Hej Bodylab,
Jeg er en ung fyr omkring 30 år. Jeg er slank til spinkel af bygning. Jeg er 187 cm høj og vejer ca 66kg. Jeg kunne godt tænke mig at forøge vægt og muskelmasse og foruden styrketræningen ville jeg supplere med kosttilskud for at øge effekten af træningen.
Det skal siges at jeg for kort tid siden var oppe at veje 72 kg. De ekstra kilo har jeg tabt uden træning og jeg spiser fornuftigt. Min forbrænding er ekstremt høj og jeg er bange for jeg ikke kan holde vægten uden brug af diverse hjælpemidler/kosttilskud.
Har selv tænkt på weight gainer, kreatin og aminosyrer, men synes det er svært at overskue hvad man skal bruge. Har I et godt forslag til min træning, kost og specielt kosttilskud? Svar:Din træning bør være fokuseret på tung og hård træning, med fokus på basisøvelserne. Med din høje forbrænding, og din højde vs. vægt, så bør du glemme alt om kardiotræning. Det vil bare gøre det så meget sværere, at tage på og øge din muskelmasse. Du bør spise så meget, at du dagligt ligger på et kalorieoverskud på omkring 500 kalorier.
Mht. kosttilskud, så er der flere produkter som vil kunne hjælpe dig. Det første jeg vil anbefale dig, er en god kvalitets weight gainer.
Det er også en god ide at anskaffe dig noget proteinpulver du kan supplere sin almindelige kost med. I princippet behøver du ikke mere end weight gainer pulver og proteinpulver, men hvis du vil ofre lidt ekstra på det, så ville jeg bruge pengene på kreatin, fiskeolie og en god vitamin/mineral pille. Så burde du være dækket godt ind mht. kosttilskud. |