Søg
Indkøbskurv Kurv


Hej Bodylab,

Jeg har flere steder set at man kan få ”beef protein” i pulverform. Så vidt jeg ved er oksekød en rigtig god kilde til proteiner, hvorfor jeg tænker at beef proteinpulver må være et fint kosttilskud til muskelopbygning. Er dette rigtigt, og hvor høj er kvaliteten af kødproteinpulver sammenlignet med valleprotein? Jeg tåler nemlig ikke laktose særligt godt, og derfor er jeg på udkig efter et godt alternativ til whey proteinpulver.

Så hvad siger I. Er beef protein et godt proteinpulver?
 

Svar:

Som du nævner er oksekød, og kød generelt, en rigtig fin kilde til protein af en høj kvalitet. Problemet er bare at langt det meste ”beef”-proteinpulver ikke er baseret på kød. Ved at bruge betegnelsen ”beef” (der bare betyder ”okse”, og ikke bøf/kød) kan man nemlig bruge langt billigere proteinrige bestanddele af oksen – såsom sener og brusk – i proteinpulveret.

Men hvad betyder det så? Jo, det betyder at proteinet i beef-protein er af en elendig kvalitet. Proteinet kollagen, som danner kroppens bindevæv, har en ernæringsmæssigt ringe sammensætning af aminosyrer, og kroppen udnytter dette protein langt dårligere end proteiner fra kød eller mælk. Ved at kalde proteinpulveret ”beef”, kan man dog give forbrugeren indtryk af at det er proteinpulver baseret på højkvalitets muskelprotein, og samtidig anvende en elendig, men meget billig råvare til produktionen.

Så langt størstedelen, hvis ikke hele markedet, af ”beef”-protein er baseret på bindevævsproteiner. Om et ”beef”-proteinpulver er lavet på kød eller sener, kan du let undersøge ved at kigge på den deklarerede aminosyrefordeling. Hvis proteinpulveret er baseret på kollagen vil det nemlig have et højt indhold af prolin eller hydroxyprolin, og glycin – ofte i større mængder end nogle andre aminosyrer i produktet. Glycin bruges ofte som et billigt fyldstof, når der snydes med produktionen af proteinpulver, i form af såkaldt amino spiking, og glycin og prolin bør altså ikke findes i store mængder i et kvalitetsproteinpulver. Du kan læse mere om amino spiking, og andre metoder til at snyde med indholdet, her: Afvigelser i proteinindhold og snyd med proteinpulver

Så ”beef”-proteinpulver baseret på bindevæv er kort sagt et elendigt kosttilskud – af samme grund som at flæskesvær ikke er en god proteinkilde, på trods af proteinindholdet er relativt højt.

Bindevævs indhold af essentielle aminosyrer er nemlig lavt og kroppens udnyttelse af proteinet er dårlig. Heldigvis findes der dog gode alternativer til proteinpulver med laktose, som du i stedet kan benytte. For eksempel laktose-frit valleprotein, eller æggeprotein. Disse typer proteinpulver indeholder begge animalsk protein af en høj kvalitet, og vil være et langt bedre alternativ end ”beef”-protein
  • NEW
    - 25 % nedsat
    Bodylab Whey 100 (1 kg) - Skumnisse
    9733 anmeldelser
    • Den klassiske smag af skumnisse
    • 72 % protein fra frisk mælk
    • Uden tilsat sukker
    189,00DKK259,00
    189,00DKK259,00
  • Bodylab Whey 100 (1 kg)
    9733 anmeldelser
    • Optimal kilde til ekstra protein
    • Udvundet af frisk mælk fra køer
    • Uden tilsat sukker
    259,00DKK
    259,00DKK
    Vælg variant

Er "beef protein" et godt proteinpulver?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler