Søg
Indkøbskurv Kurv
Hej Bodylab,
 
Det her er måske et lidt underligt spørgsmål. For det er ikke fordi jeg selv vil praktisere det. Men det er bare noget jeg har gået og tænkt over. Hvor lidt træning skal der egentlig til, for at få resultater? Jeg snakker ikke om optimale resultater. Men bare så man ligeså stille og roligt bliver en smule større og en smule stærkere. Håber i forstår mit spørgsmål?
 
 

Svar:

Jeg synes faktisk det er et ganske interessant spørgsmål. Det er dog svært at give et entydigt svar. For det handler også om hvorvidt man formår at manipulere med sin kost. For der skulle gerne være et kalorieoverskud i tiden omkring hvor man træner, og en resterende del af tiden skal kosten være rettet ind efter vedligeholdelse. Hvis man ryger i kalorieunderskud, så ryger den masse man har opbygget, og ryger man i kalorieoverskud, så bliver man bare fed.
 
Man lad os glemme kosten for et øjeblik. Man kan sagtens og uden problemer blive stor og stærk med 2 fullbody-træningspas om ugen. Det er indiskutabelt. Der er mange travle mennesker, som kun har tid til 2 fullbody-træningspas om ugen, og hvis de træner hårdt og tungt, og samtidigt relativt volumiøs på de store basisøvelser, så kan de sagtens vokse og blive stærkere. År efter år.
 
Men hvad med 1 fullbody-træningspas om ugen? Jeg er faktisk tilbøjelig til at tro, at man faktisk kan opbygge en ganske anstændig styrke og muskelmasse med kun 1 fullbody-træningspas om ugen. Det vil dog kræve en relativt høj volumen, en høj intensitet, og en høj udmattelsesgrad. Hvis man virkelig giver den gas, så går der alligevel en del dage med restitution og superkompensation. Det er klart, at resultaterne vil være markant dårligere, end hvis man havde tid til 2 fullbody-træningspas. Men man vil få resultater. Om ikke andet indtil et vist punkt. På et tidspunkt vil 1 enkelt fullbody-træningspas om ugen ikke være nok stimuli, og fremgangen vil stagnere. Men det var jo ikke det spørgsmålet gik på. Om man kunne få optimale resultater. Eller om resultaterne ville komme krybende år efter år. Men resultater kan man med garanti få.
 
Spørgsmålet er så bare om endnu mindre kan gøre det? Hvad med 1 fullbody-pas hver 8. dag? Eller 1 fullbody-pas hver 9. dag? Jeg tror 1 fullbody-pas om ugen er minimum. Og så afhænger det selvfølgelig også af personens erfaring. En person som aldrig har trænet før kan godt få ganske god fremgang med 1 fullbody-pas om ugen. En person som har trænet 4 gange om ugen i 3 år vil næppe. Men for praktisk talt alle gælder det, at 1 enkelt fullbody-træningspas om ugen, med høj volumen, intensitet og udmattelsesgrad, vil kunne vedligeholde store dele af ens masse og styrke. Om ikke andet for en kort periode.

Hvor lidt træning skal der til?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler