Hej Bodylab, Jeg er en af de mange der er blevet inspireret af crossfit trenden, men har altid holdt mig væk fra det, da jeg tænker periodisering i træningen er nøglen til udvikling. Jeg faldt dog over hjemmesiden swolefit.com, som netop har dette og er et træningsprogram der, som" de selv siger, bygger på: SwoleFit is a combination of workout philosophies from:
Crossfit (high intensity circuit workouts, constant variation) General bodybuilding (balanced, bodypart splits, high volume days targeting hypertrophy) Westside Barbell for Skinny Bastards (strength days offset with dynamic/repetition days) Wendler 5/3/1 Powerlifting (focus on strength lifts as primary lifts) Layne Norton’s PHAT training (strength and bodybuilding workouts complementing each other)"
Læser tit jeres artikler og vil meget gerne høre jeres mening om det er muligt at komponere alle disse ting i et? Svar:Som med alt andet indenfor træning, så handler det om målsætningen. Hvis dit mål er at blive så stor og stærk som muligt, så nej, så er det ikke en god måde at træne på. Hvis dit mål er at blive allround fit, så er det en okay træningsmodel. Generelt er jeg ikke meget for tombolatræning, hvor man tager lidt fra det ene program, og lidt fra det andet program, og koger det sammen til noget som lover tilpasninger over hele linjen. For sådan fungerer det bare ikke. Man kan ikke fremkalde optimale fysiologiske tilpasninger i både muskelmasse, styrke, udholdenhed, hurtighed, kardiovaskulær kapacitet osv. på et og samme tidspunkt. Kroppen har kun en begrænset mængde ressourcer til rådighed til fysiologiske tilpasninger, og hvis man vil optimere et område, så er man nødt til at specialisere. Så spørgsmålet er hvad du vil opnå med træningen? Hvis du ene og alene er interesseret i allround konditionering, så er SwoleFit da et interessant bud. Meget bedre end mange andre crossfit orienterede træningsprogrammer. Men hvis du dybest set er mest interesseret i muskelmasse og styrke, så ville jeg nok tilrettelægge træningen på en anden måde. |