Søg
Indkøbskurv Kurv


Hej Bodylab,

Helt overordnet, hvad er så vigtigst hvis man gerne vil tabe sig – kosten eller træningen? Jeg vil gerne tabe mig, men er lidt i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an. Kan I hjælpe?

Svar:

Det kedelige svar er selvfølgelig at man både skal træne og spise efter at opnå et vægttab. Det siger sig selv at ens vægttab bliver besværliggjort hvis man træner seriøst, men spiser store mængder junk – og det samme gør sig gældende hvis man spiser sundt, men samtidig er totalt fysisk inaktiv. Og så kan de to ting være svære at sammenligne. Hvor restriktiv en kaloriereduktion i kosten, vil fx svare til at træne hårdt 6 gange om ugen, hvis indsatsen skal være sammenlignelig? Man kan sige det bliver lidt arbitrært at sammenligne kost og træning, da det er to forskellige ting. Som bodybuilderen Dorian Yates sagde det: ”Nutrition is 100 %, training is 100 %, recovery is 100 %”.

Med forbehold for ovenstående, kan man dog selvfølgelig sammenligne den generelle effekt at gå på diæt, med den generelle effekt af at begynde at træne, i forhold til vægttab. Og det har man faktisk gjort i en ny artikel, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Obesity Reviews. Der er tale om et systematisk review og meta-analyse, der har sammenlignet effekten af træning kontra effekten af en hypokalorisk kost (altså en kost, der indeholder færre kalorier end man forbrænder) på fedttab. Og helt overordnet fandt man et statistisk signifikant større vægttab ved diæt, end ved træning. Set i lyst af disse resultater, kan man altså sige at det er vigtigere at have styr på kosten end træningen, for at tabe fedt.

Når det så er sagt, så skal man huske at sundhed ikke kun handler om vægttab og six pack. Generelt har det en langt mere udtalt effekt på ens sundhed at være fysisk aktiv, end at være normalvægtig. I førnævnte meta-analyse så man faktisk også på tabet af fedt omkring de indre organer. Fedtlagring omkring de indre organer er særligt forbundet med øget mortalitet, og altså af større betydning for vores sundhed. Og her viste træning sig faktisk at medføre en markant større reduktion, hvor diæt næsten ikke gjorde nogen forskel på fedtlagring omkring organerne (6,1 % kontra 1,1 %).

Så selvom kaloriereduktionen i kosten måske er det vigtigste værktøj til at opnå et vægttab, så er det stadig en rigtig god idé at træne samtidig. Udover den æstetiske gevinst ved en øget muskelmasse, så er det både lettere og markant sundere at tabe sig, hvis man både spiser sundt og er fysisk aktiv.

(1) Verheggen RJ, Maessen MF, Green DJ, Hermus AR, Hopman MT, Thijssen DH. A systematic review and meta-analysis on the effects of exercise training versus hypocaloric diet: distinct effects on body weight and visceral adipose tissue. Obes Rev. 2016 May 23. doi: 10.1111/obr.12406.
 

Er kostomlægning eller træning mest vigtig for fedttab?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler