Skrevet af Nikolaj Bach Nielsen, BSc. Scient. Med.

”Mælk fra køer er usundt og du bør ikke drikke det.”

”Vi er det eneste pattedyr på jorden, der drikker mælk efter vi er færdige med voksealderen. Og tilmeld mælk, der ikke er vores egen, men fra en ko, hvis eneste formål er at få sit afkom til at tage 200kg på i vægt på meget kort tid. Det er direkte idiotisk.”

”Da jeg stoppede forsvandt min glasankler, der altid vrikkede om til fodbold [...]”

Sådan skrev radiovært og mediekendis Peter Falktoft tidligere i år på sin facebook-profil. Da Cand.Scient. Morten Elsøe efterfølgende bad ham om at underbygge sine påstande med videnskabelig litteratur, og desuden henviste til undersøgelser der modsagde Falktoft, så blev det mødt af et respons, der kun kan beskrives som dybt barnligt og ufrivilligt komisk. Det var helt tydeligt at Peter følte sig angrebet på sin identitet, fremmere end sine argumenter. Det er en meget normal reaktion når ens holdninger anfægtes, hvis det er omkring et emne som man er emotionelt investeret i. Når man baserer sine vurderinger på følelser og meninger i stedet for fakta, så tager man altså kritikken meget personligt, fordi emnet har følelsesmæssig betydning for en.

Sådan burde det jo slet ikke være, for den videnskabelige tilgang handler ikke om at få ret, men om at nå frem til sandheden – og det indebærer at være villig til at ændre sin vurdering, i kraft af ny viden eller overbevisende argumenter. Alligevel bliver det i denne tid mere og mere normalt at basere sit sundhedssyn på udsagn fra tilfældige kendisser i stedet for fagfolk, og følelser og meninger bliver i højere grad accepteret som valide fakta.

Her kunne man også snakke om anti-vaccinations-bevægelser, alternativ medicin, eller gluten, men emnet for denne artikel er mælk. Og netop mælk er noget som mange har stærke holdninger omkring. Mælk er blevet beskyldt for at være kræftfremkaldende, forbundet med en større dødelighed, og forårsage knogleskørhed.
Omvendt er der også markedskræfter, der beskriver mælk som værende ubetinget sundt (for eksempel er sloganet i kampagnen ”Mælk er for livet” ret værdiladet).

Men dataene er hvad de er. Og dem er der nogen, som har kigget på. Nærmere betegnet Thorning et al., der i et nyt dansk litteraturstudie har lavet en meget omfattende gennemgang af den tilgængelige forskning, angående mælkeprodukters betydning for sundheden. Og dette review er netop udgangspunktet for denne artikel. Det har titlen ”Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence” og er publiceret i Food & Nutrition Research (1).

Mælk, overvægt og diabetes

Overvægt er en meget væsentligt risikofaktor i forhold til at udvikle type 2 diabetes. Derfor så forfatterne på studier, der havde undersøgt sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og overvægt.

En meta-analyse viste at der ikke var nogen sammenhæng mellem indtag af mælkeprodukter og forekomsten af overvægt i børn, og indtaget var faktisk forbundet med en nedsat risiko for overvægt i unge (2). Og en nyere meta-analyse viste endda at de børn der havde et højt indtag af mælkeprodukter, havde 38 % mindre risiko for at udvikle overvægt, end de børn der indtog færrest mælkeprodukter (3).

Så det ser altså ikke ud til at indtag af mælkeprodukter medfører overvægt. Det er dog ikke det samme som at sige at mælk beskytter mod overvægt, eller at mælk er årsagen til den lavere risiko – blot at der er en korrelation. Ikke desto mindre kommer forskerne i reviewet med et bud på sammenhængen: Mejeriprodukter har et højt indhold af protein, som virker mættende, og dette kan være med til at forhindre et for stort indtag af kalorier. De essentielle aminosyrer der findes i proteiner af høj kvalitet, er desuden vigtige for vedligeholdelsen af muskelmassen under et vægttab, og forskerne spekulerer således i at kvalitetsprotein fra mejeriprodukterne kan hjælpe med at bevare den metabolisk aktive muskelmasse, og derigennem en sund vægtregulering (1).

Ser man på sammenhængen mellem mejeriprodukter og diabetes specifikt, så har flere meta-analyser ikke vist nogen øget risiko. Tværtimod fandt den nyeste meta-analyse af 22 studier og 579.832 individer, heraf 43.118 diabetikere, at indtag af mejeriprodukter (særligt yoghurt, men ikke mælk) var forbundet med en nedsat risiko for at udvikle type 2 diabetes (4). Igen, det betyder ikke at der er en direkte årsagssammenhæng, men forfatterne foreslår at de syrnede mejeriprodukter som yoghurt og ost, kan have en gavnlig effekt på tarmfloraen, der kan have betydning for udviklingen af diabetes (1):

Mælk og hjertekarsygdomme

Man har spekuleret i om det mættede fedt i fede mejeriprodukter som ost, skulle medføre en øget risiko for hjertekarsygdomme. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet. Hvor mælkeprodukter med lavt fedtindhold og et højt calcium-indhold er blevet forbundet med en lavere risiko for forhøjet blodtryk (5), så ser fed ost ikke ud til at øge blodets indhold af LDL-kolesterol i det omfang man ville forvente, i modsætning til smør (6). Dels tyder det på at partikelstørrelsen af LDL-kolesterol har betydning, hvor de større LDL-partikler i mælk og ost ser ud til at være mindre risikable i forhold til åreforkalkning, og dels modvirker mineralerne i mælk og mælkeprodukter måske et højt fedtindtags effekt på LDL-kolesteroltallet (7-9).

Adskillige studier har ikke fundet nogen øget risiko for hjertekarsygdomme ved indtag af mælkeprodukter, eller har ligefrem vist en nedsat risiko (10-15). Faktisk fandt en ny meta-analyse af hele 31 studier at indtag af mejeriprodukter var forbundet med 9% lavere risiko for slagtilfælde, hvor ost specifikt var forbundet med 13% lavere risiko for slagtilfælde og 8 % lavere risiko for koronar hjertesygdom (16).

Forskerne konkluderer at et indtag på 200-300 ml mejeriprodukter pr. dag ikke øger risikoen for hjertekarsygdomme, og måske er forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde og højt blodtryk (1). I forlængelse med denne pointe er det vigtigt at nævne, at sundhedsbevidste personer generelt er tilbøjelige til at indtage mælkeprodukter, særligt dem med et lavt fedtindhold, og at dette kan have betydning for resultaterne (17) – og reduktionen i risici skyldes altså ikke nødvendigvis indtaget af mælk specifikt, men kan også influeres af en sundere livsstil hos de personer, der indtager mælkeprodukter.

Mejeriprodukter har et højt indhold af protein, som virker mættende, og kan være med til at forhindre et for stort indtag af kalorier

Mælk og knogleskørhed

Noget af det mælk ofte får skylden for er at medføre knogleskørhed, osteoporose. ”Se bare hvor mange i Skandinavien der får knogleskørhed, og vi drikker meget mælk!” Paradoksalt nok indeholder mejeriprodukter væsentlige mængder af alle de stoffer som er vigtige for opbygningen af knoglevæv – heriblandt protein, calcium, fosfor, magnesium, og K-vitamin – med undtagelse af D-vitamin (1). Måske knoglevæksten i norden snarere lider under at vi ikke får nok sol og D-vitamin, end at vi drikker mælk?

En meta-analyse fandt at tilskud med mejeriprodukter, både uden og i kombination med D-vitamin, var forbundet med en øgning i knoglemineralindholdet i børn, der havde et lavt indtag af mejeriprodukter – men ikke i de børn, der i forvejen havde et højere indtag af disse (18). Til gengæld har det været sværere at påvise nogen positiv effekt i voksne. Således har to meta-analyser ikke vist reducerende effekt på risikoen for at udvikle knogleskørhed i voksenlivet (19,20).

På denne baggrund konkluderer forfatterne af det nye review, at der tyder på at være en positiv sammenhæng mellem mælk og mælkeprodukter, og børn og unges knoglesundhed. Til gengæld er evidensen for en forebyggende effekt på knoglebrud i voksenlivet mangelfuld, ligesom det heller ikke er klart om mejeriprodukterne i så fald skal være beriget med D-vitamin (1).

Mælk og cancer

Det nye review undersøger også hvorvidt der er nogle sammenhænge mellem indtaget af mælk og udviklingen af forskellige typer cancer. Litteraturen på området er broget og mangelfuld, men forskerne konkluderer at indtag af mælkeprodukter nok er forbundet med en lavere risiko for colorectal cancer (21-23), brystcancer (24,25), blærecancer (22,26), og mavecancer (27). Til gengæld spekulerer de i, at et højt indtag af mælkeprodukter måske kan øge risikoen for at udvikle prostatacancer (28,29), men at evidensen ikke er enslydende. Dertil konkluderer de dog at en eventuel effekt på prostatacancer opvejes af den lavere risiko for colorectal cancer, som er forbundet med et indtag af mælkeprodukter (1).

At indtag af mælkeprodukter måske er forbundet med en lavere risiko for visse kræftformer, er ikke det samme som at der er tale om et kausalt forhold, hvor mælk nødvendigvis forebygger mod disse. Men der er i hvert fald ikke evidens for at påstå at mælk generelt skulle være kræftfremkaldende. Kræftens Bekæmpelse skriver at mælk på nuværende tidspunkt hverken kan frarådes eller anbefales i forhold til kræftrisiko, og at der ikke er nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og kræft, når man ser samlet på befolkningsundersøgelserne. For prostatakræft skriver de: ”Der er en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udvikling af prostatakræft. Det kan hænge sammen med, at en kost med et højt indhold af calcium muligvis øger risikoen for prostatakræft”(30)

Tager man udgangspunkt i evidensen, så er svaret på om mælk er usundt ganske klart. Nej.

Mælk og dødelighed

Vi kommer selvfølgelig ikke uden om at snakke om mortalitet. Øger mælk din generelle risiko for at dratte død om på dine glasankler?

Det er i hvert fald ikke noget der understøttes af den samlede evidens. Således fandt en meta-analyse ingen sammenhæng mellem det mættede fedt fra mælkeprodukter og dødelighed (31). Den nyeste meta-analyse af 12 epidemiologiske studier viste heller ingen sammenhæng mellem indtag af mælkeprodukter og generel mortalitet, eller mortalitet som følge af hjertekarsygdom eller cancer (32). Her er det relevant at nævne at hovedforfatteren af denne meta-analyse desuden var med til at udføre det eneste epidemiologiske studie, der har fundet en øget dødelighed ved et højt mælkeindtag – om som siden er blevet udsat for kritik, blandt andet fordi der var forskel i kalorieindtaget mellem grupper (33).

Så det konspiratoriske argument om korrupte forskere holder altså ikke. Det gør det nu heller ikke i almindelighed, hvis det er ens første indskydelse, når man ser data der modsiger ens egen opfattelse. Så er det i stedet udtryk for at du ikke vil forholde dig til at anden evidens, end den der bekræfter dit eget synspunkt. Men andre ord medfører sådan en indstilling at man skaber et ekkokammer omkring sig selv, hvori man kun hører sin egen stemme.

Afrunding

"All things are poison and nothing is without poison; only the dose makes a thing not a poison."

Sådan sagde toksikologiens fader, Paracelsus, tilbage i 1500-tallet. Siden da har vi tilegnet os enormt meget viden, men vi er tilsyneladende ikke blevet meget klogere. I hvert fald ikke hvis vi baserer vores syn på hvad der er sundt og usundt på uunderbyggede postulater fra radioværter og kendisser. Det svarer til at spørge din blikkenslager til råds om din infektion, eller ringe til din læge fordi din bil skal repareres.

Tager man udgangspunkt i evidensen, så er svaret på om mælk er usundt ganske klart. Nej. Dermed ikke sagt at det ikke kan undværes, eller at det er usundt at undgå mælkeprodukter. Det handler helt og holdent om den samlede kost, og hvordan den er skruet sammen. Ikke desto mindre vurderer forskerne i det nye review at det potentielt ville have en negativ sundhedseffekt på befolkningsniveau, hvis folk blev frarådet at indtage mejeriprodukter – deres konklusioner angående diabetes, hjertekarsygdomme, og overvægt in mente (1).

Med andre ord: Hvis du er glad for squats and milk, så behøver du heldigvis ikke undvære nogen af dem.

Den videnskabelige tilgang handler ikke om at få ret, men om at nå frem til sandheden

Kilder:

(1) Thorning TK, Raben A, Tholstrup T, Soedamah-Muthu SS, Givens I, Astrup A. Milk and dairy products: good or bad for human health? An assessment of the totality of scientific evidence. Food Nutr Res. 2016 Nov 22;60:32527. doi: 10.3402/fnr.v60.32527.
(2) Dror DK. Dairy consumption and pre-school, school-age and adolescent obesity in developed countries: a systematic review and meta-analysis. Obes Rev 2014; 15(6): 516–27.
(3) Lu L, Xun P, Wan Y, He K, Cai W. Long-term association between dairy consumption and risk of childhood obesity: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Eur J Clin Nutr 2016; 70(4): 414–23.
(4) Gijsbers L, Ding EL, Malik VS, de Goede J, Geleijnse JM, Soedamah-Muthu SS. Consumption of dairy foods and diabetes incidence: a dose-response meta-analysis of observational studies. Am J Clin Nutr 2016; 103(4): 1111–24.
(5) Soedamah-Muthu SS, Verberne LD, Ding EL, Engberink MF, Geleijnse JM. Dairy consumption and incidence of hypertension: a dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Hypertension 2012; 60(5): 1131–7.
(6) Hjerpsted J, Leedo E, Tholstrup T. Cheese intake in large amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr 2011; 94(6): 1479–84.
(7) Sjogren P, Rosell M, Skoglund-Andersson C, Zdravkovic S, Vessby B, de Faire U, et al. Milk-derived fatty acids are associated with a more favorable LDL particle size distribution in healthy men. J Nutr 2004; 134(7): 1729–35.
(8) Lorenzen JK, Astrup A. Dairy calcium intake modifies responsiveness of fat metabolism and blood lipids to a high-fat diet. Br J Nutr 2011; 105: 1–10.
(9) Soerensen KV, Thorning TK, Astrup A, Kristensen M, Lorenzen JK. Effect of dairy calcium from cheese and milk on fecal fat excretion, blood lipids, and appetite in young men. Am J Clin Nutr 2014; 95(5): 984–91.
(10) Soedamah-Muthu SS, Ding EL, Al-Delaimy WK, Hu FB, Engberink MF, Willett WC, et al. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr 2011; 93(1): 158–71.
(11) Hu D, Huang J, Wang Y, Zhang D, Qu Y. Dairy foods and risk of stroke: a meta-analysis of prospective cohort studies. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2014; 24(5): 460–9.
(12) de Goede J, Soedamah-Muthu SS, Pan A, Gijsbers L, Geleijnse JM. Dairy consumption and risk of stroke: a systematic review and updated doseresponse meta-analysis of prospective cohort studies. J Am Heart Assoc 2016; 5(5): e002787, doi: http://dx.doi.org/10.1161/JAHA.115.002787
(13) Rice BH. Dairy and cardiovascular disease: a review of recent observational research. Curr Nutr Rep 2014; 3: 130–8.
(14) Qin LQ, Xu JY, Han SF, Zhang ZL, Zhao YY, Szeto IM. Dairy consumption and risk of cardiovascular disease: an updated meta-analysis of prospective cohort studies. Asia Pac J Clin Nutr 2015; 24(1): 90–100.
(15) O’Sullivan TA, Hafekost K, Mitrou F, Lawrence D. Food sources of saturated fat and the association with mortality: a meta-analysis. Am J Public Health 2013; 103(9): e31–42.
(16) Alexander DD, Bylsma LC, Vargas AJ, Cohen SS, Doucette A, Mohamed M, et al. Dairy consumption and CVD: a systematic review and meta-analysis. Br J Nutr 2016; 115(4): 737–50.
(17) Mursu J, Steffen LM, Meyer KA, Duprez D, Jacobs DR Jr. Diet quality indexes and mortality in postmenopausal women: the Iowa Women’s Health Study. Am J Clin Nutr 2013; 98(2): 444–53.
(18) Huncharek M, Muscat J, Kupelnick B. Impact of dairy products and dietary calcium on bone-mineral content in children: results of a meta-analysis. Bone 2008; 43(2): 312–21.
(19) Bischoff-Ferrari HA, Dawson-Hughes B, Baron JA, Kanis JA, Orav EJ, Staehelin HB, et al. Milk intake and risk of hip fracture in men and women: a meta-analysis of prospective cohort studies. J Bone Miner Res 2011; 26(4): 833–9.
(20) Kanis JA, Johansson H, Oden A, De Laet C, Johnell O, Eisman JA, et al. A meta-analysis of milk intake and fracture risk: low utility for case finding. Osteoporos Int 2005; 16(7): 799–804.
(21) World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research (2011). Food, nutrition, physical activity, and the prevention of colorectal cancer. London, UK: WCRF International.
(22) Lampe JW. Dairy products and cancer. J Am Coll Nutr 2011; 30(5 Suppl 1): 464S–70S.
(23) Aune D, Lau R, Chan DS, Vieira R, Greenwood DC, Kampman E, et al. Dairy products and colorectal cancer risk: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Ann Oncol 2012; 23(1): 37–45.
(24) Dong JY, Zhang L, He K, Qin LQ. Dairy consumption and risk of breast cancer: a meta-analysis of prospective cohort studies. Breast Cancer Res Treat 2011; 127(1): 23–31.
(25) Zang J, Shen M, Du S, Chen T, Zou S. The association between dairy intake and breast cancer in western and Asian populations: a systematic review and meta-analysis. J Breast Cancer 2015; 18(4): 313–22.
(26) Mao QQ, Dai Y, Lin YW, Qin J, Xie LP, Zheng XY. Milk consumption and bladder cancer risk: a meta-analysis of published epidemiological studies. Nutr Cancer 2011; 63(8): 1263–71.
(27) Guo Y, Shan Z, Ren H, Chen W. Dairy consumption and gastric cancer risk: a meta-analysis of epidemiological studies. Nutr Cancer 2015; 67(4): 555–68.
(28) World Cancer Research Fund International/American Institute for Cancer Research (2014). Diet, nutrition, physical activity, and prostate cancer. London, UK: WCRF International.
(29) Aune D, Navarro Rosenblatt DA, Chan DS, Vieira AR, Vieira R, Greenwood DC, et al. Dairy products, calcium, and prostate cancer risk: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Am J Clin Nutr 2015; 101(1): 87–117.
(30) https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/velbegrundet-mistanke/kost/maelk-kraeft/
(31) O’Sullivan TA, Hafekost K, Mitrou F, Lawrence D. Food sources of saturated fat and the association with mortality: a meta-analysis. Am J Public Health 2013; 103(9): e31–42.
(32) Larsson SC, Crippa A, Orsini N, Wolk A, Michaelsson K. Milk consumption and mortality from all causes, cardiovascular disease, and cancer: a systematic review and meta-analysis. Nutrients 2015; 7(9): 7749–63.
(33) Michaelsson K, Wolk A, Langenskiold S, Basu S, Warensjo Lemming E, Melhus H, et al. Milk intake and risk of mortality and fractures in women and men: cohort studies. BMJ 2014; 349: g6015.

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.