Spørg eksperterne / Træningsprogram til vægttab? |
Svar:Inden jeg kommenterer dit træningsprogram, så vil jeg lige slå en meget vigtig ting fast. Du skriver “træningsprogram til vægttab“. Der bør ikke være nogen nævneværdig forskel på den træning man laver når man forsøger at opbygge muskelmasse, og når man forsøger at bevare den i forbindelse med vægttab. Den træning som er bedst til at opbygge muskelmasse, og typisk også bedst til at bevare den når man ligger i kalorieunderskud. Den eneste fundamentale forskel der bør være, bør være mængden af kardiotræning, som med fordel kan øges under cut. Det er dog mere en generel pointe, for det træningsprogram du har valgt at følge, ser ganske fint ud. Problemet opstår, når man begynder at køre ultra høje reps, meget korte pauser mellem sættene, flere isolationsøvelser osv. i den tro, at man på den måde hurtigere smider fedtet. Sådan fungerer det bare ikke, og resultatet bliver ofte at man mister mere muskelmasse end godt er, fordi man ikke udsætter kroppen for hård og tung styrketræning. Så det er en pointe der er værd at skrive sig bag øret. |