Fri fragt 
E-mærket webshop
4,7 på 
Kom i gang
Opskrifter
Artikler
Team Bodylab
Bodylab Bootcamp
| Artikler / Når proteinpulver ikke bare er proteinpulver |
Af Rasmus Thorup I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de metoder som benyttes i industrien til at sænke omkostninger og øge profitten på proteinpulver. Det sker på bekostning af at kvaliteten af produkterne er væsentligt forringet. Vi kigger også på nogle af de andre problemer der desværre er kendt i industrien, såsom forurening af proteinpulver og tilsætning af potentielt skadelige ingredienser. Proteinpulver er blevet et meget populært kosttilskud med tiden – og når noget bliver populært og der kan tjenes penge på det, vil der også altid være nogle der forsøger at udnytte markedet. Valleprotein betragtes typisk som det førende proteinpulver på markedet, pga. den høje biologiske værdi. Det har et højt proteinindhold, med en meget favorabel aminosyreprofil. Prisen på valleprotein har været stigende de sidste mange år, da det har været en mangelvare, og det har haft en meget uheldig konsekvens, nemlig den, at nogle producenter bevidst forsøger at snyde kunderne med forskellige tricks. Specifikt betyder det, at man som forbruger kan være ude for at få nogle produkter, som ikke indeholder det, som producenten lover og skriver.  Amino acid spikingDet første udbredte trick hedder ’amino acid spiking’. Amino acid spiking går i al sin enkelthed ud på at tilsætte store mængder af de billigste og mindst vigtige aminosyrer i proteinpulveret – det er en bevidst strategi med henblik på at sænke produktionsomkostningerne, men stadig holde det totale proteinindhold højt. Det er et smart trick, som har til formål at snyde forbrugeren til at tro, at man får en større mængde brugbart protein i produktet end man reelt gør. Når man læser på en deklaration, og kigger på hvor mange gram protein der er i et givent proteinpulver, så er gramangivelsen baseret på det samlede nitrogenindhold. Man kan ikke se noget som helst om aminosyresammensætningen i gram i angivelsen af hvor meget protein der er i pulveret. Den store mængde af billige aminosyrer som tilsættes pulveret holder mængden af protein i vejret, men proteinpulverkvaliteten forringes markant pga. den ændrede aminosyreprofil. Der er stor forskel på hvor meget de forskellige firmaer fylder i deres proteinpulver, men visse skrupelløse firmaer, fylder helt op imod halvdelen af proteinpulveret op med fyldstoffer, i form af billige aminosyrer. Det betyder, at du reelt kan være ude for, at du ved indtagelse af en proteinshake, hvor du regner med at få 30 gram højkvalitets valleprotein, i realiteten kun får 15 gram. Og hvorfor er det så tilladt? Svaret er simpelt: Fordi det deklareres. Af samme grund er det dog også muligt at undgå disse produkter, hvis man tager sig tid til at læse deklarationen. Det første man ser på deklarationen er den type protein som er anvendt i pulveret. Det kunne være valleprotein-isolat eller valleprotein-koncentrat. Når man kigger på de resterende ingredienser, så kig efter enkeltstående aminosyrer. De aminosyrer som oftest bruges, fordi de er de billigste, er glycin og taurin. Disse aminosyrer koster en brøkdel af det valleprotein koster, og derfor er det en god forretning at fylde produktet op med disse. Amiosyrer som fx BCAA er en anden sag, da de er af høj kvalitet og bidrager med reel værdi i produktet. Det der derfor særligt typen af aminosyrer du skal være opmærksom på – og her det særligt glycin og taurin, da det er et sikkert tegn på at producenten bevidst forsøger at sænke omkostningerne og sælger et produkt med lavere indhold af kvalitetsprotein. Ubrugelige fyldstofferI samme boldgade som amino acid spiking har vi tilsætning af diverse billige fyldstoffer, såsom fruktose og maltodextrin. Det er tilsat for at ’fortynde’ produktet og har til formål at sænke produktionsomkostningerne af valleproteinpulveret. I bedste fald kan det ses af varedeklarationen – i værste fald er det tilsat uden at være deklareret. Dette betyder, igen, at man får mindre kvalitetsprotein ud af proteinpulveret end man reelt betaler for.Lad os tage et praktisk eksempel: nedenfor ses ingredienslisten på et kendt amerikansk brand, hvor maltodextrin er tilsat. At tilsætte maltodextrin til et produkt der markedsføres som et rent proteinpulver, har ingen anden funktion end at nedbringe produktionsprisen på bekostning af kvaliteten.  Isolering af alpha-lactalbuminEt andet trick som også benyttes i industrien, minder lidt om amino acid spiking – blot med omvendt fortegn. I stedet for at tilsætte nogle billige aminosyrer, som forringer produktet, hiver man her en værdifuld proteinfraktion ud af pulveret. Effekten er dog den samme – nemlig et ernæringsmæssigt forringet proteinpulver.Valleprotein består af forskellige proteinfraktioner hvoraf beta-lactoglobulin, glycomacropeptider (GMP), og alpha-lactalbumin er de største. Alpha-lactalbumin er især en interessant proteinfraktion, da den indeholder en stor mængde af de forgrenede aminosyrer (BCAA = leucin, isoleucin og valin). Alpha-lactalbumin er desuden rig på den essentielle aminosyre, tryptofan, som er et forstadie til neurotransmitteren serotonin og det neurosekretoriske hormon melatonin. Alpha-lactalbumin tilsættes især til klinisk ernæring samt til spædbørnsernæring, for at skabe en proteinprofil lignende den i modermælk. Isoleret alpha-lactalbumin kan sælges til en pris langt højere end valleprotein, hvorfor det rent økonomisk giver mening at fremstille opkoncentrerede alpha-lactalbumin produkter. Alpha-lactalbumin kan bl.a. udvindes fra valleprotein, hvilket dog skaber et ernæringsmæssigt forringet restprodukt. Dette kan ikke umiddelbart aflæses af næringsdeklarationen, da selve proteinindholdet stadig ligger på fx 80 % og det ’blot’ er aminosyrebalancen der er forskubbet. Et sådant restprodukt burde ikke sælges som almindelig højkvalitets valleprotein, men rent juridisk er der intet der står i vejen for det. Blandingsprodukter: ’The protein matrix’Endnu et trick er at markedsføre udefinerede blandingsprodukter, solgt under navne som ’Protein Maxtrix’, ’Muscle Blend’ osv. Disse indeholder typisk et bredt mix af forskellige typer proteinpulver uden nærmere angivelse af fordelingen. Det er igen helt problemfrit, rent juridisk. Det er især ofte udenlandske forhandlere der benytter sig af denne metode.Tricket består i, at producenten frit kan ændre recepturen på produktet alt efter hvilken proteintype der pt. er billigst. Falder prisen på fx hvede- eller ærteprotein, så justeres opskriften, så hovedparten af produktet nu består af disse to kilder. Man kan fx stadig skrive dyrt ’valleprotein’ i ingredienslisten, så længe man blot har tilsat en enkelt skefuld. Produktet sammensættes således ikke efter hvilken type protein der er mest optimal rent ernæringsmæssigt, men efter hvilke priser der er på råvaremarkedet. Det samme ser man ske i helt almindelige produkter i supermarkedet, hvor nogle fødevarer markedsføres på velkendte kvalitetsråvarer, men reelt kun indeholder en brøkdel af det. Men fordi produktet trods alt indeholder lidt, er der ikke noget der juridisk forhindrer at det bliver markedsført på denne måde. Dette er et helt generelt problem i fødevareindustrien som desværre skaber mindre transparens for forbrugerne. Forurenet proteinpulver: steroider eller andre udeklarerede stofferDer findes talrige eksempler på, at kosttilskud og naturpræparater har været forurenet med forbudte stoffer, som ikke har været opført på indholdsdeklarationen. I et tysk studie fra 2003 screenede man 634 kosttilskud for indhold af rester af anabolske steroider (Geyer et al., 2004). Studiet afslørede, at 15% af kosttilskuddene indeholdt metabolitter af nandrolon eller testosteron (anabolske steroider).Enten er de forbudte stoffer tilsat bevidst for at øge kosttilskuddets virkning eller også er kosttilskuddet produceret på produktionsanlæg, som også anvendes til produktion af ulovlige stoffer. Bliver produktionsanlægget ikke rengjort tilstrækkeligt imellem de forskellige produkter kan der sidde rester af de ulovlige stoffer tilbage i produktionsanlægget, som kan forurene det efterfølgende parti kosttilskud. Selv meget små mængder kan spores i en dopingtest hvilket jo har åbenlyse implikationer for sportsfolk, som potentielt skal testes. I 2002 gennemførte International Olympic Committee (IOC) en lignende analyse af 634 kosttilskud, som kan købes i butikker og på internettet. Produkterne var købt i 13 lande fra 215 forskellige firmaer. Denne undersøgelse tegnede samme billede som den ovennævnte tyske undersøgelse fra 2003. Et studie fra 2013, lavet af Andreas Kimergård fra Århus Universitet, viste at 23 ud af 24 kosttilskud, indeholder rester af anabolske steroider. I forhold til dette studie skal det dog nævnes, at undersøgelsen er baseret på høj-risiko kosttilskud, som reklamerer med at indeholde et eller flere stoffer, som hæmmer omdannelsen af testosteron eller på anden måde øger testosteronniveauet. Undersøgelsen siger derfor ikke meget om hvor stort problemet er, i forhold til mere almindelige kosttilskud som proteinpulver, kreatin mv. Problemet burde i dag være noget mindre, da det er blevet forbudt, at anvende pro-hormoner i kosttilskud i USA, og mange andre dele af verden.  Mælkeproduktion og brug af væksthormon?I forlængelse af forurening af proteinpulver, er et andet interessant emne, selve råvaren – altså mælk. De færreste tænker måske over at selve råvaren også kan være forurenet i sig selv. Her skal man være obs på BST.BST står for ’bovint somatotropin’, hvilket faktisk bare betyder ko-væksthormon. Pattedyrs mælkeproduktion stiger i forbindelse med graviditet og henfalder gradvist efterfølgende. BST forhindrer dette henfald og bevarer dermed en høj mælkeproduktion. Derfor har det naturligvis været interessant for landmænd, men det går udover dyrevelfærden og giver rent faktisk også højere niveauer af væksthormon og IGF i mælken. Specielt har der været debat om, hvorvidt de øgede niveauer af IGF betyder noget for mennesker. Under normale omstændigheder ville mennesker aldrig kunne optage peptidhormoner fra mavesækken, da miljøet i maven ville nedbryde hormoner før de kunne optages. Det har dog vist sig at man i tilstedeværelse af kasein, det mest forekommende protein i mælk, faktisk godt kan optage peptidhormoner fra mavetarmkanalen. Det er dog aldrig blevet påvist, at man kan optage IGF fra mavetarmkanalen i et omfang så det påvirker niveauerne af IGF i blodet. Det står dog fast at BST-brug øger risikoen for en lang række sygdomme i BST-behandlet kvæg, specielt yverbetændelse og forekomsten af svangerskabsforstyrrelser. EU har vurderet at det skal være ulovligt at bruge BST i mælke- og kødproduktion i Europa. I USA har det siden 1994 været lovligt at anvende bovint væksthormon i både mælke- og kødproduktion. På baggrund af ovenstående, har vi besluttet at vi ikke vil anvende mælkeprodukter (herunder valleproteinpulver) produceret i USA, til fremstilling af vores produkter. Alle mælkeprodukter indkøber vi fra europæiske og new zealandske mejerier, således kan vi garantere at vores proteinpulver ikke indeholder mælk fra køer der er behandlet med BST. Råvarens oprindelsesstedSom pointeret i sidste afsnit, så divergerer lovgivninger og sikkerhed fra land til land – og derfor betyder det også noget hvor råvaren til proteinpulveret stammer fra.Vi har derfor heller ikke et selvstændigt mål at være de absolut billigste på markedet. I så fald ville det være oplagt at købe alle vores råvarer fra de leverandører, der har de laveste priser – uanset kvalitet og fødevaresikkerhed. Vi kunne fx ret sikkert reducere vores priser med 20-30 % eller mere, ved at source (læs: købe) vores mælkeproteinpulver fra Østeuropa eller Kina. Begge steder er dog billige af en årsag: de er notorisk kendt for at have et lempeligt forhold til fødevareproduktion. Det betyder der ikke kan garanteres for niveauet af fx tungmetaller og lignende ting. Især Kina har en lang række fødevareskandaler på samvittigheden. Det betyder ikke at alt valleprotein fra fx Kina er farligt, man kan givetvis finde proteinpulver i fornuftig kvalitet og til lavere pris end europæisk produceret proteinpulver. Jo mere avanceret deres økonomi og samfund bliver, jo bedre bliver kvaliteten af de varer de producerer også. Men vi tager ingen chancer i den retning foreløbigt, da der er alt for mange eksempler på fødevareskandaler i Kina.  Industriprotein forklædt som proteinpulverDet er faktisk ikke helt nemt at fremstille valleprotein af høj kvalitet – det kræver en korrekt balancering mellem makro- og mikronæringstoffer og et komplet indhold af alle aminosyrefraktioner. Det er en kompliceret proces og typisk er det kun 30 % af en given produktion som ligger indenfor specifikationerne. Hvad gør man så af resten? Det sælges til foderindustrien eller anvendes som fyldstoffer i industrielt fremstillede færdigretter.Men hvad sker der når prisen på mælk stiger tilstrækkeligt og efterspørgslen på valleprotein er høj? Der sker det, at mere og mere af dette ’industriprotein’ bliver solgt som valleprotein af høj kvalitet. Det vil sige en væsentlig forringelse af kvaliteten af produktet, som desværre igen betyder at forbrugeren ikke får det der betales for. Der kommer jævnligt historier frem, hvor nogen har testet proteinpulver fra kendte producenter og indholdet af protein og aminosyrer ikke stemmer overnes med det, der er angivet på bøtten. Til tider meget væsentlige afvigelser. Det kan skyldes flere af de ting beskrevet i denne artikel – heriblandt at man har anvendt ’industriprotein’. Det skal dog siges at naturlige afvigelser kan forekomme fra batch til batch, pga. opbevaring, årstid og en række andre faktorer. Disse afvigelser er fuldt ud lovlige. Kontroversielle tilsætningsstofferSelvom der findes regler i EU for de fleste skadelige tilsætningsstoffer, bliver der stadig brugt nogle meget tvivlsomme af slagsen rundt omkring i fødevarer – fx azofarvestoffer.Den 20. juli 2010 trådte en række nye EU-regler, omkring mærkning i kraft. I forhold til azofarvestofferne betød dette, at levnedsmidler, som indeholder de 5 mest brugte azofarvestoffer, skal mærkes med sætningen, ”Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne”. Med al det viden vi har omkring negative indvirkninger fra azofarvestoffer, kan det virke absurd, at man laver en skærpelse, men ikke et decideret forbud. Indenfor EU, er det i dag tilladt at bruge 11 forskellige azofarvestoffer. - Tartrazin (E102) - Sunset Yellow FCF (E110) - Azorubin (E122) - Amaranth (E123) - Ponceau 4R (E124) - Red 2G (E128) - Allura Red AC (E129) (FD&C Red 40) - Black PN (E151) - Brown FK (E154) - Brown HT (E155) - Rubinpigment (E180) Disse azofarvestoffer findes i mange forskellige fødevarer, men specielt i slik, sodavand og saftevand, finder man meget hyppigt disse farvestoffer. Derudover bruges azofarvestoffer også til farvning af tekstiler og lædervarer. Problemet med azofarvestofferne er, at de alle sammen har hver deres sæt af potentielle bivirkninger. De 7 nederste stoffer på listen menes at være stærkt allergifremkaldende, mens de 4 øverste forbindes med bivirkninger som astma, nældefeber og diarre. Tartrazin, Sunset Yellow, Azorubin og Ponceau 4R, er derudover forbundet med hyperaktivitet hos børn. Visse azofarvestoffer kan danne kræftfremkaldende stoffer (arylaminer), og er derfor blevet forbudt. Men man undre sig over hvorfor forbuddet ikke er mere universelt. Man kan muligvis ikke påvise kræftfremkaldende egenskaber ved de azofarvestoffer som er tilladte, men da der er tale om beslægtede stoffer, så burde man lade tvivlen komme forbrugerne til gode. Specielt når man i dag har en lang række alternativer, som ikke er forbundet med nogen sundhedsrisiko. Men det finder også vej til kosttilskud. Især i kosttilskud fra USA findes disse i stor stil, da det kan give nogle meget kraftige farver som kan tiltale kunderne. Det kan være svært at spotte om et kosttilskud indeholder azofarvestoffer, da producenterne typisk bruger forkortelser og listen af ingredienser ofte er alenlang. Her er et eksempel på kendt kosttilskud hvor azofarven ’Allura Red AC’ indgår:  < AspartamAspartam er et kontroversielt sødemiddel, primært grundet nogle studier som har vist en kræftfremkaldende effekt – problemet her har været at den effekt kun har været til stede ved ekstremt store doser i et omfang vi mennesker ikke med rimelighed ville kunne indtage i form af fx sodavand. Som det er pt, er aspartam verdens mest gennemtestede sødemiddel og et nyere metastudie (dvs en analyse baseret på alle studier om emnet hidtil) frikender også aspartam for at være sundhedsskadeligt. Men der har været et par røde flag og det er nok til, at vi har valgt ikke at benytte det som sødemiddel i vores produkter.Natural flavous og artifical flavorsDet er meget almindeligt, at man ser betegnelserne ’natural flavors’ og ’artifical flavors’ i amerikanske produktbetegnelser, både i mere almindelige fødevarer, men især indenfor kosttilskud. De spiller en stor rolle i forhold til at tilføje smag til produkter og gøre dem mere appellerende. Problemet er, at det kan dække over et væld af ingredienser og betegnelserne grundlæggende er meget uklare.Fx lyder ’natural flavors’ som noget der er naturligt – altså stammer direkte fra kilder vi kan finde i naturen. Men denne betegnelse er meget løs. Den største forskel er at ’artificial flavors’ er fremstillet 100% af mennesker, mens ’natural flavors’ oprindeligt stammer fra en naturlige kilde - men de er som regel blevet udtrukket og oprenset og har således gennemgået en stor forarbejdelsesproces. Men det er tilladt at skrive ’naturligt’ om dem, selvom det i grunden ikke adskiller sig væsentligt fra kunstig smagstilsætning. Har du fx en yoghurt med blåbær, hvor der er ’natural flavors’ på ingredienslisten, betyder det ikke der er knust tørrede blåbær i, men nærmere, at man har fundet et kemikalie i blåbær, udtrukket det, oprenset og forbedret det og tilsat det tilbage i maden. Man skal derfor helt ned på molekyleniveau og kigge på oprindelsen for rent faktisk at kunne lave en reel distinktion mellem naturlig og kunstig her. Hvis der er tilføjet både kunstige og naturlige smagsstoffer i et produkt kan det tilsammen dække over helt op til mellem 50-100 ingredienser, heriblandt præservativer (fx Sodium Benzoate) og deslige. Mængderne af de tilsatte ting er for små til at udgøre en sundhedsrisiko, men det skaber en manglende transparens for forbrugeren, der ikke reelt hvad hvilke ingredienser deres købte produkt indeholder. Hele begrebet ’naturlig’ er i øvrigt genstand for hardcore marketing i særligt USA, hvor det ofte bruges til at snyde forbrugere til at tro det de indtager har naturlig oprindelse, fordi det sælger mere - men det er langt fra er sandheden. Der er intet galt med at bruge kunstige tilsætningsstoffer, smagsstoffer og lignende, når de er testet, undersøgt og godkendt, men det er noget forkert i at markedsføre produkter som ’100% natural’, ’all natural’ og lignende, hvis du kun finder en eller to ingredienser, som har en naturlig forbindelse på et rent molekulørt niveau. Det skaber igen manglende transparens. Dette trick går ikke i Danmark – det har vi ganske simpelt for skrappe fødevareregler til. Vi har naturligvis en agenda, men!Vi ved godt at alt dette naturligvis kan virke som én lang salgstale for vores egne kosttilskud. Og vi kan ligeså godt være ærlige: det er det på sin vis også. Men det er det fordi vi mener vi rent faktisk har noget at have det i. Kvaliteten af vores proteinpulver er høj, da vores proteinpulver fremstilles i Danmark, på vores egen fabrik i Hadsund, af danske medarbejdere, under hensyn til den danske lovgivning og kontrol af de danske myndigheder, hvilket betyder at vi er omfattet af den danske fødevarelovgivning, som er en af de skrappeste i verden.Vi sætter kvalitet og sikkerhed over total profit og derfor vil man også kunne finde billigere alternativer end os, men samtidig skal man så blot være opmærksom på nogle af alle de tricks vi har skrevet her. Den risiko vil vi ikke løbe, dels fordi vi gerne vil have vores integritet i behold og dernæst fordi vi ikke ønsker at hverken snyde jer eller udsætte jer for tvivlsomme ingredienser der potentielt kan skade jeres helbred. Udover at vi selvfølgelig gerne vil fremhæve kvaliteten af vores egne produkter, har vi et reelt ønske om at ruste jer som forbrugere til at træffe gode valg, når det kommer til køb af kosttilskud. Vi kender kosttilskudsindustrien indefra og er derfor også i stand til at give jer oplysninger, som kan danne grundlag for mere hensigtsmæssige beslutninger. Vi er også oprigtigt bekymrede over at se yngre og yngre drenge og piger søge efter de absolut billigste – eller mest potente kosttilskud, som desværre ofte falder i de kategorier vi har nævnt i denne artikel. For det er ikke kun folks pengepung der er på spil her – det er også helbredet der potentielt gambles med. Vi håber gennemgangen af disse metoder har været med til at kaste lys over hvor skrupelløse kosttilskudsindustrien kan være i jagten på øget profit – og samtidig også kan skærpe jeres kritiske sans næste gang i står overfor at skulle købe nyt proteinpulver og andre kosttilskud. |