Søg
Indkøbskurv Kurv


Hej Bodylab,

Jeg har trænet i mit lokale fitnesscenter i ½ års tid nu. Jeg kan læse i mange af de artikler der er på nettet, at basisøvelser som squat, dødløft, bænkpres osv. er øvelser man helst skal have med i sit træningsprogram hvis fx målet er muskelopbygning. Jeg er bare i den situation, at man ikke kan lave disse øvelser i mit center, da der næsten kun er maskiner, og så nogle frie håndvægte. Hvis basisøvelserne er så vigtige, hvorfor er der så så mange træningscentre, som stort set kun er bygget op omkring maskiner?

 

Svar:

Jeg kan godt forstå din skepsis. Man skulle tro at fitnesscentrene havde interesse i at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed for deres medlemmer. Årsagen til at det ikke forholder sig sådan er kompleks, og der er flere grunde hertil. De 2 primære grunde er følgende. For det første, så har man her i Danmark den fejlagtige opfattelse, at folk der træner med tunge frie vægte, tager anabolske steroider, og man derved kan bekæmpe doping ved at fjerne alle tunge frie vægte. Sådan forholder det sig dog ikke.
Der er masser af rene atleter som træner med tunge frie vægte, og der er masser af folk der træner i centre hvor der kun er maskiner, som tager doping. Det er ikke så simpelt, at man kan fjerne problemet, ved at eliminere muligheden for at træne med frie vægte. For det andet så er der et økonomisk aspekt i det. Målgruppen for fitnesscentre i dag er ikke bodybuildere, styrkeløftere eller unge som vil være store på diskoteket. Det er familien Danmark, som vil tabe sig, gøre noget ved deres sundhed, komme i bedre form osv. Det er der langt bedre penge i, end at satse på en relativt lille gruppe af personer som vil være store og stærke. Samtidig har maskiner den fordel, at det er let at lære træningscentrets klienter at træne i dem. Det tager noget længere tid at lære Jens på 48 at lave et korrekt udført squat og dødløft, end det gør at lære ham at lave benpres og lat pulldowns. Og konsekvensen ved forkert teknik er meget mindre i en maskine, end ved squat og dødløft. Laver man squat og dødløft forkert, så bider øvelserne fra sig. I en maskine er det svært at lave noget drastisk forkert, da maskinen i en vis udstrækning dikterer bevægelsen. Det er efter min mening de 2 primære grunde til at træningscentrene i Danmark ser ud som de gør. Det har ikke noget med træningseffektivitet at gøre. Det har noget at gøre med at få så mange betalende kunder i centret som muligt.

Basisøvelser i fitnesscentre?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler