Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,
For nogle måneder siden begyndte jeg at gå i fitnesscenter, med intention både om vægttab og styrketræning.

På nuværende tidspunkt har jeg tabt næsten alt det overflødige fedt jeg havde, både ved hjælp af styrketræning og kardiomaskiner, og sætter en sidste slutspurt ind, så jeg straks kan gå i kalorieoverskud med henblik på muskelopbygning.

Så nu kan jeg undre mig; hvor stor en virkning har min styrketræning haft på mit vægttab? Sådan cirka hvor mange kalorier forbrænder man ved vægtløft?

Svar:

Det er meget, meget svært at sige noget om hvor mange kalorier du forbrænder under vægttræning, da det afhænger af en lang række faktorer. Store tunge basisøvelser som squat, dødløft etc. forbrænder eksempelvis langt flere kalorier end små øvelser som side laterals og curls. Du kan dog være ret sikker på, at din styrketræning har bidraget betragteligt til dit vægttab.

Styrketræning er en meget undervurderet aktivitet i forbindelse med vægttab. Og det er ikke kun fordi man forbrænder en god portion kalorier under selve aktiviteten. Styrketræning øger ens muskelmasse, hvilket giver en højere basal forbrænding. Det betyder, at du reelt forbrænder flere kalorier alle døgnets 24 timer.

Derudover har styrketræning en ret markant effekt på efterforbrændingen. Når man har lavet et fysisk stykke arbejde, så vil forbrændingen være højere i timerne efter træning. Jo mere intens træningen har været, jo større og længerevarende vil effekten være. Let-moderat kardiotræning har ikke nær så stor effekt på efterforbrændingen, som styrketræning har det. Man har kunnet måle, at forbrændingen efter meget hård styrketræning, i nogle tilfælde, kan være forhøjet i helt op til 24 timer efter endt styrketræning.

Det betyder reelt, at du kan gå hjem efter styrketræning, og ligge på sofaen og forbrænde ekstra kalorier mens du ser TV. Så styrketræning har helt sikkert sin plads i et fornuftigt vægttabsprogram.

Læs også artiklen ’Styrketræning og vægttab’ her.

Forbrænding ved styrketræning?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler