Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

Et nyt dansk studie omkring ibuprofens virkning på hormonsystemet har på det seneste fået meget stor mediebevågenhed herhjemme. Således skriver TV2 nedenstående i en ny artikel, og Videnskab.dk skriver i en overskrift at ”Ibuprofen kan skade mænds hormonsystem”.

”Pillerne kan give rejsningsproblemer, dårligere sædkvalitet, forringet stofskifte og depression.”

Også internationalt har det nye studie fået stor omtale bl.a. The Guardian og Washington Post, med overskrifter som: ”Ibuprofen may increase risk of fertility issues in men, study suggests”, og ”Ibuprofen appears to mess with male hormones. Should you be worried?”  

Det nye studie i de smertestillende pillers virkninger, er lavet i samarbejde mellem Bispebjerg Hospital og det franske medicinske institut Inserm. Hovedforfatteren på studiet, David Møbjerg Kristensen, siger følgende om betydningen af studiets resultater, til Videnskab.dk:

”Det er bekymrende, for hos mænd er det meget vigtigt, at testosteron-niveauet ligger på et stabilt niveau. Ellers kan de få problemer for eksempel med muskelopbygningen, humøret og potensen”

Det er jo dårlige nyheder for unge mænd, der gerne vil have store køller på armene, og... Ahøm, andre steder.

Men hvordan påvirker ibuprofen egentlig testosteronproduktionen? Og skal du virkelig være så bekymret for din muskelvækst og fertilitet, som overskrifterne ligger op til, hvis du har benyttet dig af de smertestillende piller, der fx kan fås i håndkøb under navnet Ipren?

Både ja og nej, vil jeg sige. I denne artikel skal vi derfor se nærmere på den nye forskning, og hvad den rent faktisk viser om ibuprofens virkning på vores hormonelle system. For som sædvanligt har størstedelen af medierne været ude med nogle lidt for hurtige konklusioner...

Ibuprofen skader testikelfunktionen

Det nye studie er meget omfattende, men består primært af to forsøg. I det ene forsøg har man undersøgt ændringen i hormonelle niveauer i unge mænd der fik ibuprofen, hvor det andet forsøg har undersøgt virkningen på blandt andet testosteronproduktionen og ekspressionen af gener i humant testikelvæv (1).

I første forsøg inkluderede man 31 mænd i alderen 18-35 år. Disse blev tilfældigt fordelt i 2 grupper. I denne ene gruppe skulle forsøgspersoner dagligt indtage 2 x 600 mg ibuprofen, hvor den anden gruppe fik placebo – forsøgspersonerne vidste altså ikke om de fik virksom medicin eller ej. Efter henholdsvis 14 og 44 dage, foretog man målinger af adskillige hormoner der udskilles fra hypofysen og testiklerne. Hypofysen er en lille kirtel i hjernen, der regulerer udskillelsen af testiklernes hormoner, ved at afgive regulerende hormoner til blodbanen. For regulering af testosteron udskiller hypofysen et hormon, der kaldes LH (også kendt som luteiniserende hormon eller lutropin). Dette hormon øger testiklernes produktion af testosteron, sådan at der udskilles mere LH hvis testosteronniveauet falder, og mindre LH, hvis der er for meget testosteron i blodet.

Det er eksempelvis via denne mekanisme, at egenproduktionen af testosteron kraftigt nedreguleres ved brug af anabole androgene steroider, der får LH-udskillelsen til at falde markant. Forskerne ikke fandt nogen ændring i niveauet af hverken frit eller totalt testosteron, så var mængden af LH væsentligt forøget. Således så man 23 % og 33 % højere mængder LH i blodet efter henholdsvis 14 og 44 dage. Der skulle altså mere LH til for at opretholde den samme produktion af testosteron, indikerende at ibuprofen skadede testiklernes funktion. Og det blev netop bekræftet af det andet forsøg, hvor man undersøgte de testosteronproducerende Leydig-celler i testiklerne. Her udsatte man testikelvævet fra hjernedøde donorer i koma for ibuprofen, i en dosis der var ækvivalent til forsøget med de unge mænd.

Her fandt man at ibuprofen dosisafhængigt hæmmede samtlige trin i dannelsen af steroidhormoner, herunder testosteron, og at dannelsen af disse hormoner var lavere efter 48 timers behandling med ibuprofen, end efter 24 timer.

Samtidigt så man at ibuprofen nedregulerede ekspressionen af adskillige gener, der har betydning for produktionen af steroidhormoner. Studiets resultater viser altså ganske entydigt at ibuprofen påvirker testiklernes hormonelle funktion negativt. På den baggrund konkluderer forskerne at selv få ugers brug af ibuprofen bringer unge mænd i en hormonel tilstand, der kaldes kompenseret hypogonadisme, hvor hypofysen udskiller mere LH for at kompensere for en forringet testikelfunktion, og derved helt eller delvis opretholder produktionen af testosteron (2).

Denne tilstand med en forhøjet ratio mellem LH og testosteron observeres normalt i ældre mænd, hvor det aldersbetingede fald i testosteron midlertidigt kan opretholdes af LH. Men det er bestemt ikke en tilstand, der er normal for raske unge mænd.

Giver ibuprofen rejningsproblemer og skader sædkvaliteten?

Det er der som nævnt i indledningen mange nyhedsmedier, der har konkluderet ud fra det nye studie. Men det er en tilsnigelse, som man ikke kan lave. For studiet siger ikke noget om effekten på den lange bane.

Vi kan ganske vist se, at testiklerne funktion påvirkes negativt, men samtidigt ser hypofyse-testikel-aksen ud til fuldgyldigt at kunne kompensere gennem større LH-udskillelse, sådan at niveauet af testosteron fastholdes. Man observerede også et lille fald i ratioen mellem hormonerne inhibin B og FSH, men hvilken klinisk betydning det har, for fertilitet er usikkert.

Hvordan testosteronniveauet ser ud efter længere tids brug af ibuprofen, og i hvilket omfang den negative effekt kan være varig, siger det nye forsøg altså ikke noget om.
Dermed ikke sagt at ibuprofen ikke potentielt kan have en negativ effekt på fertiliteten, men ud fra disse resultater er det altså stadig kun spekulationer, om den negative effekt på testiklernes funktion rent faktisk fører til rejsningsproblemer og forringet sædkvalitet. 
… Men ibuprofen skader din muskelvækst

Hvad der til gengæld er ret veldokumenteret, er at ibuprofen kan skade muskelvækst.

Således viser flere studier at en normal dosis ibuprofen (~1200 mg/dag) kan sænke muskelproteinsyntesen (3), resulterende i mindre muskelopbygning over en træningsprotokol (4), og måske have en negativ effekt på muskulære satellitceller (5). Men skyldes det så at ibuprofen hæmmer testosteron, og har en negativ effekt derigennem? Det er tvivlsomt.

Det er langt mere sandsynligt at den dårligere muskelvækst skal tilskrives ibuprofens antiinflammatoriske virkning. Ibuprofen tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes for NSAIDs – Non Steroidal Anti Inflammatory Drugs.

Altså lægemidler der virker ved at dæmpe inflammation, fx i forbindelse med gigtsygdomme. Men modsat kronisk inflammation, så er den akutte inflammation efter træning (som respons på mikrooverrivninger i muskelfibrene) sandsynligvis med til at signalere til muskelvækst (6).

Således ser antiinflammatoriske virkemidler, såsom store mængder antioxidanter (7) eller koldvandsbade efter træning (8), netop ud til at hæmme muskelvæksten. Og det er sandsynligvis samme historie for ibuprofen i personer der ikke har kronisk højere inflammationsniveauer, såsom ældre (hvor NSAIDs måske til gengæld kan hjælpe (9,10)).

Læs også: Koldtvandsbade hæmmer din muskelvækst

Skal trænende bruge ibuprofen?

Negativ effekt på fertiliteten eller ej, så bør man som trænende være varsom med sin brug af ibuprofen.
Blandt nogle trænende, og særligt visse grupper af sportsfolk, er der en kultur for at indtage Ipren som var det Tic Tacs. Det er ikke primært fordi håndboldspillere og gymnaster er dumme, men fordi deres sport er hård ved kroppen, og fordi de gerne vil kunne præstere optimalt til konkurrencer, på trods af smerter. Men når du bruger ibuprofen regelmæssigt, så hæmmes netop de tilpasninger, der på sigt skal gøre, at du kan holde til de fysiske belastninger i din sport. Det er desværre en lappeløsning, hvor man tisser i bukserne, for at holde varmen. Som almindelig styrketrænende, der bare gerne vil være stor og stærk, men ikke skal tænke på konkurrencer, giver det ingen mening at bruge ibuprofen, for at kunne fortsætte med en hård træningsprotokol. Så er det bedre at tage en pause, hvis der er smerter eller en skade undervejs.

Hvis ens træning kræver at man regelmæssigt bruger smertestillende, så er der simpelthen noget galt i ens programmering eller restitution, som skal rettes – ikke maskeres ved at bruge ibuprofen. Du bremser nemlig lige præcis den muskelvækst og styrke, som du er interesseret i at opnå med din træning.
Og så er det også værd at vide at ibuprofen tilsyneladende kan skade testikelfunktionen, hvad det så end betyder på den lange bane.

Kilder:

(1) David Møbjerg Kristensen, Christèle Desdoits-Lethimonier, Abigail L. Mackey, Marlene Danner Dalgaard, Federico De Masi, Cecilie Hurup Munkbøl, Bjarne Styrishave, Jean-Philippe Antignac, Bruno Le Bizec, Christian Platel, Anders Hay-Schmidt, Tina Kold Jensen, Laurianne Lesné, Séverine Mazaud-Guittot, Karsten Kristiansen, Søren Brunak, Michael Kjaer, Anders Juul, Bernard Jégou. NSAID ibuprofen alters human testicular function. Proceedings of the National Academy of Sciences Jan 2018, 115 (4) E715-E724; DOI: 10.1073/pnas.1715035115
(2) Tajar A, et al., EMAS Group (2010) Characteristics of secondary, primary, and compensated hypogonadism in aging men: Evidence from the European Male Ageing Study. J Clin Endocrinol Metab 95:1810–1818.

(3) Trappe, T. A., White, F., Lambert, C. P., Cesar, D., Hellerstein, M., & Evans, W. J. (2002). Effect of ibuprofen and acetaminophen on postexercise muscle protein synthesis. American Journal of Physiology-Endocrinology and Metabolism, 282(3), E551-E556.

(4) Lilja, M., Mandić, M., Apró, W., Melin, M., Olsson, K., Rosenborg, S., Gustafsson, T. and Lundberg, T. R. (2018), High doses of anti-inflammatory drugs compromise muscle strength and hypertrophic adaptations to resistance training in young adults. Acta Physiol, 222: n/a, e12948.

(5) Schoenfeld, B. J. (2012). The Use of Nonsteroida

(6) Fujino, H., Xu, W., & Regan, J. W. (2003). Prostaglandin E2 induced functional expression of early growth response factor-1 by EP4, but not EP2, prostanoid receptors via the phosphatidylinositol 3-kinase and extracellular signal-regulated kinases. Journal of Biological Chemistry, 278(14), 12151-12156.

(7) Bjørnsen T, Salvesen S, Berntsen S, Hetlelid KJ, Stea TH, Lohne-Seiler H, Rohde G, Haraldstad K, Raastad T, Køpp U, Haugeberg G, Mansoor MA, Bastani NE, Blomhoff R, Stølevik SB, Seynnes OR, Paulsen G. Vitamin C and E supplementation blunts increases in total lean body mass in elderly men after strength training. Scand J Med Sci Sports. 2016 Jul;26(7):755-63. doi: 10.1111/sms.12506.

(8) Roberts LA, Raastad T, Markworth JF, Figueiredo VC, Egner IM, Shield A, Cameron-Smith D, Coombes JS, Peake JM. Post-exercise cold water immersion attenuates acute anabolic signalling and long-term adaptations in muscle to strength training. J Physiol. 2015 Sep 15;593(18):4285-301. doi: 10.1113/JP270570

(9) Petersen, S. G., Miller, B. F., Hansen, M., Kjaer, M., & Holm, L. (2011). Exercise and NSAIDs: effect on muscle protein synthesis in patients with knee osteoarthritis. Medicine and Science in Sports and Exercise, 43(3), 425-431.

(10) Trappe TA, Carroll CC, Dickinson JM, et al. Influence of acetaminophen and ibuprofen on skeletal muscle adaptations to resistance exercise in older adults. American Journal of Physiology - Regulatory, Integrative and Comparative Physiology. 2011;300(3):R655-R662. 

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.