Spørg eksperterne / Start position i rackpulls? |
Hej Bodylab, Hvor højt oppe bør man starte i rackpulls? Altså hvornår bliver stangen placeret så højt at det er uhensigtsmæssigt? For der er vanvittigt stor forskel på hvad jeg kan løfte fra lige under knæet, sammenlignet med lige over knæet. Og den ekstra belastning må jo være positiv? Eller hvordan? Svar:Du har helt ret i, at man kan trække enormt tunge vægte, hvis man hæver stangen fra lige under knæet, til lige over knæet. Og det skyldes ene og alene, at man trækker fra en biomekanisk favorabel position i forhold til det at løfte tungt. Man kan starte trækket med en noget mere oprejst overkrop, og man kan stemme mere i med benene. Det giver et helt andet løft. Når du løfter fra lige under knæet, så er ryggen i en mere fordelagtig trækposition. Og det er vitalt. For de fleste anvender rackpulls som en rygøvelse, og ikke som et egoløft.Som du kan hører, så giver det ikke meget mening at starte løfte så højt, med mindre det bare er for at muntre sig med hvor tungt man kan løfte. Træningen af ryggen er markant mindre, og den forøgede belastning bliver kun gjort muligt pga. en biomekanisk favorabel position. Så man kan ikke rigtigt høste de store fordele ved at køre rackpulls fra lige over knæet. Det er dog okay, at køre modificerede power shrugs fra lige over knæet. Ved at starte fra lige over knæet får man noget moment på stangen, og kan dermed lave power shrugs (kunne også kaldes ”cheat shrugs”) med meget tunge vægte. Jeg anbefaler normalt, at man kører rackpulls fra et sted mellem midt-skinneben, til omkring 10 cm under knæet. Her kan man løfte tungt, og det vil primært være bagkæden og rygmuskulaturen, som gør arbejdet. Og så høster man det man ønsker af øvelsen. Mere masse og styrke i bagkæden og ryggen. Man kan læse mere om andre varianter af dødløft i nedenstående artikel. /shop/hvilken-doedloeft-variant-1790c1.html |