Hej Bodylab,
Jeg har længe gået og spekuleret over, om nikotin påvirker styrketræningen og opbygning af muskler? Hvilken indflydelse har nikotin på ens muskelopbygning? Svar:Som udgangspunkt er rygning noget skidt uanset hvad. Rygning er uden tvivl den største faktor i udviklingen af livsstilsbestemte sygdomme. Set i forhold til styrketræning, så har rygning også en række negative effekter. Når det er sagt, så den negative effekt på vægttræning langt mindre end for konditionstræning.
Konditionstræning er det man kalder aerob træning, og når man ryger, så indtager man store mængder kulilte. Kulilte binder sig 200 gange bedre til hæmoglobin end ilt gør, så det er logisk det vil have en negativ effekt på konditionen, når ilten skal konkurrere med kulilten om pladsen på hæmoglobin molekylet. Samtidig tyder meget på at de tilpasninger som sker i hjertet i forbindelse med træning, hæmmes af rygning.
I forbindelse med vægt og styrketræning kan der muligvis være nogle problemer med forlænget restitution, men overordnet set har rygning ikke den store negative effekt på selve præstationsevnen og de tilpasninger som stimuleres.
Lad det dog ikke være en grund til ikke at stoppe med rygning. Rygning er noget skidt, uanset hvordan man vender og drejer det. |