Spørg eksperterne / For mange brystøvelser? |
Hej Bodylab, Jeg er lidt i tvivl vedrørende mit program. Jeg tager udgangspunkt i jeres program ''back to basic'' men har tilsat lidt flere øvelser, men er lidt i tvivl om jeg har for mange brystøvelser i forhold til ryg. Det skal lige siges at jeg har ekstra meget fokus på bryst, ryg og skulder. Mit program ser sådan ud: Man/torsdag: Bryst, skulder, triceps, Bænkpres 4x6-8 Dumbbell decline bænkpres 4x6-8 skrå bænk med håndvægte 4x6-8 Flyes 4x6-8 dips 4x6-8 dumbbell skulderpres 4x6-8 dumbbell side laterals 4x6-8 front laterals raises 4x6-8 (fransk pres) 4x6-8 Tirs/fredag: Ben, ryg, biceps Squat 4×6-8 Dødløft 4×6-8 Calf raises 4×6-8 Bent over barbell row 4×6-8 Cable row 4x6-8 rear lateral raise 4x6-8 dumbbell curl 4x6-8 Håber i vil hjælpe. Svar:Du har ALT for mange brystøvelser med, i forhold til at det er et 2-split du kører. Alt for mange. Du bør maksimalt have 3 brystøvelser med i programmet. Jeg ville køre med 2 forskellige setups.Mandag kunne du køre nedenstående: Bænkpres 4x6-8 Skrå bænk med håndvægte 4x6-8 Flyes 4x6-8 Og Torsdag kunne du køre dette: Bænkpres 4x6-8 Skrå bænk med håndvægte 4x6-8 Dips 4x6-8 Det er rigeligt. Også når man har fokus på bryst. Jeg ville dog smide en ekstra rygøvelse ind. Udover dødløft har du kun 2 regulære trækøvelser. Det er ikke nok, når du kører med så mange presøvelser. En vertikal trækøvelse, som eksempelvis pullups, chinups eller pulldowns ville være fint. Og så er det på ingen måde nødvendigt med front lateral raises, når du kører så mange presøvelser den dag. Den forreste del af skulderen skal nok få den nødvendige træning. Du kan også læse denne artikel med 5 tips til større brystmuskler |