Spørg eksperterne / Personlig træner spild af penge? |
Hej Bodylab, Overvejer at anskaffe mig en personlig træner, men er det reelt ikke spild af penge? Jeg tænker, med al den information der findes på nettet nu om dage, og med alle de instruktionsvideoer og lignende, så burde man vel kunne træne sig selv ligeså godt? Jeg vil bare godt være større og stærkere, men det går ikke voldsomt godt. Derfor tænkte jeg på at hyre en personlig træner. Ville bare godt høre hvad i siger? Er det en god ide? Eller spild af penge? Svar:Du har da helt ret i at informationsniveauet på nettet er overvældende nu om dage. Og man kan da også komme rigtigt langt ved at læse og se videoer. Men den massive informationsmængde kræver også at man er i stand til at sortere. At skille skidt fra kanel. Og det er bestemt ikke alle som er i stand til dette. Derudover er der ingen tvivl om, at man lettest lærer teknikken i de forskellige øvelser, hvis man har en kompetent træner ved ens side.Og så har en personlig træner den fordel, at han/hun kan designe et træningsprogram, som er 100 procent individualiseret, med udgangspunkt i den information du disker op med. De programmer du finder på nettet er rettet imod flertallet, og passer måske slet ikke til dine individuelle behov. Så står man i en situation, hvor man ikke selv kan finde ud af at sammensætte et træningsprogram og en kostplan, som giver en den fremgang man ønsker, så er en personlig træner helt sikkert pengene værd. Så i sidste ende er det kun dig selv som kan besvare spørgsmålet. Der er jo mange som får super gode resultater ved at hyre en personlig træner. Og er det et behov du har, så vil det med garanti også vise sig at være pengene værd. Specielt hvis din fremgang står helt stille lige nu. Ellers kan du jo tjekke vores nye guides ud, hvor man kan finde forskellige programmer og kostplaner, som passer til forskellige behov. Du kan finde dem via nedenstående link. /shop/kom-godt-i-343s1.html |