Søg
Indkøbskurv Kurv


Skrevet af Rasmus Thorup, 28/03-2015

Proteinpulver er proteinpulver - så simpelt er det eller hvad? Der findes flere forskellige typer af proteinpulver. Men hvilken kilde er bedst, og hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige kilder? I denne artikel ser vi nærmere på de 5 bedste kilder til proteinpulver, og hvornår man vælger hvad.

1. Whey proteinpulver

Whey proteinpulver er nok det mest populære og mest solgte proteinpulver. Den biologiske værdi er et meget hyppigt anvendt parameter, når kvaliteten af forskellige typer proteiner måles. Den biologiske værdi (BV) er et udtryk for, hvor godt kroppen optager og udnytter et givent protein. Whey proteinpulver har den absolut højeste biologiske værdi af alle proteinpulver produkter. Det er blandt andet derfor whey proteinpulver har opnået den popularitet det har. Whey proteinpulver kommer fra den mælkebestanddel man kalder vallen. Hvis man vælger den reneste variant af whey proteinpulver, så indeholder den tæt på ingen laktose, og kan derfor bruges af personer med laktose intolerance. Har man mælkeallergi, er man nødt til at gå uden om whey proteinpulver.

Protein pulver

2. Kasein proteinpulver

Kasein proteinpulver kommer fra en den sidste af de to mælkebestanddele. Der findes nemlig to mælkebestanddele. Valle og kasein. Kasein proteinpulver har en lidt lavere biologisk værdi end whey proteinpulver. Til gengæld har kasein en meget stor fordel over whey, hvilket giver kasein proteinpulver en helt anden anvendelighed end whey proteinpulver. Whey proteinpulver optages generelt meget hurtigt, og egner sig derfor rigtigt godt til indtagelse efter træning. Kasein har en tendens til at ”klumpe” sammen i fordøjelsessystemet, og tager derfor længere tid om at blive fordøjet og optaget. Kasein proteinpulver er derfor meget populært før sengetid, eller på tidspunkter hvor der går længere tid før man igen kan få indtaget noget proteinholdigt. Kasein proteinpulver indeholder dog laktose. Så her går både laktose intolerante og mælkeallergikere forgæves. 
 

3. Æg proteinpulver

Æg har som bekendt en meget høj biologisk værdi, og har altid været det fødevareemne man har målt andre proteinkilder op imod. Det er derfor logisk nok også en god kilde til proteinpulver. Hvis man er mælkeallergiker, så er æg proteinpulver et godt alternativ. Desværre er der også mange der er allergiske overfor æg, så kan man ikke tåle hverken mælk eller æg, så må man kigge på nogle af de typer af proteinpulver som er baseret på vegetabilske kilder.
 

4. Soja proteinpulver

Soja proteinpulver har igennem mange år været det primære alternativ for dem som ikke kunne tåle mælk. Soja proteinpulver har en respektabel biologisk værdi, når man tager i betragtning at der er tale om en vegetabilsk proteinkilde. Soja proteinpulver har med tiden fået et dårligt ry, fordi en stor del af sojabønne produktionen en overgang var genmodificeret. Producenterne af soja proteinpulver er dog blevet bedre til at vælge sojabønner som ikke er genmodificeret. Der har også været megen snak om hvorvidt soja protein har en negativ effekt på hormonbalancen hos mænd. Meget tyder dog på, at der ikke er hold i denne påstand. Man kan læse mere om hormon-problematikken i artiklen her.
 

 
 

5. Ris proteinpulver

Soja proteinpulver har som sagt altid været kongen indenfor vegetabilske proteinkilder, men de seneste år er der kommet nye til. En af de mere populære proteinkilder er ris. Ja ris. De fleste opfatter ris som en kilde til kulhydrater. Men faktum er dog, at protein udvundet fra brune ris, er en fremragende kilde til protein. Brune ris opfattes som sagt normalt som værende en kulhydratkilde, men de indeholder også en begrænset mængde protein. Når proteinindholdet i brune ris opkoncentreres, så kan man faktisk fremstille et proteinpulver tilskud med et meget højt indhold af protein, og en imponerende aminosyre profil.
 
Risproteinpulver giver desuden langt færre problemer med allergiske reaktioner, da risprotein hverken indeholder laktose, mælk, soja eller gluten. Risprotein er derfor et glimrende alternativ til de andre typer af proteinpulver, hvis man er allergiker. 
 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til artiklen?

  • NEW
    Bodylab Casein Protein (750 g)
    • Langsomt optagelige proteiner
    • Udvundet af frisk mælk
    • Utroligt velsmagende
    219,00DKK
    219,00DKK
    Vælg variant

De 5 bedste kilder til proteinpulver

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler