysiologiske plan, når musklens blodtilførsel hæmmes Hvor sikkert er OT træning?Umiddelbart virker det ikke særligt sundt, at afklemme blodomløbet på denne måde, og der er da også visse bekymringer i forhold til OT træning. Selvom man ikke har registreret negative effekter eller bivirkninger i de forsøg man har lavet på OT, så er der alligevel en reel bekymring om hvorvidt det kan øge risikoen for blodpropsdannelse. Derudover er der måske en risiko for at det metabolske stress tager overhånd. Jeg faldt over en artikel på nettet, som omhandler en 31 årig norsk ishockey spiller, som anvendte OT træning i forbindelse med hans genoptræning efter en knæoperation. 2 dage efter hans første træningspas udviklede han så kraftige muskelsmerter, at han følte sig nødsaget til at tage på hospitalet. Her kunne man registrere, at hans kreatin kinase niveau i blodet lå på 12.400 enheder/liter. Normalt slår lægerne alarm, når niveauet når 10.000 enheder/liter. Det er nemlig det niveau, hvor muskelnedbrydningen er så udtalt, at det kan give skader på nyrerne. Det er en tilstand som lægerne kalder rhabdomyolyse. Om der ligger anden sygdom til grund for patientens tilstand nævner artiklen ikke noget om, og det er da heller ikke noget man generelt hører om i forbindelse med OT træning, men det er da værd at tage med i betragtning. KonklusionHele ideen med artiklen er egentlig ikke at udråbe OT træning til den hellige gral indenfor hypertrofi-træning. De fleste undersøgelser på området er lavet på utrænede, og det er som bekendt ret let at stimulere hypertrofi i utrænede individer. Derudover er det en ret upraktisk træningsmetode, og ganske givet heller ikke voldsomt behageligt. Det føles vel reelt som at skulle træne, mens man får målt sit blodtryk. Man ved heller ikke særligt meget om risikoen ved OT træning. Det virker ikke som om der er den store risiko forbundet, men der er en række reelle teoretiske bekymringer, herunder skader på karsystemet, og blodpropsdannelse. Men selvom det måske rent praktisk ikke er en træningsmetode, som den almindelige vægttræningsudøver bør rode med, så er det ikke desto mindre meget interessant på et teoretisk plan. Jo mere man ved om hypertrofi, og om hvordan det stimuleres, jo bedre stillet er vi som udøvere. Jo mere man ved om hypertrofi, og om hvordan det stimuleres, jo bedre stillet er vi som udøvere Kilder:(1)Moritani T, Michael-Sherman W, Shibata M, Matsumoto T, and Shinohara M. Oxygen availability and motor unit activity in humans. Eur J Appl Physiol 64: 552-556, 1992. |