Spørg eksperterne / Er BCAA tabletter farlige? |
Hej Bodylab, Jeg har købt nogle tabletter inde fra jer af (BCAA) og er lige pt, i diskussion med min mor om hvor "farlige" de her tabletter er, er BCAA tabletter farlige? Svar:Du kan fortælle din mor, at der ikke er noget som helst farligt ved BCAA tabletter. BCAA indeholder det man kalder forgrenede aminosyrer, og disse specifikke aminosyrer findes også i almindelig mad. Så hvis din mor er bekymret for om BCAA tabletter er farlige, så burde hun også være bekymret for at spise kylling eller drikke mælk.Desværre er der mange som har den holdning, at piller og pulver er unaturligt og usundt. Men det skyldes ene og alene uvidenhed. Ingredienserne kommer jo fra helt almindelige råvarer. Whey proteinpulver er jo i bund og grund bare mælk på pulverform. Bare i en oprenset og mere næringsrig variant. Der findes ganske vist farlige produkter på kosttilskuds markedet. Specielt når det handler om slankepiller. Men disse farlige kosttilskud er ikke lovlige i Danmark. Taler vi om helt basale kosttilskud som proteinpulver, aminosyrer, kreatin osv., så er der tale om harmløse kosttilskud, som indeholder noget som allerede findes i kosten. Håber du kan berolige din mor med at BCAA kun består af harmløse forgrenede aminosyrer, som også findes i ganske almindelig proteinrig kost. Fordelen ved BCAA tabletter er, at man kan få alle 3 forgrenede aminosyrer i høj koncentration, lige når man har brug for det. Typisk lige inden eller under træning. |