Spørg eksperterne / Udstrækning i forbindelse med styrketræning? |
Svar:Det er ikke vigtigt overhovedet, hvis vi udelukkende snakker om hypertrofi og styrkeudvikling. I det hele taget er udstrækning en meget overvurderet aktivitet. Det hele afhænger af hvad man ønsker at opnå med sin udstrækning. Der er rigtigt mange som tror, at man mindsker risikoen for DOMS dagen efter, hvis man husker at strække ud efter træning. Talrige undersøgelser viser dog, at det ikke har nogen positiv effekt overhovedet. Tværtimod. Der er mange undersøgelser som viser at statisk udstrækning efter træning, øger sværhedsgraden af den efterfølgende DOMS. Og sådan kan man faktisk blive ved med at opremse gamle myter omkring udstrækning (og specielt statisk udstrækning), som videnskaben efterhånden har vist ikke har hold i virkeligheden. Dermed ikke sagt, at udstrækning er noget unødvendigt tidsspilde. Selvom mange undersøgelser viser, at statisk udstrækning ikke har noget akut skadesforebyggende effekt, så vil en god mobilitet og smidighed mindske risikoen for skader på lang sigt, samtidig med at det er lettere at køre med korrekt teknik i øvelser som eksempelvis olympisk squat, så stiller relativt store krav til eksempelvis ankel fleksibilitet. Så udstrækning kan have en plads i et fornuftigt træningsprogram, men det er på INGEN måde et krav. Slet ikke hvis man ser isoleret på udviklingen af styrke og muskelmasse. Faktisk kan statisk udstrækning, hvis man laver det inden et vægttræningspas, have en negativ effekt på ens evne til kraftudvikling. |