FAQ: Koffein
Koffein er den mest anvendte stimulans i verden. Det bruges af både sportsfolk og almindelige mennesker. Enten i form af koffeinkosttilskud, eller via indtagelse af kaffe og andre koffeinholdige drikkevarer. Hvor finder man koffein?Koffein er det vigtigste, aktive stof i kaffebønner. Herudover findes koffein også i te og kolanødder, samt i mere end 60 forskellige planter. Koffein har dog haft forskellige navne, alt efter kilden. Det stof man fandt i kolanødder blev eksempelvis kaldt kolatin, og stoffet i te blev kaldt tein. Det var først da den kemiske struktur af molekylerne blev bestemt, at man blev klar over at det var det samme stof. Effekten af koffein er veldokumenteretEffekten af koffein er efterhånden ret veldokumenteret(1). Der findes en del undersøgelser, som tydeligt påviser en positiv effekt. Både i forhold til energiniveau i det daglige, og til forbedret præstationsevne i forskellige sportsgrene. Koffein virker bedst i forhold til udholdenhedssport. De fleste undersøgelser, som dokumenterer en positiv effekt, gør det i forhold til sportsgrene som har en vis varighed. Der er dog undersøgelser som viser, at koffein også har en positiv effekt på styrken. En amerikansk undersøgelse fra universitetet i Nebraska viste eksempelvis, at mænd som har erfaring inden for styrketræning, øgede deres bænkpres med 2,5 kg, og de tog samtidig flere gentagelser med 80 % af deres 1RM, hvis de indtog koffein i forbindelse med træningspasset. Selvom der ikke er særlig mange undersøgelser som dokumenterer en positiv effekt i forhold til styrkeoutput, så er der dog fordele i at indtage koffein i forbindelse med styrketræning. Det er lettere at opretholde et højt energiniveau, og gennemføre et langt og drænende træningspas. Sådan virker koffeinKoffein har som nævnt ikke den samme effekt på den anaerobe præstationsevne som kreatin har det, men koffein påvirker centralnervesystemet, så man bliver mere vågen, udholdende og får en bedre reaktionsevne. Det gør det mange gange lettere at gennemføre et langt og tungt træningspas. Kilde: (1)Graham TE, et al. Metabolic and exercise endurance effects of coffee and caffeine ingestion. J Appl Physiol 1998;85:883-9. ,Spørgsmål:
Fandt du ikke svaret i Koffein?Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i en af vores andre FAQ's. |