Hej Bodylab,
Angående syretræning? Er det sundt for musklerne?
F.eks. Hvis man tager 18 kg, og træner biceps og tager de 10 gange man kan, og så derefter forsætter ned gennem vægtene med de gentagelser, man nu kan, indtil man når 2 kg.
Vil det overhovedet have nogen gavnlig effekt på muskelopbygningen? SvarDet du snakker om, er det man populært kalder drop-sæt. Det er en teknik som kan være ganske effektiv, hvis man gør det korrekt.
For det første, så bør man ikke gøre det i alle øvelser. Metoden egner sig bedst til mindre øvelser, såsom curls, laterals, extensions osv. Derudover er der absolut ingen grund til at lave for mange drops. Jo flere du laver, jo lettere bliver vægten, og jo mindre vil den stimulerende effekt være.
Hvis du kan tage 18 kg i biceps curls, og dropper helt ned til 2 kg, så har det reelt ingen effekt overhovedet på muskelvæksten. De fleste dropper ikke vægten mere end 2 gange (heraf navnet triple-drop sæt, da man på den måde kører 3 sæt i rap), og gør man det, så kan det sagtens have en positiv muskelopbyggende effekt.
Pas også på med at droppe vægten for meget. Hvis du planlægger at lave triple-drop sæt i f.eks biceps curls, og kan tage 8 reps med 20 kg, så ville det være passende, at droppe ned til 16 kg, og så bagefter ned til 12 kg. Hvis du går ret meget længere ned, så bliver vægten simpelthen for let. |