Artikler / Afvigelser i proteinindhold og snyd med proteinpulver |
Variation i proteinindholdDu kan ikke altid være sikker på at din brotein shake indeholder hvad den burde. For at vende tilbage til den førnævnte undersøgelse, så viste 5 ud af 70 produkter at have et indhold der lå uden for de tilladte rammer. Der var tale om henholdsvis 3 proteinpulvere der indeholdt mellem 42-52 % mindre protein, og 2 weight gainers der indeholdt 77 % og 82 % mindre protein end deklareret. Adskillige af de resterende proteinprodukter lå dog i nærheden af grænsen, der i den respektive lovgivning var på ± 25 %, og således tillader en ganske stor variation i hver retning. (1) Den europæiske lovgivning på dette område er dog strammere. For fødevarer med et proteinindhold over 40 % er den tilladte variation ± 8 g. Tager man altså udgangspunkt i et proteinpulver, som ifølge næringsdeklarationen indeholder 80 g protein, så må det ifølge de europæiske retningslinjer indeholde mellem 72-88 g protein, når man tester proteinindholdet. De tilladte afvigelser skaleres altså, så proteinholdige fødevarer må have større afvigelser i proteinindhold, end mindre proteinholdige fødevarer. (2)Hvorfor tillader man denne varians? Jo, blandt andet fordi råvarer har et naturligt varierende indhold af næringsstoffer, på baggrund af fx sæson. For valleproteins vedkommende vil råvaren være mælkevallen, men der tillades altså variation i ikke kun proteinpulver, men fødevarer generelt. Dette er gældende for en lang række næringsstoffer såsom protein, fedt, sukker, kulhydrat, kostfibre, mm. Fødevarestyrelsen skriver om de nye EU-tolerancer ved næringsdeklaration: ”Denne vejledning bygger på de samme principper som de danske tolerancer: at fødevarers næringsindhold ikke må afvige så væsentligt fra de værdier, der angives, at disse værdier er vildledende for forbrugerne. EU-tolerancerne tager også udgangspunkt i det samme princip som de danske, at der er forskellige tolerancer afhængig af om der er tale om en lavt eller højt næringsstofindhold.” (3) Afvigelserne skal altså sikre at der tillades en naturlig varians i råvarernes næringsindhold, men at næringsdeklarationen ikke vildleder forbrugerne. I førnævnte undersøgelser med op til 82 % difference, er der altså meget stor sandsynlighed for at der er tale om overlagt snyd, med henblik på at sænke produktionsomkostninger. Ved mange tests af et proteinpulver bør gennemsnittet netop være det som er angivet, således at næringsdeklarationen er repræsentativ for indholdet. For fødevarer med et proteinindhold over 40 % er den tilladte variation ± 8 g Snyd med proteinindholdGrænserne for afvigelser i proteinindhold skal altså sikre at næringsdeklarationen ikke er vildledende, og forhindre snyd med indholdet. Der kan netop være en betydelig profit forbundet med at sælge et produkt, der ikke indeholder hvad det lover, men for eksempel har erstattet noget af den dyrere råvare med billigere fyldstoffer. Der er altså et væsentligt incitament for at sænke produktionsomkostningerne ved at snyde med proteinindholdet. Dette betragtes som et stort problem på det amerikanske kosttilskudsmarked, hvilket også har skabt bekymring for udviklingen på det europæiske marked. Blandt andet er ESSNA, som er en samling af europæiske kosttilskudsaktører, på vej med et udspil (sandsynligvis en række guidelines) til at bekæmpe såkaldt ”protein spiking” i kosttilskud (4). Den nuværende tilgang, med måling af det samlede proteinindhold, tillader nemlig stadig en række metoder til at snyde med produktionen af proteinpulver. Hvordan kan man snyde, uden det bliver opdaget i en test?
En anden måde at øge profit, på bekostning af proteinkvalitet, er ”amino mining”. Her fjerner man vigtige dele af proteinet, som så kan sælges isoleret til en højere profit. Det kunne blandt andet være glykomakropeptid eller alpha-lactalbumin, der indgår i ernæringsprodukter til spædbørn. Ved at isolere alpha-lactalbumin fra valleprotein kan man sælge det med langt større profit i fx modermælkserstatning, end hvis man blot solgte komplet valleprotein. Alpha-lactalbumin har dog et højt indhold af essentielle aminosyrer, hvilket betyder at det resterende valleprotein har en markant forringet kvalitet, desuagtet at det stadig kan sælges og deklareres som valleprotein. Og en simpel test for nitrogenindhold vil ikke afsløre at proteinkvaliteten er kompromitteret, og at værdifulde peptider eller aminosyrer er blevet fjernet. Amino mining er som sådan det modsatte af amino spiking, men der er ikke noget i vejen for at kombinere det to metoder; således kan man fjerne vigtige peptider fra valleprotein, med henblik på at sælge disse isoleret, og erstatte dem med billige aminosyrer for at øge nitrogenindholdet - således at en almindelig test for proteinindhold vil vise et højt indhold af fuldgyldigt valleprotein, på trods af at aminosyrefordelingen og proteinkvaliteten er elendig. Grænserne for afvigelser i proteinindhold skal altså sikre at næringsdeklarationen ikke er vildledende, og forhindre snyd med indholdet AfrundingProteinindholdet i et proteinpulver må afvige med ± 8 g. Det tillader en naturlig variation i næringsindholdet i råvaren, omend det gennemsnitlige indhold selvfølgelig skal stemme overens med hvad der oplyses på produktet. For at sikre at disse retningslinjer overholdes kan man måle proteinindholdet – ofte gennem en måling af mængden af nitrogen i produktet. Kilder(1) Schönfeldt, H.C., Hall, N. & Pretorius, B. Understandung Label Compliance Of High-Protein Sports Supplements To Inform Regulations. October 2015. |