Spørg eksperterne / Fordelen ved knæbind |
Hej Bodylab, Hvad er fordelen ved knæbind/knæstøtter ved ben træning? Er det for at støtte knæende og dermed at skåne dem, eller er det blot for at kunne smide nogle flere kilo på stangen? Og i så lad, ville det så være en god investering, hvis man ønsker at passe på sine knæ, og man til tider oplever gener i knæende under ben træning? Svar:Det kommer an på om vi snakker om rigtige knæbind eller ”knækogere” (neopren knæbind). De knæbind man ruller stramt omkring knæene i forbindelse med styrkeløft tjener ikke rigtigt noget formål for almindelige motionister. Jo, hvis de godt kan lide at løfte tungt i squat. For godt nok giver de massiv støtte omkring knæet, men pga. deres elasticitet, så kan man løfte meget tungere, når de bindes stramt. Så jeg vil ikke anbefale den slags knæbind til motionister, med mindre de har planer om at stille op i styrkeløft, eller hvis de fokuserer meget på det at blive stærkere i squat.For almindelige motionister er neopren knæbind bedre. Det er de knæbind som bare trækkes op omkring benet. De sidder kun semistramt, og giver i store træk ikke rigtigt noget i selve løftet. Formålet med neopren knæbind er at holde knæet varmt, og give en smule støtte. Den slags knæbind er helt fine, hvis man har lidt problemer med knæene, eller gerne vil undgå at få det. Det skal dog siges, at det er helt okay bruge almindelige knæbind, og så bare binde dem løst. Men det er bare bøvlet, når man alternativt kunne anskaffe sig nogle neopren knæbind, og bare lade dem blive på under hele træningspasset. |