Søg
Indkøbskurv Kurv

Hej Bodylab,

Jeg er en ung mand på 23 år, og jeg skal til at i gang med mit sommercut. Jeg synes dog intermittent fasting lyder ret populært blandt andre styrketrænende, og jeg overvejer derfor lidt at prøve IF, med 16/8 modellen. Men er der egentlig nogle fordele ved IF i forhold til et traditionelt cut, hvis vi snakker samme kalorieunderskud?
 
 

Svar:

Godt spørgsmål, som det måske er lidt tidligt at besvare endnu. Først og fremmest vil jeg sige at den mest effektive diæt er den, der passer dit spisemønster og hverdag bedst. Så der ikke nogen universal løsning, der virker lige godt til alle. Men det giver jo sig selv, at den diæt man kan holde er den bedste.

Og når det så er sagt, så er der noget der tyder på at intermittent fasting (periodisk faste) overordnet set kan virke bedre, end en traditionel diæt med daglig kalorierestriktion. Kristina Varady, der generelt har lavet en masse lækker forskning om fastediæter, har sammenlignet IF med konventionelle diæter i et review. Her viste det sig at diæterne var lige effektive til at skabe fedttab, men at fastediæter medførte en bedre bevarelse af fedtfri kropsmasse. Så måske vedligeholder IF bedre muskelmasse end et ”almindeligt” cut – hvilket må siges at være yderst relevant viden, for alle der vil i god form.

Hvordan kan det så være? Der kan være flere grunde, men den mest oplagte er i mine øjne pga. ketose. Ved længere tids periodisk faste optrænes kroppens evne til at gå i ketose i fasteperioden. Ketose er en tilstand hvor kroppen danner ketonstoffer til energiforbrug, frem for blodsukker. Under ketosen forbrænder man meget fedt, og men meget lidt muskelmasse. Så i teorien bør man kunne forskyde forholdet mellem fedt- og muskeltab, til en mere favorabel ratio. Det skal siges at ketose i forbindelse med periodisk faste ikke er særlig godt videnskabeligt undersøgt, men der findes masser af anekdotiske beviser for at folk kan måle ketoner i urinen i slutningen af fasteperioden, hvilket jeg også selv har erfaret.

Og så skal det lige siges at den meste forskning i IF er lavet på alternate-day-fasting – altså hvor man faster (eller spiser meget lidt) hver anden dag. Den mest brugte tilgang blandt styrketrænende er nok 16/8 modellen, som du selv nævner – med 16 timers faste og 8 timers spisevindue. Men jeg kan ikke umiddelbart se noget rationale for hvorfor denne skulle være mindre effektiv til at skabe bevarelse af fedtfri masse. Giv det et forsøg, og se om det passer dig godt at spise på denne måde.

(1) K. A. Varady. Intermittent versus daily calorie restriction: which diet regimen is more effective for weight loss? Obesity reviews (2011) 12, e593–e601
 

Er intermittent fasting bedre til cut?

Trustpilot
personlige tilbud, proteinrige opskrifter og gratis træningsprogrammer ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Varen er lagt i kurven
Indkøbskurv
Indkøbskurv0
Vi anbefaler