Søg
Indkøbskurv Kurv

Hammer Curls er en curl-variant, der ligesom andre typer curls, træner overarmens fleksorer – altså det muskler der bøjer albueleddet, herunder biceps. I modsætning til at andre bicepsøvelser, har hammer curls dog et større fokus på at brachialis, en albueflekser som er placeret under biceps, og underarmens brachioradialis. I modsætning til normale curls, så udføres hammer curls med en neutral håndledsposition, altså med tommelfingeren pegende opad.

Når mange træner curls, så har de udelukkende muskelvækst af biceps i tankerne. Det er forståeligt nok, med tanke på hvor mange trænende, der gerne vil have store bisser på overarmen. Ikke desto mindre er det også en god idé at tænke træning af overarmens øvrige fleksorer ind i ens træning. Eksempelvis bliver brachialis og brachioradialis anvendt i en lang række tunge trækkeøvelser, heriblandt pull ups, og isoleret træning af disse muskler i hammer curls eller reverse curls kan have en skadesforebyggende effekt.

At træne hammer curls kan dog også være en god idé ud fra et æstetisk synspunkt. Som nævnt ligger brachialis under biceps, og en større brachialis vil altså ”skubbe biceps op”, og give et større peak på overarmen. Derudover kan det godt ende med at se ret fjollet ud, når diskopumperne kun har fokuseret på deres biceps, og ikke givet deres tynde underarme opmærksomhed. Her kan hammer curls give en mere ligelig fordeling af træningen af albuens fleksorer, herunder uderarmens brachioradialis.

Sådan laver du Hammer curls

  • Øvelsen udføres altid med håndvægte, og med tommelfinger-enden af hånden pegende opad.

  • Med albuerne inde langs siden, løfter du vægten ved at bøje i albuen, og spænde i overarmen.

  • Lad evt. albuerne vandre en anelse frem i toppositionen, for kraftigere kontraktion af biceps.

  • Sænk vægten kontrolleret, mens du holder spændet på muskulaturen.

Video: Øvelse guide med Poul Haacker

Hammer Curls

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler