Spørg eksperterne / Træner jeg for meget? |
Hej Bodylab, Jeg har et spørgsmål omkring træning: Jeg styrketræner 6 gange om ugen, hvor jeg rammer hver kropsdel to gange. Men er det for meget træning? Jeg træner ikke samme del to dage i streg. Jeg har gjort i det ca. 2-3 måneder, men jeg ser bare ingen resultater. Jeg spiser sundt og varieret, men der sker ingenting. Kan det være for meget træning eller hvordan? Svar:Det KAN være for meget, men det kan også sagtens være lige tilpas. Det afhænger af din træningserfaring, og af hvor mange øvelser og sæt du laver hvert træningspas. Nu fortæller du ikke noget om hvor mange øvelser du laver pr. kropsdel, og hvor mange sæt og gentagelser du laver i hver øvelse, men som udgangspunkt er et 3-split program med 6 ugentlige træningspas et ganske udmærket valg for personer som har overstået begynderstadiet.Der er flere ting du kan prøve at være opmærksom på. Bliver du regelmæssigt stærkere? Hvis ikke, så kan det skyldes at du laver for meget. Er du frisk og veloplagt til træning? Hvis ikke, så kan det skyldes at du laver for meget. Men hvis du kontinuerligt bliver stærkere, og generelt ikke føler dig overtrænet, men er frisk og veloplagt, så er det ganske givet ikke din træning som er problemet. Du siger du spiser sundt og varieret. Sundt og varieret er ikke en garant for fremgang. Jeg går ud fra at din målsætning er at øge muskelmassen? Hvis det er tilfældet, så er det ikke bare nok at spise sundt og varieret. Så skal du sørge for at du får tilstrækkeligt med protein, og at du indtager nok kalorier til at skabe et kalorieoverskud. Ellers er der ikke rigtigt incitament for vækst. Jeg vil anbefale dig, at du læser nedenstående artikel. Den kan give dig den nødvendige viden i forhold til det at designe din egen kostplan. Du kan ikke bare overlade kosten til tilfældighederne. Du er nødt til at følge en kostplan, så du ved nøjagtigt hvad du får indtaget på daglig basis. Ganske ligesom du følger et træningsprogram. Det er ligeså vigtigt, hvis ikke vigtigere, at kostplanen sidder i skabet. Du kan finde artiklen her. /shop/kostplan-til-styrketraening-673c1.html |