Søg
Indkøbskurv Kurv
Hej Bodylab,
 
Jeg er en mand på 26 år, og jeg spiser og spiser, men jeg tager slet ikke på. I det års tid jeg har trænet med vægte, har jeg kun taget 1 kg på, og så er det klart, at man ikke kan se meget på muskelmassen. Jeg tror det skyldes at jeg har et meget højt stofskifte. Kunne weightgain pulver måske være en løsning? Eller er der andet jeg kan gøre? Jeg kører pt. Programmet ”Back to Basics”. Er det godt nok til at blive større?

 

Svar:

Det klassiske spørgsmål. At spise meget er en subjektiv vurdering. Objektivt set spiser du for lidt. Så simpelt er det. Eller om ikke andet det forkerte. Jeg tvivler meget stærkt på at du har et problem med dit stofskifte. Når folk beskriver et problem som dit, uanset om det er fordi de ikke kan tage på, eller fordi de alt for let tager på, så skyldes det meget sjældent et for højt eller et for lavt stofskifte. Klart, det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at du rent faktisk HAR et for højt stofskifte. Men det kan meget let afklares via en blodprøve hos lægen. Men som sagt, så tror jeg nærmere problemet er, at du enten spiser for let, eller spiser ting med meget lav kaloriedensitet.
 
Det er meget svært at blive stor, hvis man lever af tun og salat. Du skal spise ting som har en høj kaloriedensitet. Ting som sødmælk, nødder, avocado, peanutbutter osv. Og så skal du vende dig til at spise mere. Prøv med flere måltider. Det kan godt være du ikke kan presse 2 store tallerkener mad ned til aftensmad, men så må du kompensere ved at spise flere måltider. Spiser du 4 måltider om dagen nu? Så prøv med 6. Eller med 8. Der er ingen som siger, at det skal være store måltider. En proteinbar og en sandwich med peanutbutter og banan kan også gøre det. Der skal bare flere kalorier ned. Så skal vægtøgningen nok komme.
 
Og dit program er helt fint. ”Back to Basics” er baseret på store tunge basisøvelser, og hvis du træner hårdt på dem, og forsøger at blive stærkere, og få smidt flere kg på stangen, så skal muskelmassen nok komme, når du får øget kalorieindtaget.
 
Og ja, weightgainpulver kan sagtens være en hjælp. Husk, at det er lettere at drikke sig til kalorier, end det er at spise sig til dem. Så du kan sagtens supplere med 1-2 weightgain shakes om dagen. Det er ikke nogen dårlig ide. Husk dog stadigvæk at holde øje med vægten. 1 kg om året er stærkt utilfredsstillende, men 1 kg om ugen ville heller ikke være at foretrække. Så bliver fedtakkumuleringen bare for stor. Skyd efter ½ kg i ugen. Så skal muskelmassen nok komme. Også uden den vilde fedtakkumulering.
 
  • - 40 % nedsat
    Bodylab Bodymin (240 stk)
    143 anmeldelser
    • Vores populære multivitamin
    • Med B6, magnesium, zink og chrom
    • Bidrager til at mindske træthed og udmattelse
    95,00DKK159,00
    95,00DKK159,00

Problemer med stofskiftet?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler