Skrevet af Nikolaj Bach, BSc. Scient. Med. og personlig træner

”Light-sodavand er giftigt!”
”Light-sodavand feder!”
”Light-sodavand snyder hjernen til at tro at man får sukker, så man får diabetes!”

Påstandene omkring sødestoffer og lightprodukter er mange. Jeg tror de fleste har prøvet at være ude at spise og bestille en Cola Zero, og straks er der en ”ekspert” (han/hun har i hvert fald set en hel Youtube-video om emnet!) i selskabet, der skal belære dig om hvor farligt det er at drikke sodavand med sødemidler.

”Vi drikker mere light-sodavand end nogensinde, og folk er mere overvægtige end nogensinde før!” Og så er forklaringen helt sikkert at vi drikker flere kaloriefri sodavand, frem for at vi indtager flere kalorier og er mindre fysisk aktive? Javel, ja.
 

Korrelation er ikke kausation. Eller forårsager Nicolas Cage druknedød? ©tylervigen.com

Næste gang du prøver at nyde en kold light-cola og du får skudt sådan en kommentar i hovedet, så kan du passende henvise vedkommende til et nyt dansk studie, der viser at light-sodavand ikke blot er uskadeligt – det er faktisk et ganske sundt valg, hvis du vil holde vægten.

Det nye studie – sodavand, light-sodavand, mælk og vand

I et nyt studie har danske forskere nemlig undersøgt hvad der sker, hvis man drikker 1 liter sukkersødet sodavand, light-sodavand, mælk eller vand, hver dag i et halvt år (1). Forskerne rekrutterede således 60 overvægtige, men raske, mænd og kvinder i alderen 20-50 år. Disse blev tilfældigt fordelt i 4 grupper.

I en af grupperne skulle forsøgspersonerne drikke i 1 liter sukkersødet Coca Cola hver dag, og i den anden skulle de drikke 1 liter light Coca Cola, der altså er sødet med aspartam – der ifølge skeptikerne er det allerværste sødestof! I de to andre grupper drak man henholdsvis 1 liter letmælk eller kildevand.

Ved starten og afslutningen af forsøget indsamlede forskerne desuden information om forsøgspersonernes kostindtag og motionsvaner. Derved kunne man se hvorledes drikkene ændrede deres næringsindtag, og sikre at mængden af fysisk aktivitet ikke var forskellig mellem grupper.

For at sikre at forsøgspersonerne rent faktisk fulgte instruktionerne og drak deres daglige liter sodavand, mælk eller kildevand, skulle de desuden aflevere kartoner og flasker tilbage til de pantgriske forskere.

Og efter en 6 måneders forsøgsperiode undersøgte man blandt andet personernes kropssammensætning og kolesterol i blodet, samt insulinfølsomhed ved hjælp af en oral glukosetolerancetest (hvor man ser på insulinresponset efter indtag af sukker).

Hvad sker der med din krop, hvis du drikker 1 liter light-sodavand, hver dag i et år?

Sådanne overskifter støder man ofte på i skræmmende infographics uden kildeangivelser. Her bliver vi fortalt at light-sodavand snyder hjernen til at øge fedtlagringen, udvasker næringsstoffer og gør dig afhængig.

Det korte svar er i virkeligheden: Der sker ikke noget som helst.

Således var der faktisk ingen af grupperne der havde forværret deres insulinfølsomhed, eller taget en større mængde fedt på – inklusiv gruppen, der drak sukkersødet cola.

Til gengæld øgede almindelig sodavand kolesterol, og primært det ”dårlige” LDL-kolesterol, sammenlignet med light-sodavand, og øgede også mængden af triglycerid i blodet, sammenlignet med light-sodavand og vand.

Light-sodavand er et godt valg, hvis du vil holde vægten

Meget interessant var der faktisk en ikke-signifikant tendens til at kolesterol var lavere i gruppen der indtog light-sodavand sammenlignet med mælk eller vand, gennem en reduktion af det dårlige LDL-kolesterol.

Hvis vi skal forsøge at forklare dette resultat, kan det muligvis skyldes at light produkter kan hjælpe med at stille vores trang til noget sødt, og derigennem medvirke til at reducere det samlede kalorieindtag (2). Således så man, selvom ingen af ændringerne var store nok til at være statistisk signifikante, at alle grupper øgede deres fedtmasse lidt under forsøget – hvor ændringen i light-gruppen var bedst (0,2 kg fedtmasse og 0,5 kg fedtfri masse). Og det stemmer netop overens med at light-gruppen også havde det laveste kalorieindtag – dog baseret på selvrapportering, der kan være forholdsvis usikkert.

Bemærk igen, at der var tale om ikke-signifikante tendenser, som man skal være varsom med at konkludere for meget ud fra. Men studiet viser helt tydeligt, at man ikke taber sig dårligere af at drikke light-sodavand, end af kun at drikke vand – og hvis noget virker det mindst lige så godt også at inkludere kaloriefri sodavand i sine drikkevarer, så man indtager færre kalorier fra søde sager.

Man kan godt spise sukker og og være sund

Et andet interessant fund er at grupperne, der indtog 1 liter letmælk eller sodavand, ikke tog vægt på i større omfang end de gjorde, og at de dermed må have korrigeret (bevidst eller ubevidst), ved at spise færre kalorier andetsteds i kosten – 1 liter mælk eller cola indeholder trods alt ~440 kcal ekstra, hvilket burde svare til en ugentlig vægtøgning på næsten ½ kg.

At forsøgspersonerne kunne drikke en liter sukkersødet cola hver dag uden at forøge kropsvægten voldsomt, er et godt eksempel på at fedme handler om det samlede kalorieindtag, og at en sund kost godt kan indeholde moderate mængder sukker

Læs også: Sandheden om sukker

MEN, det er klart at light-sodavand er et bedre alternativ, hvis man gerne vil holde vægten. At drikke sukkersødet cola, fordi man tror light-cola er farligt eller fedende, er altså at skyde sig selv i foden. Tandsundhed er dog i begge tilfælde et relevant hensyn (3).

”Sola dosis facit venenum”

Eller, som du måske har hørt det på engelsk: The dose is the poison”. I de rette mængder er alt en gift.

Og det er et faktum som aspartamfjendske bloggere glemmer, eller bevidst overser, når de skriver skræmmende indlæg omkring det kunstige sødemiddel aspartam. De undlader for eksempel at nævne at det ”kemiske” (så lyder det jo farligt!) stof formaldehyd findes i meget større mængder i diverse frugt og grønt end i light-sodavand.

Og jævnfør en enormt omfattende risikovurdering (aspartam er et af de mest undersøgte tilsætningsstoffer nogensinde) fra den europæiske fødevarestyrelse EFSA, så indtager vi slet ikke aspartam i nærheden af mængder der er problematiske (4). For at nå op på så meget aspartam skal du faktisk drikke så meget light-sodavand, at du dør af vandforgiftning inden da. Skulle vi anvende light-skeptikernes forfejlede logik på dette scenarie, så er vand ikke blot giftigt, det er endda giftigere end aspartam!

Misinformation og Dunning Kruger effekten

Nogle gange er misinformation i medierne harmløst, i det omfang at den kun tjener til at gøre folk forvirrede. Men i andre tilfælde er den direkte skadelig. Som når TV2 med fuldt overlæg laver en farvet ”dokumentar”, der på et fejlagtigt grundlag får unge piger til at fravælge HPV-vaccinen, hvilket som en direkte konsekvens betyder at en snes unge piger vil dø af kræft. Eller når skræmmehistorier om aspartam fastholder folk i overvægt, ved at bilde dem ind at den nemmeste kaloriereduktion de kan lave (skifte sodavand ud med light), vil slå dem ihjel.

Derfor blev jeg glad da jeg så at flere medier endelig var deres ansvar voksent, og skrev artikler om det nye danske studie.

Altså lige indtil jeg læste kommentarfeltet. Det var nemlig fyldt med kommentarer om at Ekstra Bladet måtte være i lommen på industrien, at aspartam var dødsensfarligt, og at forskerne var korrupte og betalt af Big Aspartame. Kommentarer, der tydeligt bar præg af at afsenderne hverken havde læst studiet, eller EB's artikel derom. De reagerede blot på rasende autopilot.

Hvis du ligesom jeg kan blive lidt nedslået over at se sådanne reaktioner, og tænker at menneskeracen kun kan være på vej mod sin egen udryddelse, så husk på at kommentarfeltet på Facebook ikke nødvendigvis er repræsentativt for almindelige mennesker. Det skyldes et fænomen, man kalder ”Dunning Kruger effekten” (5).

Denne beskriver at jo mindre viden man har inden for et område, jo mere kompetent vurderer man at man er – og jo mere ivrig er man for at udtale sig. Eller sagt mindre pædagogisk: Man er så dum, at man ikke ved man er dum. Således kaldes peaket på kurven i forholdet mellem manglende viden og enorm tro på egne kompetencer for ”Mount Stupid”.

De mennesker der ivrigst, og mest skråsikkert og unuanceret byder ind med deres holdning (frem for viden) til et emne, er altså oftest dem der ved mindst om dette emne.

Det er ikke kun et godt argument for ikke at miste modet, når man læser kommentarer på Nationen!, men også for hvorfor man skal være yderst påpasselig med at tilegne sig sin viden fra kommentarfeltet på Facebook, også selvom debattørerne synes at være meget enige om én kollektiv sandhed – i dette tilfælde at light-sodavand var skadeligt, og at de danske forskere var korrupte.

Om korrupte forskere og dårlige argumenter

Måske tænkte du det samme, da du stødte på min artikel. At forskerne i studiet måtte være korrupte svindlere, eller at jeg måske har fået en stor fed sæk penge (I wish!) for at skrive løgne om light-cola.

I så fald synes jeg i al venlighed, at du skal overveje hvorfor din første indskydelse er at videnskabsfolkene må have brugt mange år af deres liv på at uddanne sig, for så blot at blive kriminelle, når de præsenterer viden som strider imod din egen opfattelse. Hvordan kan det være din mest logiske forklaring?

Er det måske fordi det er en ubehagelig følelse, at indse man har taget fejl? Det forstår jeg godt. Jeg har selv taget fejl omkring en masse ting, og det kan være en noget tom fornemmelse – særligt hvis det er omkring et emne man er følelsesmæssigt investeret i.

Men hvorfor egentlig? Når vi finder ud af at vi har taget fejl, er det netop at vi bliver klogere, og at kunne forkaste det vi troede var rigtigt er et fuldstændig fundamentalt princip inden for videnskaben, og at tilegne sig ny viden i det hele taget. Videnskaben handler ikke om at få ret, den handler om at finde frem til sandheden.

Spørg med andre ord dig selv: Er jeg klar til at ændre opfattelse, hvis jeg præsenteres for tilstrækkeligt med god evidens for det modsatte?

Hvis ikke er du ikke klar til at indgå i en debat.

Kilder:

(1) Engel S1, Tholstrup T2, Bruun JM2,3,4, Astrup A2, Richelsen B3, Raben A2. Effect of high milk and sugar-sweetened and non-caloric soft drink intake on insulin sensitivity after 6 months in overweight and obese adults: a randomized controlled trial. Eur J Clin Nutr. 2017 Nov 15. doi: 10.1038/s41430-017-0006-9.

(2) Peters JC, Beck J. Low Calorie Sweetener (LCS) use and energy balance. Physiol Behav. 2016 Oct 1;164(Pt B):524-8. doi: 10.1016/j.physbeh.2016.03.024.

(3) Examine.com. Is diet soda bad for you? 2017.

(4) EFSA. EFSA completes full risk assessment on aspartame and concludes it is safe at current levels of exposure. 2013.

(5) Kruger J1, Dunning D. Unskilled and unaware of it: how difficulties in recognizing one's own

Artikler og indlæg udformes af skribenter, som fungerer uafhængigt fra Bodylab.dk. Dette betyder, at de holdninger der udtrykkes ikke skal ses som et udtryk for virksomhedens eller medarbejdernes holdninger. Alle artikler og indlæg på Bodylab.dk er derfor udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.