Hej Bodylab,
Jeg er en dreng på 19 år. Jeg har styrketrænet i nogle år nu, men er først begyndt at tage det rigtigt seriøst efter sommeren. Jeg træner ca. 3-4 gange i ugen. Jeg drikker proteindrik efter hver træning gerne senest 30 min. efter. Jeg har et stort stofskifte. Jeg synes ikke rigtigt at der sker noget mht muskelopbygningen. Skal jeg spise anderledes eller lave nogen anderledes øvelser, for at opbygge støre muskler?
Svar:Det er med meget stor sandsynlighed ikke din styrketræning som er problemet. Hvis du holder dig til de store tunge basisøvelser, som squat, bænkpres, dødløft, military presses, rows etc., så er du dækket godt ind på den front.
Jeg er 99,9 % sikker på at dit problem skyldes at du spiser for lidt. Det er rigtigt godt, at du får noget protein indenbords efter træning, men det er bare ikke helt nok. Hvis man skal vokse i muskelmasse, så skal man helst ligge i kalorieoverskud. Det at opbygge muskelmasse, er en meget energikrævende proces, og er der ikke et overskud af kalorier, så gider kroppen ikke investere i det. Så du er nødt til at spise mere. Et kalorieoverskud på omkring 500 kalorier om dagen vil være optimalt. Hvis du ikke orker at tælle kalorier, så må du øge dit madindtag gradvist, indtil du registrerer en vægtøgning. Har du svært ved at spise nok, så er der 2 gyldne regler du kan følge.
1. Det er lettere at drikke sig til kalorier. Det er derfor en fordel at indtage en masse proteinpulver eller weight gainer shakes, smoothies, mælk osv.
2. Indtag mange kalorietætte fødevarer. Ting som nødder, tørret frugt, avocado osv. er meget energitætte fødevarer, og man kan indtage en del kalorier før man når sin mæthedsgrad. Det er derfor en fordel at indtage den del af den slags fødevarer |