Folk fortalte tit, at jeg havde sådan et kønt ansigt, men det gjorde mig ulykkelig at få smidt dén i hovedet. For hvad betød dét, når jeg havde den krop, jeg nu engang havde?

Jeg var kæmpe fortaler for 'fat-acceptance' dengang. Det ændrede bare ikke det faktum, at jeg følte mig fanget i min egen krop

At nå til sit livs vendepunkt

Mathildes overvægt havde gjort hende bitter. Bitter på andre mennesker, der fik den opmærksomhed, som end ikke hendes kønne ansigt kunne tiltrække.

”Da jeg kom på efterskole skete der et vendepunkt i mit liv. Jeg havde fået nok af at være så skidehamrende bitter på tynde mennesker og deres privilegier. Jeg havde fået nok af at brokke mig til mine veninder med “årh, hvorfor får jeg ikke en kæreste? Nå ja, det er jo fordi jeg ikke er tynd som en pind, men ligner en, der er blevet slået med en skovl i ansigtet”. Jeg var bitter over, at der var tynde, slanke piger med knap-så-heldige ansigter, der fik opmærksomhed og havde kærester, når jeg nu havde et kønt ansigt med en knap-så-heldig krop og bare blev friendzoned uanset hvad.”

Mathilde fik nok af sin egen bitterhed og overvægt.

”Jeg havde sgu fået nok. Jeg gad ikke længere være ”en af gutterne” eller ”hende den fede”. Det var især efter en teaterturné, at jeg fik øjnene op. Jeg havde en af hovedrollerne i vores forestilling, og der blev selvfølgelig taget en masse billeder, som jeg ikke kunne snige mig udenom. De billeder var dråben for mig. Jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg var stor, men jeg vidste ikke, at jeg var så stor, og sådan kunne og ville jeg ikke fortsætte mit liv - og da slet ikke når jeg skulle på gymnasiet.”

Men hvad fik så Mathilde til at smide bitterheden i skraldespanden? Det gjorde et enkelt stykke kage.

I 2012 sad jeg til min kusines fødselsdag og fik et stykke kage, hvor jeg kigger ud på min familie og siger: “Dét her stykke kage bliver det sidste stykke i rigtig lang tid. Nu gider jeg ikke mere.

Dette ene stykke kage blev vendepunktet i Mathildes liv.

”Jeg lavede en komplet livsstilændring efter dét stykke kage. Jeg har aldrig set mig tilbage siden dengang, og jeg har aldrig opgivet drømmen.”

Det var dog ikke kun kage, der blev lagt på hylden, da vægttabsrejsen begyndte. Gamle vaner blev smidt ud, og nye blev budt velkommen.

”Jeg droppede alt usundt. Kage, slik, chips, fuldfed sovs, pasta, brød, sukker mv. Jeg spiste kun én lille portion, og sørgede altid for at få rigeligt kød og grønt. Jeg begyndte at røre mig rigtig meget, og gik altid rundt eller bevægede mig. Førhen var jeg meget inaktiv og elskede at rode med makeup, tegne på computeren og male i virkeligheden. Nu var inaktivitet ikke længere en mulighed, og har sjældent været det siden hen.”

At være så målrettet og afklaret med et vægttab, indebærer for de fleste mennesker en stor portion motivation, ligeså vel som det gjorde for Mathilde.

”Jeg spurgte mig selv, hvor jeg ville være om et år, hvis ikke jeg gav op. Hvis ”bare” jeg smed 1 kg om ugen, ville det være 52 kg på et år, og dét satte skub i tingene. Det handlede bare om ikke at give op, og acceptere at det ville tage sin tid. Hvis ikke jeg begyndte nu, hvornår ville jeg så nå min drømmekrop? Så jeg gik i gang. Fra den ene dag til den anden ændrede jeg min livsstil.”

Motivationen for Mathildes vedkommende er altså primært kommet indefra.

”Jeg har altid fundet motivationen indeni mig selv. Jeg har ikke haft forbilleder på min baggrundsskærm eller billeder hængende på væggen derhjemme. Selvfølgelig har jeg kigget på vægttabstransformationer og fået mere blod på tanden, men ellers har motivationen været selvskabt. Egentlig har jeg været meget drevet af citatet: "Jeg træner for at se godt ud nøgen”. Dét synes jeg er en god motivation.” 

Senere i forløbet har jeg dog brugt Pinterest, hvor jeg skulle holde vægten stabil. Dér har jeg pin’et opskrifter på aftensmad, morgenmad, frokost, sunde snacks og desserter. Jeg kommer fra en kulinarisk familie, som er stiftere af nogle forskellige restauranter, så jeg har altid haft en indre kok i mig.”

Alligevel har hun dog hentet hjælp fra sine omgivelser for at vedligeholde sin motivation.

”Min mor har også været en kæmpe motivation. Hun har kæmpet en brag kamp for at hjælpe mig, og hold kæft, hvor må det have været frustrerende og stressende at have et barn, der levede på den måde som jeg gjorde. Min bedste veninde har også altid været sindssygt ærlig, og hun sagde tit til mig, at jeg bare ville være så smuk, hvis jeg tabte mig. Dengang havde jeg lyst til at flå hovedet af hende, men den dag i dag kan jeg kun være hende evigt taknemmelig. Min dejlige kæreste, Frederik Lundberg, som er uddannet personlig træner, har også hjulpet mig ekstremt meget med min træning. Han er manden bag min nuværende træningstaktikker, og jeg er så taknemmelig for at have så dygtig en kæreste.”

Selvom Mathilde har haft stor motivation og målrettethed i kampen mod kiloene, har hun også måtte kæmpe sine kampe.

”Som alle ved, tager det mere end et par uger at tabe 63 kg, så jeg har da haft mine dage, hvor jeg har grædt og haft lyst til at opgive - dét var bare ikke en mulighed denne gang. Jeg vidste nemlig, at hvis jeg blev ved med at give op, når det blev for hårdt, ville jeg aldrig komme i mål. Jeg har dog i det store hele, ikke haft de største udfordringer, fordi jeg har været så målrettet. Hvis der er noget jeg gerne vil, så skal der helst ikke gå alt for lang tid før jeg får eller når det.”

Egentlig har jeg været meget drevet af citatet: Jeg træner for at se godt ud nøgen. Dét synes jeg er en god motivation.

Når størrelsen betyder noget

Man siger at størrelsen ikke betyder noget, men for Mathilde betød den en masse begrænsninger.

”Min vægt begrænsede hele mit liv. Jeg kunne ikke holde til noget, der krævede fysisk aktivitet. Jeg hadede, når jeg blev sat i en situation, hvor jeg kunne blive forpustet - fx. at gå en tur, at skulle på tur på klassen eller idrætsaktiviteter, som jeg derfor pjækkede fra.”

Mathildes overvægt betød dog ikke kun begrænsning af fysisk udfoldelse. Det havde også betydning for selvfølelsen og fællesskabet.

”Jeg kunne heller ikke gå i det tøj jeg gerne ville, og jeg havde egentlig intet valg. Det gjorde mig så ked af det, fordi jeg faktisk gik ret meget op i mode dengang. Jeg blev heller ikke inviteret med til alting ligesom mine veninder pga. min størrelse. Folk dømte mig før de overhovedet havde snakket med mig.”

Og ikke mindst en betydning for kærligheden, og lysten til at opleve den.

”Jeg fik ingen opmærksomhed fra det modsatte køn, ellers friendszonede de mig bare. Det var hårdt, når man egentlig bare gerne ville have en kæreste som sine jævnaldrende.”

Mathilde husker bestemt et tidspunkt i sit liv, hvor hendes vægt spændte ben for kærligheden.

”Jeg husker et tidspunkt i mit liv, hvor det for alvor gik op for mig, at min vægt på 125 kg. virkelig var et problem. Jeg havde skrevet med en fyr, som jeg skulle starte på efterskole med. Vi havde skrevet rigtig meget sammen, og var nærmest allerede “kærester”. Jeg var sindssygt nervøs for at møde ham pga. min størrelse. Jeg havde ingen billeder af mig selv på Facebook, der indikerede min vægt. Mit ansigt har altid været relativt slankt, så jeg kunne nemt tage et godt billede, hvor man ikke fornemmede min vægt. Jeg tænkte dog, at det hele nok skulle gå i sidste ende.

Alle de nye elever stod i aulaen og jeg kiggede rundt for at få øje på ham, og da jeg så endelig så ham, kiggede han tilbage på mig og fortrak ikke en mine. Jeg fik elevatorblikket, hvorefter han drejede hovedet væk. Vi snakkede ikke sammen én eneste gang i løbet af efterskoleåret.”

Mathilde husker situationen som i går, og har givet hende ar på sjælen.

”Dét var et af de hårdeste øjeblikke i mit liv, og der gik det for alvor op for mig, at min størrelse var problemet.”

”I bund og grund forsøgte jeg egentlig bare at flygte fra min egen tilstand og min størrelse ved ikke at face alle de problemer, der medfølger ved overvægt.” 

I bund og grund forsøgte jeg egentlig bare at flygte fra min egen tilstand og min størrelse ved ikke at face alle de problemer, der medfølger ved overvægt

Når ønsket om vægttab bliver til ønsket om vægtøgning

Mathilde startede sin vægttabsrejse, var det ikke ligefrem passionen for træning, der var drivkraften. Hun havde vænnet sig til at hade fysisk udfoldelse, når vægten begrænsede hende.

”Engang hadede jeg at træne. Det var forfærdeligt at være i et fitnesscenter, for ikke også at nævne typerne. Jeg opfattede dem som værende selvoptaget, og jeg følte at jeg blev set ned på, som er en overbevisning, der alligevel aldrig har holdt stik. Jeg altså aldrig elsket at træne, men altid elsket følelsen efter træningen.”

Kærlighed siges at gå hånd i hånd. Mathildes kærlighed for træning blomstrede i takt med kærligheden for et andet menneske.

”Det var først da jeg blev kæreste med en træningselsker, at jeg for alvor opdagede min fitnesspassion. Nu elsker jeg at træne, hvilket stadig overrasker mig, når jeg før har hadet fitnessverdenen så meget.”
 
Mathildes forkærlighed for træning har været så intens, at målene har ændret sig undervejs.

”I starten trænede jeg, fordi jeg var ked af at være så slasket, og fordi jeg ønskede et hurtigere vægttab. I dag træner jeg for at være stærk, med et mål om at få mere muskel- og fedtmasse på min krop. Jeg har været nede på 57 kg og været modeltynd med pindearme, sylespidse kraveben og et udsultet ansigt, men det gik op for mig, at det hverken var flot til mig eller matchede min kropstype. Jeg var slasket, uden røv og med grimme lår.”

Træningen er altså i dag noget, som Mathilde gør krav på for sit velværes skyld, selvom den var af en helt anden karakter, da hun startede kampen mod kiloene.

”Da jeg startede min rejse, bestemte jeg mig for, at mit vægttab skulle være uafhængig af træning. Jeg nåede også superlangt med kosten alene, men jeg ville aldrig have opnået mine nuværende resultater, hvis ikke jeg havde trænet så meget, som jeg har gjort.”

Jeg har været nede på 57 kg og været modeltynd med pindearme, sylespidse kraveben og et udsultet ansigt, men det gik op for mig, at det hverken var flot til mig eller matchede min kropstype

Når livet giver dig en ny chance

Mathildes kamp mod kiloene har ikke været helt forgæves. Selvom hun har skulle bestige bjerge og klipper, har hun alligevel formået at nå til tops.

”Jeg har fået et nyt liv. Jeg har fået en ny chance i livet på så mange måder. Alle mine fysiske problemer er stort set væk, selvom jeg er blevet permanent skadet i knæ og ben efter så meget overvægt. Jeg elsker det liv, jeg lever lige nu. Jeg træner relativt meget. Jeg spiser stort set lige hvad jeg har lyst til. Jeg kan gå med det tøj, som jeg godt kan lide. Jeg har en dejlig kæreste, der elsker mig for den jeg er.”

Rosenrødt, lyder det måske. På overfladen ser det pænt ud, men kampen for at nå til tops, har også givet Mathilde nogle skrammer undervejs.

”Jeg har haft meget slid på psyken, som også medførte spiseforstyrrelser. Jeg har været bange for mad, hvor det handlede om at blive så tynd som muligt. Jeg var styret af min kost og træning. Jeg var sindssygt ustabil hele tiden og det gik udover alle omkring mig. Jeg mistede veninder, blev uvenner med min familie og var i det hele taget et rigtig trælst menneske i den periode.”

Heldigvis er skrammerne fra bjergbestigningen helet, og Mathilde nyder nu udsigten fra toppen.

”I dag er jeg kommet helt ud af spiseforstyrrelsen, og har hverken kastet op eller sultet mig selv i 1,5 år. Det er så dejligt, at jeg nu lever et totalt balanceret liv med sunde vaner, god mad og hårde træningspas. Selvom mit vægttab og min spiseforstyrrelse er to forskellige historier, vil jeg rigtig gerne være åben omkring spiseforstyrrelsen, da det er et ekstremt tabubelagt emne, som netop ikke skal være tabubelagt.”

Mathilde har nu fået fyldt sin backpackertaske med så meget viden og erfaring, at hun i fremtiden ønsker at hjælpe andre menneske med at bestige de samme bjerge.

”Jeg vil rigtig gerne dele min historie og min erfaringer med andre med samme problematikker, og få mulighed for at hjælpe kvinder til en sundere livsstil - uden at det skal være kedeligt. Jeg ser gerne mig selv komme ud og holde foredrag - på skoler, gymnasier, efterskoler - omkring vægttab og dét at være en ung kvinde, der både har levet som svært overvægtig, til at være en spiseforstyrret, lille pind og alt in-between.”

Derfor vil hun allerede gerne nu give jer en lille peptalk og kærlig reminder:

- Giv aldrig op. Se kun fremad. Kig dig aldrig tilbage.
- Sæt små delmål. En dag ad gangen.
- Accepter tiden og respekter din krop.
- Kom op af sofaen, gå ture, fyr op for anlægget og dans rundt i stuen, tag i svømmehallen.
- Spis mindre, spis sundt og spis varieret.
- Drop restriktionerne. Drop cheat-days. Alting med måde!
- Spis en lille håndfuld slik fredag aften, få lidt ekstra lækker aftensmad, nap et glas vin.
- Drop for gudsskyld overspiseriet.
- Aller vigtigst: DROP KUREN!
- Få eventuelt hjælp fra en personlig træner med speciale i vægttab.
- Et varigt vægttab er ikke et resultat af en kur, men en total livsstilændring.

Jeg har fået et nyt liv. Jeg har fået en ny chance i livet på så mange måder

Funfacts

Yndlingsøvelse: Dødløft.
Hadeøvelse: Squats og pull-ups.
Yndlings spise (sundt): Skyr.
Største last (usundt): Alt der knaser. Jeg elsker chips-og-dip.
Cardio eller styrke: Styrketræning.
Andet sjovt: Første gang jeg prøvede pre-workout troede jeg, at jeg havde fået en dødelig, allergisk reaktion, fordi mine ører og mit ansigt begyndte at klø, så jeg begyndte at græde.

Træningsprogram

Jeg trænede slet ikke i et fitnesscenter, da jeg tabte de første 30 kg. Dem smed jeg udelukkende ved generelt at være mere aktiv, såsom:
- gåture
- tage omvejen i stedet for smutvejen
- dans derhjemme
- hjemmetræningsøvelser

Da jeg så startede i fitnesscenter, så mit program sådan her ud:
- 30-45 min. løbebånd m. 15% stigning og 5,5km/t
- Benpres: 3x10
- Pull-down: 3x10 
- Cable row: 3x10 
- DB skulderpres: 3x10
- Oblique crunches: 3x20 (på hver side) 
- Forskellige maveøvelser
- 20 min. løbebånd m. 10% stigning 6km/t

Dengang anede jeg intet om sæt, reps, pause og vigtigheden af dette, så det var bare det samme jeg trænede hver gang, alt efter hvad jeg havde lyst til. I dag skifter jeg program hver måned, men lige nu ser det således ud:

Upperbody med fokus på at blive stærk i min pull-up 
A1 Close-grip pull-ups (eller reverse pull-up pause i mid-bottom, 5 sek.): 5x5 
A2 Overhead BB pres: 5x8 
B1 Bent over BB row: 3x8 
B2 Row to neck: 3x8
C1 Incline DB brystpres: 3x8
C2 Incline DB flies: 3x8 
D1 Incline bicep curls: 3x8
D2 Single arm DB scott curl: 3x8 

Lowerbody med fokus på bagkæde og glutes
A1 Ben pres: 4x10
A2 Smith-rack ben pres/squat: 4x20-25
B1 Rumænsk dødløft: 4x10
B2 Goodmornings: 4x20-25
C One-legged prone leg curl: 4x8-10
D Back extensions med isometrisk pause i top 5 sek.: 4x8-10

Kost

Dengang jeg startede mit vægttab:

Morgenmad: 200g skyr, 2 spsk musli, 1 æble
Mellemmåltid: 1 kop sort kaffe/cola zero/blå monster energidrik
Frokost: Salat med grøntsager og kyllingestrimler eller tun
Mellemmåltid: 1 æble og 1 riskiks
Aftensmad: 1 lille portion almindelig aftensmad. Jeg spiste altid ligeså meget salat og grønt, som jeg ville, så længe det ikke var badet i fuldfeddressing, mayonnaise, osv. Når jeg siger en lille portion, mener jeg en frokosttallerken ca. på størrelse med en semi-stor, udspredt håndflade. 
Aftenssnack: Evt. 200g skyr
 
Nuværende kost:

Morgen: 2-3 æg, 200 gram skyr med 1/2 banan, lidt granola og zero topping - ELLER proteinpandekager -
+ en balje kaffe 
Formiddag: En proteinbar 
Frokost: Måltidssalater (dem man kan købe) 
Eftermiddag: 2 knækbrød; èn med ost og én med avo 
Aften: 150g kød, 300g hjemmelavet fritter, 200g broccoli, alt for meget sovs
Natsnack: For det meste skyr og ét æble