Artikler / 5 gode hjælpeøvelser til dødløft |
Skrevet af Rasmus Thorup, 13/05-2015
1. Rack pulls Rack pulls, eller partial dødløft som øvelsen også kaldes, er en variant af dødløft, hvor man starter trækket fra en højere position. Typisk placeres stangen i en højde som ligger imellem midt-skinneben og lige under knæet. Rack pulls fra lige over knæet kan køres ekstremt tungt, men har ikke den store overførlighed til dødløft, da overkroppen holdes meget vertikal, og rygmuskulaturen får ikke lov at arbejde ligeså hårdt som fra lavere positioner. Grunden til at man kan løfte så tungt er ene og alene pga. den biomekanisk favorable position. Mange bruger rack pulls som svagpunktstræning. Det vil sige, at de placerer stangen der hvor de normalt misser i dødløft. Selvom det er en udmærket praksis, så skal man mærke sig 2 vigtige ting. 2. Deficit dødløftDeficit dødløft er modsat rack pulls, hvor træk afstanden mindskes, en dødløft variant hvor træk afstanden øges. Man gør dette ved at stå på en forhøjning. Det kunne være en 25 kg bumper plate, eller en træ konstruktion specielt lavet til formålet. Deficit dødløft er en formidabel øvelse, hvis man har problemer i bunden af dødløft. Den bruges til at øge startstyrken, og styrken i bunden af dødløft. Den forbedrer typisk også ens leg-drive. Når man kører deficit dødløft skal man dog være opmærksom på, at tendensen til at runde i ryggen øges hos visse personer. Hvis man har problemer med at holde ryggen ret, så bør man trække fra et mindre ”deficit”. På grund af den store ROM (range of motion), så kan man typisk løfte en del mindre i deficit dødløft, sammenlignet med almindelig dødløft. 3. Goodmornings Goodmornings er en ekstremt god bagkæde øvelse (bagkæde = baglår, bagdel og rygstrækkerne). I princippet kan man sige, at goodmornings skal udføres ligesom rumænsk dødløft (en øvelse vi kigger nærmere på i punkt 5), bare med stangen på ryggen. Det er klart lettest at køre goodmornings, hvis man kører med en low-bar position, ligesom man gør i et styrkeløfts squat. Hvis man kører med stangen i en high-bar position, så kan der være en tendens til at stangen ruller op i nakken i bunden af øvelsen. 4. Front squat Alle former for squat har en god overførlighed til dødløft. Det er mange af de samme muskler man bruger, og man vil derfor også opleve, at folk som kun squatter, også bliver stærkere i dødløft, selvom de ikke træner dødløft regelmæssigt. Jeg kunne godt have nævnt styrkeløfts squat og olympisk squat som gode hjælpeøvelser til dødløft, men folk som dødløfter regelmæssigt kører som regel også enten styrkeløfts squat eller olympisk squat på regelmæssig basis. Og der findes en squat variant som er specielt god, hvis man i forvejen kører almindelig squat. Den vil ikke kun hjælpe ens dødløft, men også ens squat. Og det er front squat. 5. Rumænsk dødløft Rumænsk dødløft er en ekstremt god øvelse for hele bagkæden. Specielt baglår og bagdel. Den minder som sagt i udførsel meget om goodmornings. Selvfølgelig med den meget væsentlige forskel, at man holder stangen i hænderne. Ligesom i goodmornings, så skubber man hoften bagud, og bøjer svagt i knæene. Og igen er det meget vigtigt, at holde spændingen på baglåret. Man skal hele tiden kunne mærke et stræk i haserne. Stangen skal sænkes ned langs skinnebenene. Det er vigtigt, at stangen ikke kommer ud at hænge. Mange forveksler rumænsk dødløft med stiff-legged dødløft, men det er to helt forskellige øvelser. I rumænsk dødløft skubber man hoften langt bagud, og åbner i knæleddet, for at tillade dette. Det gør man ikke i stiff-legged dødløft. Rumænsk dødløft er i øvrigt også en glimrende hjælpeøvelse til squat. Specielt hvis man kører styrkeløfts squat. Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til artiklen? |