Hej Bodylab, Jeg har kun mulighed for at styrketræne 3 dage om ugen.
Jeg vil gerne træne hele kroppen mest effektivt. Jeg har prøvet at styrketræne hele kroppen mandag, onsdag og fredag. Men jeg er alt for udmattet og får ikke altid trænet det sidste så godt som jeg ville have gjort.
Så hvad ville være en god og effektiv måde at træne hele min krop på om mandag, onsdag og fredag?
Og hvordan skal jeg styrketræne? Langsomt med store vægte, hvor jeg tager 6 gange eller hurtigere med lidt mindre hvor jeg tager 10 gange? Jeg vil gerne have større muskler. Da jeg synes jeg er blevet stærkere men mine muskler er ikke blevet større. Svar:Hvis du kun har tid til at styrketræne 3 gange om ugen, så synes jeg du skal fortsætte med fullbody træningsprogrammet. Det er også en mulighed, at du kører 2 split mandag og onsdag, og så et fullbody pas fredag, men der er absolut intet i vejen for at fortsætte med din fullbody træning.
Nu skriver du ikke noget detaljeret omkring dit træningsprogram, men jeg gætter på at du har alt for mange øvelser med i dit program. Du behøver reelt ikke voldsomt mange øvelser for at få en effektiv og komplet træning. Hvis du er træt i slutningen af dit træningspas, så kunne det være du skulle prøve at skære ned til et “back-to-basics” træningsprogram, hvor du kun fokusere på en række gode solide basisøvelser. Så kan du altid senere hen smide flere øvelser på, i takt med at din work capacity stiger.
Det kunne være noget ala nedenstående: - Squat 4 sæt x 6-8 reps
- Rumænsk dødløft 4 sæt x 6-8 reps
- Bænkpres 4 sæt x 6-8 reps
- Military presses 4 sæt x 6-8 reps
- Bent over barbell rows 4 sæt x 6-8 reps
- Pullups 4 sæt x 6-8 reps
- Barbell curls 4 sæt x 6-8 reps
- Dips 4 sæt x 6-8 reps
Der er absolut ingen grund til at lave mere. Om man tager 6, 8 eller 10 reps er for så vidt lige meget. Det som er vigtigt, er at du forsøger at blive stærkere indenfor den rep range du har valgt. Og lad være med at køre med for korte pauser. Vægttræning er ikke en kardio disciplin. Hold omkring 3 minutters pauser mellem øvelserne. |