Spørg eksperterne / Forhøjede nyretal efter kreatin loading |
Hej Bodylab, Fik forleden taget nogle blodprøver hos lægen, og mine nyretal er stærkt forhøjet. Tallet sagde 172, hvilket lægen sagde var meget højt. Jeg er nu blevet henvist til en nyreafdeling. Jeg glemte dog at fortælle lægen, at jeg lige har været på en uges kreatin loading cyklus, hvor jeg tog 30 gram kreatin om dagen i 7 dage. Kan det være årsagen? Eller skal jeg være bekymret? Jeg er 27 år gammel og vejer 112 kg. Svar:Ja, 172 er meget højt. Grænseværdien for kreatinin er 105 for mænd. Det er dog ikke unormal, at bodybuildere og andre med en meget stor muskelmasse har et grænse forhøjet kreatinin tal. Men 172 er ikke grænse forhøjet. Det skal dog siges, at med en loading cyklus, hvor du har taget 30 gram hver dag i en uge, så kan det sagtens være forklaringen. Det bør du helt klart forklare din læge.Jeg synes du bør stoppe med kreatin nu, og så få lavet en ny blodprøve om nogle uger, og se om tallet ikke er faldet drastisk. Det vil de ganske givet også give dig besked på, når du kommer på nyreafdelingen. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der er noget galt med dine nyrer, men med en så kraftig loading cyklus, så er det ikke ualmindeligt, at serum koncentrationen af kreatinin går helt amok. Man bør altid fortælle sin læge, at man tager kreatin, når man får taget blodprøver, da man netop ved, at det kan hæve serum kreatinin niveauet ganske dramatisk. |