Hej Bodylab,
Jeg begyndte fra en uge siden efter lidt dødløft og squat at få ondt i højre side af lænden. Siden da har jeg gået og nærmest haltet lidt og været lidt stiv i kroppen. Igår endte jeg så med at være træt af at se mine venner styrketræne ryg uden jeg kunne være med, og varmede derfor rigtig godt op og tog dødløft.
Det gjorde lidt ondt i starten, men gik efterhånden helt væk, og i går aftes var det som om det hele var væk! Men nu da jeg vågnede i morges havde jeg ondt i lænden igen… Ved I hvad der kan være sket? Svar:Indledningsvist vil jeg godt slå fast, at det ikke er hensigtsmæssigt at tage imod råd omkring skader på nettet. Der er det altså bedst at få en læge eller en ekspert i idrætsskader til at se på det. Jeg vil alligevel godt give et bud på hvad problemet kan være.
Det virker ikke som om det er en akut skade, når smerten og stivheden forsvinder ved opvarmning, og du efterfølgende kan træne uden problemer.
Det virker som om du måske overbelaster din lænd/hofte skævt på en eller anden måde, med stivhed og irritation til følge.
Prøv at få kigget din teknik igennem i både squat og dødløft, så du er sikker på at du ikke laver noget forkert. Det er muligt at det er positivt, at der på nuværende tidspunkt ikke er tale om en decideret skade, men mere en eller anden form for overbelastning, men den slags kan med tiden manifestere sig som en egentlig akut skade, hvis du ikke tager hånd om det nu.
Det er dumt at ignorere symptomer fra bevægeapparatet, som på sigt kan blive værre hvis man ikke reagere på det. Så få tjekket op på din teknik, og hvis korrektioner her ikke giver det ønskede resultat, så kan det være du skal holde dig fra squat og dødløft, indtil dit styrkemæssige fundament er bedre. En periode med lette vægte i squat og dødløft, med fokus på teknik, kan også være løsningen.
Læs også: Opvarmning - hvordan og hvorfor? |