Hej Bodylab, Jeg står i den situation, at jeg ved siden af min styrketræning, dyrker kampsport, to gange ugentligt, i tre timer ad gangen. Træningen er forholdsvis intens. Mit spørgsmål heraf, er så hvordan og hvornår jeg bør lægge min styrketræning så musklerne får nok tid til at restituere. Da jeg træner hjemme, er det meget fleksibelt, det kunne sågar lade sig gøre, at styrketræne om aftenen, efter kampsport, selvom min ydeevne nok ville være begrænset. Jeg har ugentligt tre styrketræningspas. Jeg ved ikke, om det er relevant, men målet med styrketræningen, er at opbygge muskelmasse. Svar:Hvis jeg var dig, så ville jeg ligge vægttræningen på dage hvor du ikke træner kampsport. Så er du sikker på at du er frisk nok til at få det maksimale ud af begge typer træning. Som du selv siger, så vil det gå negativt ud over din vægttræning, hvis du skulle lave den om aftenen, når du kommer hjem fra kampsport. Du behøver ikke bekymre dig om hvorvidt det går udover restitutionen at du i så fald kommer til at træne mange dage i rap. Kroppen skal nok tilpasse sig alligevel.
Der er mange atleter verden over, som sågar træner adskillige gange om dagen. Så hele ideen er at ligge din træning på tidspunkter hvor du mener du kan yde det mest optimale. Så skal nok kroppen nok tilpasse sig efterfølgende, hvis bare du får næring nok.
Se vores guide til styrketræning her. |