Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,
 
Jeg er en kvinde på 35 år der er i gang med at tabe mig men er gået fuldstændig i stå efter et vægttab på 10 kg. Har fået lavet en bodyanalyse, hvor jeg skal have tabt 9 kg til men vægten stå stille hvad kan jeg gøre for at få gang i den og min forbrænding?
 
 

Svar:

Det er meget normalt, at forbrændingen falder en smule ved vægttab. Hvis man ønsker et kontinuerligt vægttab, så er man nødt til at tilpasse sig denne nedgang i forbrændingen. Det gør du ved at skære i det antal kalorier du indtager på daglig basis. Det behøver som regel ikke være mere end et par 100 kalorier, før vægttabet igen sætter i gang. Hvis du ikke ønsker at skære i antallet af kalorier, så kan du alternativt øge dit aktivitetsniveau. Det vil have samme effekt. Men det afhænger meget af hvor stor din træningsmængde er nu. Hvis du allerede nu kører med et meget højt aktivitetsniveau, så er det bedre at skære lidt i kalorierne.
 
Du bør dog være opmærksom på, at en nedgang i forbrændingen også kan skyldes, at du har tabt dig for hurtigt. Nu skriver du ikke noget om hvor lang tid det har taget dig at tabe de 10 kg. Men der kan ske det, at hvis man taber sig for hurtigt, så bliver andelen af tabt muskelmasse større, end hvis man tabte sig i et langsomt tempo. Og det har konsekvenser for forbrændingen. Hvis man har en del man skal tabe, så er det okay at smide omkring 1 kg i ugen (måske sågar mere, hvis man er meget overvægtig), men hvis man ikke har voldsomt mange kg man skal af med, så er det bedre at holde vægttabet til omkring ½ kg i ugen. På den måde sikre man sig, at man bevarer muskelmassen, og dermed bliver den negative effekt på forbrændingen også mindre.
 

Vægttabet er stagneret?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler