Af Brian Henneberg

I 2015 lavede ACSM (American College of Sports Medicine), en stor undersøgelse omkring hvad der rører sig inden for fitnessverdenen lige pt. På førstepladsen lå ‘Teknologi du kan have på´eller på engelsk ‘Wearable technology’.

Wearable technology dækker over bl.a. smart watches, fitnessarmbånd/trackere, pulsmålere og GPS, og det er et marked man regner med vil eksplodere i løbet af de kommende år.

Når ny teknologi på denne måde strømmer ind på markedet, og forbrugerne rask væk hiver tusindvis af kroner op af lommerne for at få nogle solide data på deres træning, liv og levned, er det selvfølgelig interessant at se på om man så også får det man betaler for. Derfor vil jeg i denne artikel se på om fitnessarmbånd eller fitnesstrackere, fra mærker som f.eks. Fitbit, Garmin, Misfit, Nike og Jawbone nu ogå leverer varen og giver brugerne præcise målinger og brugbare data. Jeg har valgt udelukkende at se på de nyeste studier, da der hele tiden kommer nye trackere på markedet som kan mere og som (forhåbentlig) bliver mere og mere præcise.

Energiforbrug og søvn

I et studie fra juli 2016 undersøgte Brooke et al. hvor præcise en række fitnesstrackere var. De trackere der var med i undersøgelsen var Nike+ Fuelband SE, Garmin Vivofit, Misfit Shine, Fitbit Flex, Jawbone UP, Polar Loop, Fitbit Charge og SenseWear Armband. De parametre de målte på var nøjagtighed ift. energiforbrug og søvn.

I studiet var 95 deltagere som i testperioden afprøvede 2-3 forskellige trackere. Hver tracker blev brugt af mindst 29 deltagere. Guldstandarden i dette studie ift. energiforbrug var SenseWear Armband, som er en professionel tracker til ca. 17.000 kr. som i flere forsøg har vist sig at være lige så præcis som laboratoriemålinger.

Ift. søvn er guldstandarden en søvn-dagbog som deltagerne selv udfyldte.

Søjlediagrammerne herunder viser den gennemsnitlige fejlprocent på de forskellige trackere.





Ift. energiforbrug viste alle trackere for lidt, bortset fra Polar Loop, som viste et lidt for højt energiforbrug. Afgivelsen fra de tal man fik fra SenseWear trackeren lå mellem ca. 50-700 kcal. Ift. søvn viste alle trackere for lidt, bortset fra Fitbit Flex som viste en lille bitte smule for meget. Afvigelsen fra de tal man havde fra søvndagbogen lå mellem ca. 1-58 min.

Baseret på dette studie ser Polar Loop altså ud til at være den mest præcise tracker når det kommer til energiforbrug, mens Garmin VivoFit var den mest præcise ift. søvn. Med til denne konklusion hører dog, at der kun blev målt én dag (og nat), samt at guldstandarden, som energiforbruget blev holdt op imod, var en professionel fitnesstracker og ikke DLW, som nok ville være den ultimative metode.

Antal skridt

I et andet studie fra okt 2015 af Kooiman et al. testede de hvor præcise en række fitnesstrackere var ift. at måle antal skridt. I dette studie var der 33 deltagere, som alle gik to gange på et gangbånd (4,8 km/t i 30 min) med to forskellige trackere. De trackere der var med i dette studie var Lumoback, Fitbit Flex, Jawbone UP, Nike+ Fuelband SE, Misfit Shine, Withings Pulse, Fitbit Zip, Omron HJ-203, Digiwalker SW-200 og Moves, som er en smartphone app. Telefonen hvorpå Moves var installeret, lå under gangen i forlommen på deltagernes bukser.

Ud over disse tests satte forskerne også 56 deltagere til at gå med fitnesstracker en hel dag, mens de var på arbejde. Guldstandarden i disse to forsøg (de tal som fitnesstrackerdataene blev holdt op imod) var noget der hedder Optogait system i laboratoriet og ActivPAL ift. de deltagere der havde en tracker på på arbejde.

Det man fandt i dette studie var at alle trackere var rimelig præcise, bortset fra Moves app’en og Nike+ Fuelband SE. Den mest præcise tracker var Fitbit Zip som kun talte 0.3 % for lidt skridt i laboratoriet (46 skridt) og 1.2 % for mange skridt ude i det virkelige liv (866 skridt). Nike+ Fuelband SE var helt håbløs med en afvigelse på -18 % på løbebåndet (2422 skridt) og -24 % ude i virkeligheden (5150 skridt).

Når ny teknologi strømmer ind på markedet, er det interessant at se på om man så også får det man betaler for

Niveauet af mælkesyre

I et tredje studie af Borges og Driller fra aug 2016 så de på en tracker der påstås at kunne måle niveauet af mælkesyre under f.eks. løb og cykling, så man kan holde øje med om man nærmer sig syregrænsen. Trackeren der blev testet var en BSXinsight multi-sport edition fra BSX Athletics, som er en slags strømpe eller kompressions sleeve man trækker på det ene underben. Her måler den så mælkesyre via noget infrarødt LED værk. Aggregatet kan ses her.

I dette studie var der 14 deltagere, som blev sat til at løbe til udmattelse, i intervaller, på et løbebånd, og mælkesyreniveauerne, målt med trackeren, blev så holdt op imod data fra blodprøver taget undervejs (guldstandarden). Dagen efter deltagerne havde løbet, gentog de testen, ligesom de lavede tests, hvor deltagerne havde en tracker på hvert underben, for at se om de to trackere viste det samme.

Producenten af denne tracker påstår at den kan vise niveauet af mælkesyre med 97 % nøjagtighed og der ser ud til at være noget om snakken. Samlet set viste tallene fra studiet i hvert fald, at trackeren var ret præcis. Der var ingen signifikant forskel på de data man fik fra trackeren og de data man fik fra blodprøverne. Der var heller ingen signifikante forskelle mellem trackerne når deltagerne havde en på hvert ben, eller fra dag til dag. Så ift. løb ser denne type tracker i hvert fald ud til at være præcis. Det er svært at sige om den også kan være brugbar for andre atleter som cykelryttere, svømmere og andre der til tider arbejder tæt på syregrænsen i længere tid.

Studier på enkelte trackere

I et studie af Alsubheen et al. fra aug 2016 så de udelukkende på en Garmin Vivofit tracker og på hvor god denne var til at måle energiforbrug og antal skridt. Med i studiet var 13 deltagere som fik målt deres basalstofskifte i laboratoriet. De blev ligeledes udsat for en gangtest på løbebånd, 3x10 min op af tre forskellige stigningsgrader (0, 5 og 10%), og fik målt deres energiforbrug mens de lavede diverse kontorarbejde.

I dette studie fandt man ingen signifikant forskel på målinger af basalstofskiftet mellem Vivofittrackeren og laboratorietestmetoderne. Værre så det ud under gangtesten, hvor Vivofit viste 29.5 % for lidt ift. kalorieforbrug. Når deltagerne lavede kontorarbejde blev der registreret en stigning i energiforbrug på 17 kcal/time med laboratoriemetoden (indirekte kalorimetri) mens Vivofittrackeren ingen stigning viste.

Ser vi på antal skridt, så viste trackeren systematisk for få skridt når deltagerne gik uden stigning på løbebåndet, mens den blev mere præcis når der blev gået op ad. Ser vi på de eksakte tal (uden stigning) så gik deltagerne i virkeligheden 1052 ± 69 skridt, mens trackeren kun viste 930 ± 148 skridt.

Sasaki et al. 2015 viste at Fitbit Classic systematisk undervurderede energiforbruget under en række dagligdags- og træningsaktiviteter.

Afslutningsvis vil jeg lige hive resultaterne ind fra et systematisk review fra dec 2015, hvor de inkluderede 22 studier der alle omhandlede Fitbit eller Jawbone trackere. Om end nogle af de trackere der er med i studiet er udgået og er blevet erstattet af andre, så er mange af dem stadig på markedet og er trods alt kun få år gamle. Alle inkluderede studier er fra 2012-2015. I alt var der fem forskellige Fitbit trackere og to forskellige Jawbone trackere med i studierne. Generelt set var præcisionen højst ift. antal skridt, mens energiforbrug og søvn var de mindst præcise parametre. Er du interesseret i at kigge nærmere på disse studier findes der en oversigt over dem her.

Energiforbrug er lidt tricky og ingen af trackerne, er særligt præcise her

Interessekonflikter?

Ofte ser man at denne type forskning på enkeltprodukter er finansieret af dem der sælger produkterne. Det er ikke nødvendigvis et problem, men kan være det, da producenterne selvfølgelig helst vil se positive resultater. Ingen af de enkeltstudier jeg har inkluderet ser dog umiddelbart ud til at være udført af forskergrupper der har været finansieret af producenter af fitnesstrackere, om end de i Brooke et al. studiet formulerer sig lidt uheldigt: ‘No relevant financial interests is not related to the research’. Om det er en tastefejl eller om det er en snedig måde at formulere sig på, for at skjule at de er finansieret af Polar (som var mest præcis ift. energiforbrug) eller Garmin (som var mest præcis ift. søvn) skal jeg lade være usagt. Jeg tror det dog ikke. I Borges studiet, hvor de har testet BSXinsight multi-sport edition er der desværre ingen informationer om finansiering.

Konklusion

Samlet set ser det altså lidt broget ud for fitnesstrackerne. Bedst ser det nok ud for BSXinsight multi-sport edition, som målte niveauet af mælkesyre ret præcist. Også ift. antal skridt ser det ok ud. Især Fitbit Zip ser ud til at være præcis, mens man nok skal holde sig væk fra Nike+ Fuelband SE. Energiforbrug er lidt tricky og ingen af trackerne, måske bortset fra Polar Loop, er særligt præcise her. Data på søvn ser heller ikke for gode ud. Her gør man måske klogest i bare at føre en søvndagbog, hvis det er noget man går op i.

Læs også: Udstyrsfascisme

Kilder

Brooke, Skyler; An, Hyun-Sung; Kang, Seoung-Ki; Noble, John; Berg, Kris; Lee, Jung-Min. Concurrent Validity of Wearable Activity Trackers 1 in Free-living Conditions. Journal of Strength & Conditioning Research: Post Acceptance: July 19, 2016.

Borges, Nattai R.; Driller, Matthew W. Wearable Lactate Threshold Predicting Device is Valid and Reliable in Runners. Journal of Strength & Conditioning Research: August 2016 - Volume 30 - Issue 8 - p 2212–2218.

Thea J M Kooiman, Manon L Dontje, Siska R Sprenger, Wim P Krijnen, Cees P van der Schans, Martijn de Groot. RELIABILITY AND VALIDITY OF TEN CONSUMER ACTIVITY TRACKERS. BMC Sports Sci Med Rehabil 2015 12;7:24. Epub 2015 Oct 12.

Alsubheen SA, George AM, Baker A, Rohr LE, Basset FA. Accuracy of the vivofit activity tracker. J Med Eng Technol. 2016 Aug;40(6):298-306.

Sasaki JE, Hickey A, Mavilia M, et al. Validation of the fitbit wireless activity tracker for prediction of energy expenditure. J Phys Act Health. 2015;12:149–154

Kelly R. Evenson, Michelle M. Goto, and Robert D. Furberg. Systematic review of the validity and reliability of consumer-wearable activity trackers. Int J Behav Nutr Phys Act. 2015; 12: 159. Published online 2015 Dec 18.