Spørg eksperterne / Bliver konstant skadet |
Hej Bodylab, Jeg er ved at være rigtigt træt af min træning. Jeg synes jeg gør alt det rigtige, og har god styr på teknikken, men jeg får konstant småskader, som sætter mig tilbage. Jeg ved godt det kan være svært for jer at tage stilling til mit problem uden at i ser min teknik i de forskellige øvelser, men har i eventuelt nogle gode råd til hvad jeg kan gøre for at undgå disse skader? Svar:Som du selv nævner, så er teknikken noget af det første man vil kigge på. Nu siger du, at du har styr på teknikken i dine øvelser, men er du sikker på dette? Har du fået en kompetent træner til at kigge din teknik igennem? Hvis du ikke føler dig sikker på dette, så ville jeg få en kompetent person til at hjælpe dig på det område.Men lad os antage, at teknikken sidder lige i skabet i alle dine øvelser. En forklaring kunne være, at din opvarmning er mangelfuld. Du kan læse mere om opvarmning, og vigtigheden heraf i nedenstående artikel. /shop/opvarmning-hvordan-og-1960c1.html Og husk at klæde dig i tøj som gør at du kan holde varmen. Hvis der er koldt i træningscentret, så er en tanktop måske ikke det bedste at træne i. Hellere svede lidt for meget, end at blive kold og få en skade. En anden mulighed er at dit program er for krævende til dit niveau. Men det er lidt svært at tage stilling til, når du ikke skriver hvor lang tid du har trænet, og hvilket program du følger. Men det er ikke unormalt at få overbelastningsskader, hvis man kører med alt for høj workload, når man reelt set burde holde sig til et fundamentprogram med lavere workload. Kvalitet fremfor kvantitet. Sidste mulighed er, at du bare er en af dem som let bliver skader. Der er folk som kan køre med den mest horrible teknik i årevis uden at blive skadet, og som aldrig varmer op, og så er der dem som er lavet af glas, og som bare skal lave en forkert bevægelse, og så har de i en skade. Skulle du høre til i sidstnævnte kategori, så er det ekstra vigtigt at være opmærksom på de ting jeg nævner. God opvarmning, hold dig varm, perfekt teknik, program som passer til dit niveau osv. |