Spørg eksperterne / Bedre til armlægning |
Hej Bodylab, Jeg har det problem, at en såkaldt "ven" bliver ved med at vinde over mig i armlægning, og er begyndt at gøre lidt for meget nar. Jeg har 4 måneder til at indhente ham, og jeg har brug for nogle øvelser som jeg håber i kan hjælpe mig med? Kører et 2-split program som er bygget op med to presse-dage, og to træk + ben dage, og har overvejet at træne armlægningspositionen på kabler, men har fået at vide at det skulle være forbundet med en stor skadesrisiko, kan i afkræfte eller bekræfte dette? Svar:Man kan sagtens supplere sit program med specifikke øvelser, som kan hjælpe en til at blive bedre til at lægge arm. Alle de bedste armlæggere i verden laver styrketræning ved siden af. Men der er enorme styrkemæssige forskelle mellem dem. En mand som Denis Cyplenkov bænker jo let 270 kg, mens en mand som John Brzenk efter eget udsagn aldrig har bænket mere end 150 kg, og han har før vundet over Cyplenkov. Nu er John Brzenk godt nok en legende inden for armlægning og har adskillige årtiers erfaring, men det fortæller en meget vigtig historie. Nemlig det, at armlægning i høj grad handler om teknik. Og der er mange forskellige teknikker man kan anvende. Skal man snakke om relevant styrke, så er grebs- og underarmsstyrke vigtigt. Det samme er styrke og udholdenhed i biceps. Den brede rygmuskel spiller også en rolle.Der er mange armlæggere som bruger mangen tid på statisk træning. Eksempelvis det at holde en meget, meget tung håndvægt i en curl position, hvor armen er vinklet omkring 90 grader. Du kan finde mange træningsvideoer på Youtube, hvis du søger på store navne som Devon Larret, John Brzenk osv. Bare skriv træning bagefter. Ellers er der en fin video her, hvor den tidligere armlægger og stærkmand, Magnus Samuelsson fortæller en masse om teknikkerne i armlægning. Her kan du lære rigtigt meget. Og på 4 måneder er det alligevel begrænset hvor meget mere styrke og udholdenhed du kan nå at opbygge. Du vil kunne hente langt mere på at lære lidt om teknikkerne bag armlægning. https://www.youtube.com/watch?v=RLP1J1pea4M |