Spørg eksperterne / Kosttilskud til muskelopbygning |
Hej Bodylab, Jeg er en dreng på 16 år som vil til at begynde og træne. Jeg har ikke meget erfaring på lige dette område, men mine planer er at følge jeres muskelopbygningsprogram, som kører over 4 dage om ugen. Så jeg ville høre hvad i ville anbefale af produkter til en nybegynder som vil have en større muskelmasse? Svar:Det er et fint program du har valgt. Du bør dog tænke på din kost, inden du begynder at tænke på kosttilskud. Det er alfa og omega, hvis man vil være større. Intet kosttilskud i hele verden kan hjælpe dig med at blive større, hvis ikke du har styr på din kost. Så det er der du bør starte. Hvis du ikke har styr på hvordan man sætter en kostplan sammen, så kan du læse mere om det i nedenstående artikel.Kostplan til styrketræning Ellers er der jo færdigdesignede kostplaner samme sted hvor du fandt træningsprogrammet. Når du så har styr på kosten, så er der en række basis kosttilskud, som du kan overveje at supplere din kostplan med. Det vigtigste kosttilskud er proteinpulver. Det har en lang række anvendelsesområder, når man træner med vægte. Du kan indtage det efter træning, og du kan supplere dine måltider med det, for at booste det samlede proteinindtag. BCAA var også en mulighed, hvis du vil sikre dig et forøget indtag af forgrenede aminosyre. BCAA bør indtages lige inden træning for optimal effekt. Kreatin er også en mulighed. Det vil fremme din muskelopbygning og styrkefremgang. Og så er et godt vitamin/mineral tilskud ikke noget dårligt valg. Men du kan læse mere om de forskellige kosttilskud i vores kosttilskuds guide, som kan findes via nedenstående link. Guide til kosttilskud |