Søg
Indkøbskurv Kurv


Hej Bodylab,

Jeg har på grund af sygdom blot trænet en enkelt gang på 5,5 måned. Før sygdommen har jeg styrketrænet regelmæssigt i 8 år. Min vægt på ca. 80 kg har ikke ændret sig gennem mit sygdomsforløb, men det er nemt at se på min krop, at min muskelmasse er reduceret en del og der er lidt ekstra fedt på maven.

Jeg har tidligere læst, at hvis man har opnået en hvis fysik og styrke for derefter at miste muskelmasse, så vil man hurtigere kunne nå tilbage til denne fysik og styrke end hvis man skal forsøge at opnå den for første gang. Mit spørgsmål til Jer er, hvor længe går der før jeg ved regelmæssig styrketræning 3-4 gange om ugen kan nå tilbage på mit gamle niveau?

Som eksempel bænkede jeg før min pause 6x102,5 kg på topsættet, mens jeg på det enkelte træningspas jeg har haft efter ca. 2,5 måned kunne bænke 4x80 kg med hhv. 8,8,6,4 reps. Her 3 måneder senere er jeg formentlig meget længere nede end det.

Svar:

Det er umuligt at sige noget helt konkret om hvor lang tid der kommer til at gå. Men med 8 års træning burde du have et solidt fundament, og derfor vil din "muscle memory" også være mere "udtalt", end hvis du kun have trænet ½ år.
 
Jeg kan dog love dig, at det i visse tilfælde kan gå særdeles hurtigt. Jeg kan bruge mig selv som eksempel. Jeg havde en pause fra træningen som varede i noget der ligner 1½ år. Og jeg levede ikke ligefrem sundt. Jeg spiste usundt, fik alt for lidt protein, havde perioder, hvor jeg slet ikke fik noget at spise, jeg drak for meget alkohol osv. Og da jeg bestemte mig for, at nu skulle det være slut, så fik jeg mig noget af en overraskelse. Jeg havde forinden kunnet bænke 200 kg, og efter et vægttab på over 25 kg, og 1½ års meget usund livsstil, så kunne jeg med nød og næppe tage 110 kg i close grip bænkpres (kører altid med CG pga. en gammel skulderskade). Jeg satte mig for, at jeg ville tilbage. Efter 3 måneders træning gik jeg fra 110 kg i CG bænkpres til et let single på 155 kg i CG bænkpres. Måske ikke den klogeste fremgangsmåde, da for hurtig styrkefremgang også indebærer en vis risiko i forhold til skader. Men det kom bag på mig, at jeg kunne stige 45 kg på 3 måneder. Der er stadigvæk langt til 200 kg, men jeg er på vej, og selvom jeg måske aldrig når tilbage dertil, så vil jeg immervæk heller aldrig tilbage til den livsstil og kun 110 kg.
 
Så selvom jeg ikke kan love dig noget konkret, så kan jeg dog love dig en ting. Din styrke kan komme tilbage i et tempo som kommer bag på dig. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke på din vej tilbage.

Genvinde tabt styrke efter pause

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler